Regeringen vil måle sygehusene på resultater

Regeringen vil skifte kurs i kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Det betyder, at man ikke skal tænke så meget på, hvordan, man gør tingene, men hvad der kommer ud af det.

Der er overskriften i det nationale kvalitetsprogram, som regeringen i dag har præsenteret og som den øremærker 1, 1 mia kr af de i alt fem milliarder kroner i det samlede sundhedsudspil til.

Sundhedsvæsenet skal i større grad styres efter kvalitet og resultater, mener regeringen. Præcist hvordan, det skal foregå er ikke på plads endnu, det skal udvikles i et samarbejde mellem regioner og kommuner.

Men noget konkret er der meldt ud. Regeringen ønsker mere synlighed om resultaterne, så sygehuse mv bedre kan sammenlignes på resultater. Det betyder fx, at der kun skal registreres de data, der rent faktisk hæver kvaliteten. Formand for Lægeforeningen, mads Koch Hansen, er positiv:

”Arbejdet med udvikle kvalitet er uundværligt. Men mange læger oplever fx. Den Danske Kvalitetsmodel som tidsrøvende, dels fordi den mange steder er håndteret forkert og dels fordi den har haft meget fokus på organisation og ikke direkte kvaliteten i patientbehandlingen. Mange har oplevet, at de skal indtaste masser af data om patienterne, men ikke oplever, at de får noget tilbage, som de kan bruge til at give patienterne bedre behandlinger. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu melder ud, at der nu skal fokus på resultater, udbredelse af bedste praksis, forenkling og mindre bureaukrati. Det vigtigste er jo, at vi bliver bedre til at behandle patienterne”, siger han.

Tidstro data

Data skal desuden være enkle og kunne omsættes og dirigeres direkte ud til brug i den kliniske hverdag, bebuder regeringen.

Det er netop tanken om tidstro data, som Lægeforeningen har efterlyst.

”Det vil være et meget stort fremskridt, fordi det faktisk giver mulighed for at forbedre behandlingen for den enkelte patient, mens han faktisk opholder sig på sygehuset”, siger Mads Koch Hansen.

Data skal også kunne anvendes af patienterne, så de kan sammenligne sygehusene ud fra de kriterier, som den enkelte finder vigtigt.

Men hvordan skal den øgede synlighed og sammenlignelighed omsættes til bedre kvalitet? Det vil regeringen blandt andet hjælpe frem ved at etablere nogle kvalitetsteams. De skal følge kvalitetsudviklingen og understøtte udbredelsen af viden om hvad der er den bedste praksis.

Teams’ene skal bestå af førende klinikere, som på udvalgte sygdomsområder skal følge op på resultaterne og hjælpe afdelingerne ind på ”at arbejde efter bedste praksis og med evidensbaserede retningslinjer ,” står der i sundhedsudspillet.

Kvalitetsteams’ene skal fx fungere inden for områderne diabetes, KOL og visse kræftformer.

Oven i hatten kommer der penge, som skal belønne god kvalitet i form af særlige puljer.

Kvalitetspuljer

Tanken om kvalitetspuljer og ekspertteams er Mads Koch Hansen lidt afventende over for:

"Det er modeller, som skal overvejes nøje. Der er en risiko for, at man blot lægger nyt oven i det gamle, og på den måde modvirker den afbureaukratisering og forenkling, som egentlig er målet", siger han.

Lægeforeningen er positiv over for, at regeringen sammen med regioner og kommuner vil formulere et nationalt program for ledelse.

”Det er rigtigt set af regeringen, at kvalitetsudvikling kræver god ledelse. Hvis ikke ledelsen på sygehuse og afdeling støtter læring og nytænkning, så sker der ingenting. Det er også vigtigt, at de sundhedsprofessionelle kan genkende deres faglighed i ledelsesarbejdet, og derfor vil Lægeforeningen opfordre regeringen til også at inddrage de sundhedsfaglige organisationer i arbejdet med et nationalt program for ledelse", siger Mads Koch Hansen.

Endnu et punkt i det nationale kvalitetsprogram er, at systemet med at indberette fejl, de såkaldte UTH (utilsigtede hændelser) skal laves om. Der skal være ”en mere systematisk anvendelse af oplysninger om de fejl, der indberettes og som har betydning for patienterne,” skriver regeringen i sit udspil.