Sundhedssektoren - ikke mindst almen praksis - skal have tilført i alt 15 mia. flere skattekroner frem mod 2020, hvis det står til regeringen, som i dag har fremlagt sin velfærdsplan "Danmark på sikker vej - Plan for et stærkere fællesskab".
Det bliver kræftpatienterne, de ældre og de kronisk syge, som kommer til at nyde godt af de midler, som regeringen vil øremærke til ekstra velfærd frem mod 2020.
Det viser udspillet "Danmark på sikker vej - Plan for et stærkere fællesskab", som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremlagde i dag.
Planen omfatter et samlet beløb til både sundhed og andre velfærdsområder på 39 mia. kroner i årene 2016-2020 men hviler på en række forudsætninger.
Som rapporten påpeger, så er det økonomiske råderum - der baserer sig på en vækst i det offentlige forbrug på ca. 0,6 pct. om året - "behæftet med usikkerhed og vil kunne ændres i op- og nedadgående retning ved senere mellemfristede fremskrivninger", som det udtrykkes.
Men hvis forudsætningerne holder, og den beregnede udvikling faktisk indfinder sig, så vil den nuværende regering ved et evt. genvalg bruge 15 af de 39 nævnte mia. kroner på sundhedsområdet.
Det vil komme tre typer patienter til gode: de beregnede 137.000 flere ældre over 70 år, som vil melde sig frem til 2020, kræftpatienterne og de kronisk syge.
Hvad angår de mange ældre patienter, skal pengene dog ikke gå til at forbedre individuelle behandlinger men ganske enkelt til at imødekomme det ekstra pres, som de mange patienter vil lægge på sundhedsvæsenet.
"Befolkningsudviklingen betyder, at der kommer flere ældre over de kommende år.....det kræver en øget kapacitet i sundhedssystemet", som der står i planen.
Hvad angår kræftpatienterne, skal pengene gå til "bedre overlevelse", og planen nævner målsætningen om, at tre ud af fire kræftramte i 2025 skal være i live fem år efter diagnosen.
Og endelig nævner planen specifikt om de kronisk syge, at regeringen vil "styrke den borgernære praksissektor" af hensyn til disse patienter, så de kan "få deres behov tilgodeset tæt ved deres hjem....".
Et fjerde indsatsområde for de 15 mia. kroner er i øvrigt "nye lægemidler og behandlingsmetoder".
Planen specificerer ikke, hvordan pengene skal fordeles - om der f.eks. skal allokeres flere penge til nye lægemidler end til de kroniske patienter.
Selv om beløbene kan forekomme store, skal der ikke forventes nogen luksus. Som planen selv udtrykker det:
"Selv om regeringen vil tilføre i alt 15 mia. kr. i perioden 2016-2020, vil væksten i de samlede sundhedsudgifter i de kommende år være forholdsvist lav i et historisk perspektiv. Udgifterne er de sidste 20 år steget med ca. 2½ pct. om året i gennemsnit. Frem til 2020 er der lagt op til en vækst på ca. 1 pct. om året. Det er derfor væsentligt, at de senere års arbejde med løbende produktivitetsforbedringer i sundhedsvæsenet fortsætter, så vi kan få mere sundhed for pengene".
Det er netop den sammenhæng, Lægeforeningens kommentar til velfærdsudspillet peger på.
”Det er positivt, at regeringen har prioriteret sundhedsvæsenet i udspillet”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Men:
”Vi oplever allerede presset i dag, hvor stærkt stigende udgifter til medicin betyder, at regionerne skærer ned på sygehusene. Det viser, hvad vi er oppe imod. De kommende år vil kræve benhård og kvalificeret prioritering, så vi får mest mulig sundhed for pengene. Det bliver en meget, meget svær opgave at sikre, at der er ressourcer til alle de nødvendige opgaver”, siger han.
