Region Hovedstaden bevarer mindre akutklinikker trods modstand

Der er under 10 kilometer mellem akutklinikken på Gentofte Hospital og akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Alligevel vedtog Region Hovedstaden i dag formelt at bevare akutklinikken i Gentofte i den nuværende form, selv om både Sundhedsstyrelsen, regionens egen administration og samtlige afdelingsledelser på Herlev og Gentofte Hospital taler imod det. Også de to akutklinikker på Glostrup og Amager hospitaler vil politikerne i Region Hovedstaden beholde, siger Region Hovedstadens formand, Sophie Hæstorp Andersen (S).

“Det har været en åben og lang proces omkring akutklinikkerne, som har handlet om, hvilke principper der er vigtigst: Nærhed, sammenhængende behandling, kvalitet og effektivitet. Og når vi lægger det hele sammen og kan se, at akutmodtagelserne måske bliver forsinkede og eksempelvis akutmodtagelsen i Nordsjælland først bliver færdig i 2024, at 97 pct. af alle patienter på akutklinikkerne bliver færdigbehandlede og ikke mindst, at befolkningstilvæksten tager til i regionen, er et flertal af politikerne enige om at fortsætte som hidtil. Selvfølgelig skal vi bruge de nye akutmodtagelser og selvfølgelig skal vi hente noget effektivitet, men tidligere har vi som region fået kritik for at tage forhastede beslutninger, og nu slår vi lidt koldt vandt i blodet og følger området tæt de kommende år”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Protestbrev fra læger

I slutningen af oktober besluttede Sundhedsudvalget af stemme for at bevare akutklinikkerne i den nuværende form, som en del af regionens hospitalsplan frem til 2025, og det fik få dage efter Finn Rønholt, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital, til sammen med 20 andre afdelingsledelser på hospitalet at sende et åbent protestbrev til regionsledelsen.

“Det største problem er, at regionen har bygget en ny og stor akutmodtagelse i Herlev, hvor hensigten er, at alle akutte patienter skal ind, når den står færdig. Derfor har vi hele tiden forberedt os på, at det skulle være sådan – hvilket også er helt i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger”, siger Finn Rønholt og fortsætter:

“I dag har vi to akutmodtagelser - den store på Herlev og den mindre på Gentofte - med få kilometers mellemrum, men med vidt forskellige specialekompetencer. Der er bl.a. ingen akut kirurgi, gynækologi, nefrologi eller hæmatologi på Gentofte, og hvis en ældre dame kommer ind på Gentofte efter at være faldet, kan det være så forskellige årsager som akut blodmangel, hjerteproblemer eller en blodprop i hjernen. Det betyder, at patienten naturligvis bør undersøges, der hvor specialerne er. Derfor står jeg og mine kollegaer fuldstændig uforstående overfor, at politikerne vælger at give så stor en forskel i sundhedstilbuddet til regionens borgere afhængigt af, om man bor i Gentofte Kommune eller Herlev Kommune. Det forstår vi ikke. Desuden skal jeg opretholde tre vagtlag det ene sted, fire vagtlag det andet sted og bagvagtslag begge steder. Det er svært for mig at se det rationelle økonomiske i det. Og hvis du spørger en, der bor i Jylland, vil hun nok undre sig over, at vi beholder to akutmodtagelser med under 10 kilometers. Faktum er, at vi har et stor og nyt akuthus på Herlev, som ikke kan fyldes, når vi åbner det i 2020.”

Han understreger, at han ikke vil lukke Gentofte Hospital, fordi der fortsat skal være masser af planlagt aktivitet, mens Herlev skal bruges til det akutte.

Men har du noget at udsætte på kvaliteten på akutklinikken på Gentofte?

“Vi ser flere eksempler på, at det er højst problematisk, når vi skal flytte patienter fra den ene matrikel til den anden, fordi der ikke findes de rette læger i Gentofte.”

Sundhedsstyrelsen kan intet gøre

Beslutningen er også stik imod, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, siger Janet Samuel, centerchef i Sundhedsstyrelsen.

“Men vores udfordring er, at vi reelt ikke kan gøre noget ved beslutningen. Akutområdet er på hovedfunktionsniveau, hvor vi kun kan komme med anbefalinger. Det er kun i forhold til de specialiserede funktioner, at regionerne er forpligtede til at følge vores afgørelser.”.

Hun forklarer, at også andre steder i landet tager man patienter ind på medicinske sengeafdelinger uden om de store akutmodtagelser.

“Vi anerkender, at det kan være nødvendigt indtil de nye, store akutmodtagelser står færdig. Men i takt med, at akutmodtagelserne bliver bygget færdig, er det vores forventning, at regionerne sluser alle deres akutte patienter ind via de store akutmodtagelser. Og grunden er jo, at patienterne på den måde sikres at møde flere forskellige speciallæger, fordi man ikke på forhånd ved, hvad patienterne fejler. Vi vægter kvalitet højere end nærhed”.

Sognerådspolitik

Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger, har i et tweet kaldt beslutningen for sognerådspolitik.

“Og det skyldes, at politikerne gerne vil have deres eget hospital i baghaven for egen lokalpolitisk vindings skyld og ikke tænker, hvordan den samlede gruppe af borgere i Region Hovedstaden får det bedste akuttilbud. Regionen har bygget fire store akutmodtagelser for milliarder med den hensigt at samle akutbehandlingen, så vi kan få ensartet og høj kvalitet i behandlingen, ikke skal transportere patienterne mellem matriklerne og desuden samle læger og andet personale få steder. Nu er den politiske beslutning taget, men ingen beslutninger er så endegyldige, at de ikke kan laves om. På sigt vil akutklinikkerne blive overordnet udfordret på at kunne rekruttere og fastholde personale, og det vil gå ud over patientbehandlingen. Så bliver det ”fødderne”, der lukker akutklinikkerne, og det er uskønt frem for en politisk beslutning”, siger Yngre Læger-formanden.

Sophie Hæstorp Anderssen kan godt forstå kritikken, men understreger også, at der fagligt er uenighed om, hvorvidt det er godt at centralisere al akut behandling til de fire akutmodtagelser.

“Vi har ikke mange erfaringer med de nye akutmodtagelser, og hvor snittet eksempelvis skal være i forhold til, hvor mange patienter der skal sendes hjem inden for et døgn. Det har betydning for antallet af senge, og derfor kan jeg godt forestille mig et scenarie, hvor der også om fem år er akutklinikker i regionen. Hvis der fortsat er høj tilfredshed med de lokale tilbud, kan der være god ræson i det. Og jeg vil godt slå fast, at jeg naturligvis kan stå inde for behandlingskvaliteten i akutklinikkerne”, siger regionsrådsformanden.

Læger bakker politikerne op

Jens Rasmussen er specialeansvarlig overlæge på Akutklinikken på Amager Hospital, og støtter politikernes beslutning. Sammen med resten af overlægerne på Amager Hospital fulgte han debatten om akutklinikkere og modstanden fra bl.a kollegaerne på Herlev og Sundhedsstyrelsen, sendte derfor en støtte til politikerne og et slags åbent modsvar til kritikken fra lægerne på Herlev.

“Debatten blev meget præget af diskussionen om Herlev og Gentofte, men det blev for unuanceret. I vores planområde er det mere komplekst. Vi er to store akutklinikker i Glostrup og på Amager samt akutmodtagelsen på Hvidovre med et kæmpe optageområde med over en halv million mennesker - og det er stigende, især på Amager. Vi kan se, at der en stor gruppe patienter, der ikke behøver et supersygehus og nødvendigvis behøver at møde samtlige speciallægekompetencer. De kan godt håndteres med et sted med et mindre setup. Vi er ikke modstandere er Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men måske skal det ses mere nuanceret. Rent faktisk udgør optageområdet til Amager Hospital samme størrelse som til en større del af de 21 akutsygehuse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Stort er måske ikke altid det bedste. Hvis nu vi opgraderer den præhospitale indsats yderligere, så vi endnu mere præcist ved, hvem der har behov for de store steder og de mindre steder, kan en anden løsning måske godt lade sig gøre.”

Desuden understreger han, at der har et godt og tæt samarbejde med kollegerne på Hvidovre.

“Vi er en del af Amager/Hvidovre Hospital. Vi kan hurtigt få patienten vurderet af en kirurg på Hvidovre. En akut overflytning til Hvidovre tager ikke lang tid. Måske den samme tid, som det tager at få tilsyn fra en anden afdeling på et stort hospital. Desuden bruger vi i stigende grad digitale løsninger i den akutte situation i tæt samarbejde med specialafdelingerne”.

Det springende punkt er den faglige kvalitet, og den er i orden, siger Jens Rasmussen. Det samme siger Jan Værnet, praktiserende læge og formand for PLO København. I et brev stilet til politikerne i Region Hovedstaden skriver han:

“Vi praktiserende læger oplever høj faglig kvalitet på Amager Hospital, og vores patienter er trygge ved den nærhed og behandling, som afdelingen tilbyder. Desuden har Amager Hospital og de praktiserende læger udviklet et nært samarbejde med hurtig kommunikationen til afdelingerne og deres speciallæger, så vi har mulighed for hurtig sparring. Dette samarbejde vil forsvinde til stor skade for borgerne på Amager, hvis sengeafdelingerne nedlægges og det vil medføre, at vi praktiserende læger må indlægge flere borgere til afklaring.”

Tilfreds med akutklinikken

På akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital sidder ledende overlæge Christian Rasmussen og er tilsvarende tilfreds med den nuværende situation, hvor akutte patienter både kommer til Hvidovre, Amager og Glostrup.

“Vi har et godt samarbejde med Amager og Glostrup, og jeg er tilfreds med den kvalitet, de leverer. Vi flytter ganske få patienter, der er fejlvisiteret”, siger Christian Rasmussen.

Men hvad siger du til, at både Sundhedsstyrelsen og dine kollegaer fra Herlev og Gentofte synes, at bevarelse af akutklinikkerne er forkert?

“Det er en svær debat, fordi den handler om så mange ting. Men jeg ser ikke diskussionen som for eller i mod, at de skal lukke. Jeg mener faktisk godt, at man kan have et tilbud, som passer til et mindre sygehus i samarbejde med en stor akutmodtagelse. Vi er allerede landets største akutmodtagelse med en optageområde på størrelse med Nordjylland, og hvis vi fik alle patienter fra Amager og Glostrup, ville vi skulle udbygge vores ny akutmodtagelse, som står færdig i 2020, fordi vi ikke vil kunne rumme skadestuepatienterne fra Amager og Glostrup”.

Tilbage på Herlev Hospital sidder ledende overlæge Finn Rønholt og erkender, at han er en del af en politisk ledet organisation.

“Nu er beslutningen taget og fastholdes den, er det selvfølgelig min opgave at få det bedste ud af det. Sådan er det. Men jeg er ikke enig i beslutningen og jeg synes, at vi som fagpersoner er forpligtet til at ”råbe vagt i gevær”, når vi ser at der træffes forkerte beslutninger - både fagligt og økonomisk.”