Region Nordjylland betaler læger for at blive ved lidt længere

Problemet med mangel på praktiserende læger er velkendt over hele landet, men det er ikke mindst stort i Region Nordjylland. Yderområder som Thy og Jammerbugt er hårdest ramt, men problemet viser sig efterhånden også i mere tæt befolkede områder som for eksempel Brønderslev. I andre områder er der slet ingen problemer med at finde en afløser, når en praktiserende læge vælger at stoppe.

De næste tre år kan blive afgørende: I regionen er der i alt 230 ydernumre, og af dem er 212 i dag »besat«. Men prognoser tyder på, at der inden for de næste tre år kan komme til at mangle op mod 100 læger. Noget skal altså ske, og derfor er det da også i Region Nordjylland, man har set nogle mere specielle ordninger for at få løst problemet. Ordninger, der nu viser sig i høj grad at være med til at »produktudvikle« og ikke kun kan ses som nødløsninger. Det gælder blandt andet den særlige Mors-model, der nok blev født i en form for panik for at forhindre kaos, men som man i dag kan konstatere har været murbrækker for attraktive løsninger.

Den dyre Mors-model

Politisk er der ikke den helt store begejstring for økonomien i Mors-modellen, fordi den er så dyr, som tilfældet er. Derimod er der begejstring for resultatet. Den har nemlig ikke kun betydet, at flere praktiserende læger fastholdes og bliver ved nogle år længere end ellers planlagt. Den har også betydet, at flere nye læger har valgt at slå sig ned på Limfjordsøen:

»Mors-modellen er dyr, men man kan godt vælge at kalde den en investering«, siger sektorchef Henrik Sprøgel, der er leder af regions praksissektor.

»På Mors havde man en helt speciel situation for nogle år siden, og den valgte det daværende Viborg Amt at løse ved at indgå en særlig ordning med lægerne. En ordning, som vi har overtaget. Det har vi det udmærket med. Vi vil gerne medvirke til, at lægerne kan organisere sig på en anden måde, og det har modellen faktisk bidraget til. Således er der startet fem nye læger på Mors, og i Nykøbing er der oprettet en ny praksis med læger, der er kommet til øen, fordi de kunne få nogle forhold at arbejde under der, som de ikke kunne få der, hvor de ellers kommer fra. Vi skaber med modellen mulighed for, at lægerne kan organisere sig på en måde, så de kan koncentrere sig om det rent lægefaglige med bistand fra sygeplejersker og andet personale. Det inspirerer i sig selv andre læger til at organisere sig på lignende måde«, siger Henrik Sprøgel.

Større basishonorar

Mors-modellen blev indgået i 2006. Det er en ti-årig aftalte, og regionen skal således leve med modellen frem til 2015. Den indebærer, at læger har en aftalt ret til at forhandle om dels et fastholdelsestillæg, dels et tillæg til driften, når de er blevet 60 år. Det er en rimelig attraktiv ordning for lægerne, der i nogle tilfælde får dobbelte eller endog tredobbelte basishonorarer, hvis man regner det ud efter en procentsats i forhold til antallet af patienter. Men selv om det for nogle lægers vedkommende kan betyde op til halvanden million kroner ekstra på årsbasis, er det ikke en ordning, der skal forgylde lægerne. Pengene skal dels gøre det muligt at lønne blandt andet sygeplejersker, dels gå til vikarer. Problemet er jo netop det store arbejdspres. Et pres, der bliver større som følge af ordningen, der giver den enkelte læge flere patienter, når ledige nabo-ydernumre ikke besættes. Modellen giver altså på den ene side de lidt ældre læger en større byrde og et større arbejdspres, på den anden side en økonomisk mulighed for at lette byrden.

»Det gode er så, at der både flyttes faggrænser og forsøges nye former for organisering som følge af modellen, og dermed kan man godt kalde den en investering i fremtiden«, siger Henrik Sprøgel.

Vestervig-modellen

Han vil dog ikke umiddelbart udbrede Mors-modellen til andre dele af regionen:

»Vi vil ikke have nogen bestemt model for hele regionen, tværtimod vil vi gå ind og vurdere forholdene hvert enkelt sted. Nu har vi netop forsøgt os med en anden model i form af en aftale med to læger i Vestervig. I denne model giver vi et kontant tilskud til en sygeplejerskes løn. Det er meget konkret, og det betyder, at vi bedre kan forklare, hvad det er, vi gør: Vi er med til at sikre ansættelsen af en sygeplejerske i en periode, og på et tidspunkt skulle det så gerne vise sig, at ansættelsen er en god forretning for lægerne, og så skal vi naturligvis ikke betale til lønnen mere. Der er tale om en midlertidig og ikke en permanent ordning«, siger Henrik Sprøgel.

Ud over tilskuddet til sygeplejerskens løn er der også et kontant beløb til lægerne i modellen. De får 45.000 kroner i kvartalet og har dermed mulighed for at ansætte vikarer i særligt pressede perioder, eller hvis de har behov for et frirum. Desuden får de udbetalt 100.000 kroner, når aftalen udløber efter to år, og de kan begynde på deres pensionisttilværelse.

»Jeg tror, at vi vil se elementer fra denne aftale i lignende aftaler andre steder i regionen. Her tænker jeg på de elementer, hvor vi giver øremærkede beløb til ansættelse af assisterende personale i en periode«, siger Henrik Sprøgel.

Også med lægepraksis i Bindslev ved Hjørring er der indgået en aftale, der kan sammenlignes med aftalen i Vestervig.

Regionrådsformand satser på behandlingshuse

Regionsrådsformand Ulla Astman (S), Region Nordjylland, erkender, at det koster mange penge at løse problemet, men hun tror på, at en effektiv indsats nu giver resultat på lidt længere sigt:

»Den Mors-model, vi har arvet fra amtet, har nok været dyr, men den har samtidig været inspirerende, og vi kan jo konstatere, at den virker. For os er det vigtigt nu at satse på permanente løsninger, og her tror jeg, at såkaldte behandlerhuse er en vej frem. Lige nu har vi fem-seks arbejdsgrupper i gang, der arbejder med konkrete tiltag. Vi kan ikke købe eller opføre bygninger til sådanne behandlerhuse, men nogle steder har vi lokaler vi kan stille til rådighed som i Nykøbing og i Brovst, hvor de tidligere sygehusbygninger kan anvendes på en spændende måde. Vi satser ikke på en bestemt løsning, for ønsker og behov er forskellige. Men jeg tror, at der kan skabes spændende faglige fællesskaber i sådanne behandlerhuse, hvor der kan være praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. i samme bygning. Nogle kommuner ønsker så at samle endnu mere som for eksempel BST og genoptræning på samme adresse. Så der bliver forskelle, men vi tror på, at der kan skabes nogle miljøer, der kan tiltrække praktiserende læger«.

Ulla Astman ved godt, at det i første omgang handler om at fastholde læger, men på længere sig vil hun hellere bruge udtrykket rekruttering:

»Mens vi med forskellige aftaler fastholder lægerne for at der ikke skal opstå problemer her og nu, skal vi altså satse mere langsigtet. Og løsningsmodellerne er forskellige. Der har været talt om, at vi gør forskel, og at aftalen med lægerne i for eksempel Vestervi g ikke er så god for lægerne som aftalen på Mors. Der er efter min mening nu ikke den store forskel, og det skal der heller ikke være. Men det skal tilpasses efter forholdene, og vi skal huske, at situationen på Mors var helt speciel og meget alvorlig, og at den aftale, amtet indgik, simpelthen var nødvendig, siger regionsrådsformanden.«