Skip to main content

Regioner: Nyt tilsyn med læger kan forværre lægemanglen

Det nye tilsyn med sundhedspersoner, som er på vej gennem Folketinget, er for skrapt, mener regionerne. Sundhedsvæsenet risikerer, at flere læger langtidsparkeres i venten på en afgørelse.

Næstformand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk (V). Foto: Region Sjælland.
Næstformand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk (V). Foto: Region Sjælland.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

19. maj 2016
3 min.

Det nye skærpede tilsyn med læger og andre sundhedspersoner, som ventes vedtaget af Folketinget inden sommerferien, er for barskt, siger både Danske Regioner og individuelle regioner i deres respektive høringssvar til lovforslaget.

Det risikerer at parkere rigtig mange læger på ubestemt tid væk fra deres hospital eller praksis, mens de venter på en afgørelse fra Styrelsen for Patentsikkerhed.

Op til to år er helt hen i skoven i forhold til de problemer med lægedækning, som vi står med. Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner

Læger kan komme til at vente helt op til to år med f.eks. en midlertidig autorisationsfratagelse, mens Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, om der er grundlag for en sag. Sådan er det også i dag, men da de nye regler sænker barren for, hvornår en sundhedsperson kan komme i karambolage med tilsynet, kan sundhedsvæsenet regne med, at flere læger vil blive ramt.

”Regionen er….. bekymret for konsekvenserne for opretholdelse af kapacitet på hospitalerne, når man i så vidt et omfang (og på så ubeskrevet et grundlag) vil få muligheder for at beslutte, at autoriseret sundhedspersonale ikke må udføre deres arbejde”, skriver således Region Hovedstaden i sit høringssvar.

Bekymringen går ikke blot på hospitalernes behov for at have tilstrækkeligt mange læger. Også almen praksis risikerer at blive ramt.

Danske Regioner skriver således i sit høringssvar: ”I det ændrede tilsyn og de skærpede muligheder for (midlertidig) fratagelse af autorisation må det antages, at antallet af (midlertidige) autorisationsfrakendelser vil stige fremover. Det kan give regionerne kapacitetsproblemer på praksisområdet, hvis et stigende antal ydernumre fremover 'ligger brak' på grund af midlertidige autorisationsfrakendelser”.

"Helt hen i skoven"

Lægeforeningen er gået i brechen for, at der maksimalt må gå et år, før Styrelsen for Patientsikkerhed skal have besluttet, om den vil rejse sag mod en læge eller ej. Region Hovedstaden forslår i sit høringssvar, at perioden sættes helt ned til tre måneder, mens Region Sjælland nøjes med at ønske sig ”en kort sagsbehandlingstid”.

”Det er vores ønske, at sagsbehandlingstiden bliver så kort som overhovedet muligt”, siger formand for Region Sjælland og næstformand for Danske Regioner Jens Stenbæk (V).

”Selvfølgelig skal der kunne være en seriøs vurdering. Det er man nødt til at respektere. Men op til to år er helt hen i skoven i forhold til de problemer med lægedækning, som vi står med”, siger han.

Problemet er især, at det nye skærpede tilsyn risikerer at ramme langt flere læger end hidtil.

”Hvis det bliver konsekvensen, og det kommer til at tage så lang tid, så vil det give os større udfordringer i forhold til at sikre tilstrækkeligt personale, end vi har i forvejen. Vi håber selvfølgelig, at der ikke er mange, der bliver ramt af det. De fleste læger udfører jo deres job godt og følger reglerne”, siger Jens Stenbæk.

Han noterer sig også en kende syrligt, at det ikke i øvrigt skorter på krav om skrappe tidsfrister fra regeringens side, så hvorfor ikke her?

”Når der bliver stillet krav til os om skarpe udrednings- og behandlingstider, så ville det være rart, om det samme krav kunne stilles til Styrelsen for Patientsikkerhed”, siger han.

Læs også: Læger kommer under skrappere tilsyn

Læs også: Leder: To års tomrum

Læs også: Regeringen strammer tilsynet med læger