Efter et år med nye ansættelsesregler for speciallæger er der ikke opnået markante resultater. Regionsformand i Nord, Ulla Astman, er skuffet og overvejer at »gå mere alvorligt til værks«.
For et år siden – i december 2016 – indgik de fem regioners politikere en aftale med hinanden om nye ansættelsesregler for speciallæger. Aftalen har tre formål:
Regionerne vil bremse stigningen i antallet af speciallæger ansat i regionerne. De vil ændre forholdet mellem overlæger og afdelingslæger, så der bliver relativt flere afdelingslæger. Og så vil de fordele speciallægerne ud over landet, så sygehusene i periferien får lettere ved at rekruttere.
Nu har regionerne opgjort, om de nye regler har den ønskede effekt og Ulla Astman, formand for regionernes sundhedsudvalg, siger:
»Jeg er skuffet over, at den aftale, vi har indgået, ikke er blevet taget alvorligt. Jeg synes ikke, den har flyttet noget«.
Stigningen i antallet af speciallæger er fortsat, viser opgørelsen. I hvert fald til august 2017, hvor de seneste tal er fra. I december 2016 var 8.388 speciallæger ansat i regionerne. I august 2017 var der 8.509.
Et af midlerne, som regionspolitikerne blev enige om, er en fastfrysning af antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne i København, Aarhus og Odense. Det skal konkret ske ved, at den enkelte region eller det enkelte universitetshospital fastsætter et loft for antallet af speciallægestillinger på hvert universitetshospital. Det er dog muligt at søge om dispensation, f.eks. til højtspecialiserede funktioner.
Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, mener, at nogle regioner har modarbejdet ånden i strategien ved at sætte meget høje lofter:
»Jeg kan se, at nogle af de store regioner har haft travlt med at lave krumspring og finurlige beregninger, så man pludselig får det til at se ud, som om man mangler læger, og dermed ikke behøver at lave lofter til at håndhæve de regler, vi har vedtaget. Jeg kan også se, at der er givet temmelig mange dispensationer«.
De nye ansættelsesregler bunder i en aftale mellem regionspolitikere. Men allerede ved indgåelsen luftede embedsmænd og sygehusfolk deres uenighed med deres politiske chefer.
Per Christiansen, direktør på Rigshospitalet, lagde således ikke skjul på, at han var modstander. Han sagde bl.a.:
»Der skal ikke være tvivl om, at mit job her på hospitalet går ud på at drive det bedst muligt. Så jeg vil udnytte de dispensationsmuligheder, jeg har, for at drive det her hospital optimalt«.
I dag siger han:
»Vi på Rigshospitalet er ikke blevet ramt af fastfrysningsmodellen. Jeg mener ikke, det er fordi, vi har lavet krumspring. Men vi er blevet bedt om at lave et loft. Og der har vi som udgangspunkt taget det antal ledige stillinger, vi har, og det var 1. januar 2017 ca. 100. Så mange har vi slet ikke ansat i år og derfor har vi ikke nået loftet«.
Han fortsætter:
»Jeg tror, at problemet er modellen. Den går ud fra, at vi styrer efter normering. Men det gør vi ikke. Vi har lønsumsstyring. Dvs. at det ikke handler om, hvor mange, men hvem, altså hvilken personalekategori, vi ansætter. Når det er sagt, så vil vi formentlig have nået det loft på 100 om 4-5 år, og så vil vi kunne mærke det«.
Hensigten med regionernes initiativ er også at ansætte flere afdelingslæger og begrænse antallet af overlæger, forholdsmæssigt.
Derfor kræver de nu, at man som speciallæge skal have fem års anciennitet, før man kan blive ansat som overlæge.
Statusopgørelsen viser, at der er sket en ændring i den ønskede retning, omend beskeden. I december 2016 var forholdet mellem overlæger og afdelingslæger 1:2,85 dvs., at der for hver afdelingslæge var ansat 2,85 overlæge. I august 2017 var forholdet mellem overlæger og afdelingslæger 1:2,80. dvs., at der for hver afdelingslæge var ansat 2,80 overlæge.
Afdelingerne kan søge om dispensation for det krav, og det har de benyttet sig af, hvilket har været med til at lægge en dæmper på den ønskede udvikling. Statusopgørelsen viser antallet af givne dispensationer fra femårsreglen pr. region fra januar til november 2017. I Region Nordjylland er der givet tre, i Region Sjælland seks, i Region Syddanmark 14, i Region Midtjylland 18 og i Region Hovedstaden 19.
I Region Sjælland og Region Hovedstaden er afgørelsen om dispensation truffet i hospitalsledelsen, i de øvrige tre regioner er det regionens afgørelse.
På Rigshospitalet har man givet omkring otte dispensationer, siger Per Christiansen:
»Direktionen har været forelagt omkring 16 ansøgninger om dispensation, og vi har sagt nej til halvdelen. Resten har enten været læger med meget højtspecialiserede funktioner eller læger med en lang forskerkarriere forud for speciallægeanerkendelse. Der har vi givet dispensation og ansat dem i overlægestillinger, selv de ikke har haft fem års anciennitet«.
Ulla Astman siger:
»Jeg synes, at det er et typisk billede, at jo tættere på driften, dispensationerne skal gives, jo løsere sidder de«.
Et af formålene med de nye ansættelsesregler er at sikre speciallægedækningen geografisk. Også her er resultatet indtil videre skuffende, siger Ulla Astman:
»Det har ikke hjulpet noget som helst. Regionshospitalet i Hjørring og Thisted har store udfordringer, og de har ikke fået ekstra læger ud af det her. Tværtimod har vi en eksplosiv stigning i vikarudgifter, som er oppe på tocifrede millionbeløb. Så vi har brug for en omfordeling«, siger hun.
Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger tvivler på, at anciennitetsreglen får den ønskede effekt på rekrutteringen:
»Vi har hørt, at der er bekymringer på de perifere sygehuse over, om man kan rekruttere speciallæger, når man ikke kan ansætte dem som overlæger. Jeg har hørt flere af mine medlemmer sige, at de egentlig havde en plan om, at søge til f.eks. Region Sjælland med håb om at blive ansat som overlæge der, når de blev færdiguddannede som speciallæger i hovedstaden. Nu tænker de, at når det ikke er muligt umiddelbart, vil de hellere tage ansættelse som afdelingslæge tættere på deres hjem og satse på at blive overlæge i hovedstaden i løbet af de fem år. Det var ikke hensigten med reglen«.
Hun tilføjer:
»Jeg håber, at regionernes nye bestyrelse (konstitueres i april, red.) ser anderledes på denne aftale, for det er ikke en god måde at understøtte den kompetence- og kvalitetsudvikling på, der er brug for i den kliniske virkelighed«.
For Ulla Astman er spørgsmålet, hvordan man får alle – regioner og sygehuse – med om bord:
»Vi har i diskuteret det i Danske Regioners bestyrelse, og det tyder på, at vi kan blive enige om, at vi bliver vi nødt til at tage det langt mere alvorligt, hvis vi ønsker at flytte rundt med lægelige ressourcer, så vi får et helt Danmark. Vi har aftalt, at vi fortsætter diskussionen på de kommende bestyrelsesmøder. Jeg håber, at vi kan få denne model til at fungere, ellers må vi se på andre modeller, hvor man går mere alvorligt til værks«.
Hvordan?
»Andre metoder – jeg er ikke meget for at sige tvang og rotationsordninger – men kan vi ikke få det til at virke, må vi se mere alvorligt på det«.
