Skip to main content

Regionerne dropper prioriteringsmodel i år men vil prioritere på andre måder

Årets økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen kommer ikke til at levere en stor prioriteringsmodel for dyr sygehusmedicin. Regionerne har droppet ønsket men vil afprøve andre redskaber.

Danske Regioners formand Bent Hansen (S) dropper ønsket om et prioriteringsinstitut i årets økonomiforhandlinger. Foto: Region Midtjylland.
Danske Regioners formand Bent Hansen (S) dropper ønsket om et prioriteringsinstitut i årets økonomiforhandlinger. Foto: Region Midtjylland.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

18. aug. 2015
3 min.

”Det er ikke realistisk at gå ind og få en stor prioriteringsmodel på bordet i nogle tidspressede økonomiforhandlinger.”

Sådan sagde Danske Regioners formand Bent Hansen (S) ifølge Altinget ved starten til årets forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for næste år.

Men dermed være ikke sagt, at regionerne helt opgiver at få styr på de kraftigt stigende udgifter til sygehusmedicin.

”Vi har flere initiativer, vi kan tage fat på, uden at det hele går op i en principiel diskussion om for eller imod prioritering”, siger Bent Hansen til Altinget.

”En mulighed er, at vi tester ny medicin i protokollerede forsøg, inden vi tager den i brug i større omfang. Her skal man så teste, om det nye præparat virker så godt, som producenten lover”, siger Bent Hansen.

Sådan gør englænderne

En lignende fremgangsmåde findes andre steder, bl.a. i det engelske sundhedssystem NHS (National Health Service).

Her har der siden 1999 eksisteret et egentligt prioriteringsinstitut - NICE (National Institut for Health and Care Excellence) - som har en række opgaver men mest er kendt for at vurdere effekten af lægemidler, udstyr mm og sige ja eller nej til udbredelse i NHS, bl.a. ud fra en økonomisk vurdering.

Men NICE administrerer også et system, som hedder PAS (Patient Access Scheme), hvor en lægemiddelvirksomhed kan indgå aftale med sundhedsmyndighederne - i England er det ministeriet - om at afprøve en ny medicin på et tidspunkt, hvor NICE endnu ikke har vurderet den. På den måde indgår testen i NICEs vurdering, og det kan speede en afgørelse op.

Da NICEs afgørelse ikke mindst er baseret på pris, sker det regelmæssigt, at lægemiddelproducenterne sænker prisen i løbet af PAS-processen.

Ender det med et "ja" fra NICE, er udbredelsen af den pågældende nye medicin således også blevet speedet op, hvilket er en fordel for lægemiddelvirksomhederne, men det er samtidig sket gravist, hvilket sparer penge for det offentlige.

Norske erfaringer

Også Norge har erfaringer med at indføre ny medicin gennem en afprøvningsprocedure.

F.eks. blev midlet Ipilimumab til bekæmpelse af modermærkekræft indført sidste år, efter at en række mediehistorier gennem flere år havde sat fokus på medicinen, som blev tilbudt i de fleste andre europæiske landes offentlige sundhedsvæsener - bl.a. i Danmark, hvor den blev taget i brug i 2011.

Omtalen pressede daværende sundhedsminister Jonas Gahr Støre (Arbejderpartiet) til at love, at der ville blive etableret et forskningsstudie omfattende 100 patienter.

Midlet koster 800.000 -1 mio. dkr. om året pr. patient, men forskningsprojektet blev ifølge tv2.no indledt efter, at lægemiddelfirmaet Bristol-Myers Squibb, som fremstiller Ipilimumab, sænkede prisen for at få adgang til det norske marked.

Da studiet var slut, endte de norske sundhedsmyndigheder med at indføre midlet i det offentlige sundhedsvæsens kliniske retningslinjer.

Processen var ikke ukontroversiel og da slet ikke blandt læger.

En af kritikerne er professor ved Radiumhospitalet i Oslo, Steinar Aamdal, som ledede det forskningsprojektet, den tidligere sundhedsminister Jonas Gahr Støre satte i gang.

"Vi har længe vidst, at denne medicin fungerer. Vi havde ikke haft behov for Støre-studiet, for andre lande har brugt behandlingen i lang tid med god effekt. Jeg oplever en fejhed ved, at man har valgt at udsætte konklusionen om at frigive medicinen til almindelig brug", har Teinar Aamdal sagt til tv2.no.