Skip to main content

Regionsformand: Her er løsningerne på travle børneafdelinger

Et ny kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital og en analyse af 1813 skulle gerne løse problemerne med travle børneafdelinger i hovedstaden, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Sophie Hæstorp Andersen (S) er formand for Region Hovedstaden. Foto: Region Hovedstaden
Sophie Hæstorp Andersen (S) er formand for Region Hovedstaden. Foto: Region Hovedstaden

Anders Heissel, ah@dadl.dk

3. jan. 2019
4 min.

Når Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden, i eftermiddag kl. 17.00 tager med på en aftenvagt på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital, er der for med selvsyn at se, hvordan virkeligheden ser ud.

Før jul blev hun opfordret til at komme med på en vagt på en børneafdeling for at se, hvad nedskæringerne betyder for risikoen for, at der igen vil ske fejl. Opfordringen kom som følge af historien om en to-årig pige, der døde på grund af bl.a. travlhed og manglende kommunikation på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

”Jeg tager med, fordi jeg gerne vil se, hvordan og hvor hårdt presset en børneafdeling er i regionen er og ikke mindst få input til, hvordan vi løser problemerne”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Overlæge og tillidsmand for overlægerne på Hvidovre Hospital, Lisbeth Buss Madsen, har i Ugeskrift for Læger tidligere beskrevet problemet med det voldsomt øgede patientindtag uden at have de nødvendige flere hænder. Og det krydspres er Sophie Hæstorp Andersen helt enig i.

”I Region Hovedstaden ser vi et stigende børnetal, og vi har længe haft fokus på at håndtere de mange ekstra fødsler, men med flere fødsler kommer der jo også ekstra meget pres på børneafdelingerne. Vi besluttede i efteråret at åbne et ny kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital og dermed også en fuld fungerende børneafdeling, så vi på den måde både kan håndtere de mange ekstra fødsler og aflaste de andre børneafdelinger”, siger hun og fortsætter:

”Men vi har et problem - der kan blive en ond spiral – med et stigende pres på børneafdelingerne, et afledt pres på arbejdsmiljøet og med det resultat, at flere ansatte søger væk til bl.a. kommunerne. Det giver et problem med at rekruttere til børneafdelingerne, så antallet af opgaver ikke stemmer med antallet af ansatte”.

Har 1813 skylden?

Et af de andre kritikpunkter har været, at 1813 stadig henviser for mange børn til børneafdelingerne, og derfor har regionen nu besluttet at lave en analyse af flowet af børn på akutområdet, for at finde ud af, om børnene bliver sendt de rigtige steder hen på det rigtige tidspunkter.

”Desuden forsøger Akuttelefonen 1813 nu med et projekt, hvor de i stedet for at sende børnene direkte til hospitalet, ringer forældrene op igen efter et kort stykke tid for at se, om det stadig er aktuelt at sende barnet på hospitalet. Og så laver Børneafdelingen på Hvidovre også et forsøg med at videokonsultere børnene i stedet for, at de kommer fysisk på hospitalet. Alt sammen for at behandle børnene der, hvor det er bedst, så vi ikke unødigt belaster børneafdelingerne. Jeg forventer derfor i foråret at have et mere klart billede af, hvor vi skal sætte ind på budgettet for 2020”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Debatten blev sat i gang af et tragisk dødsfald med en lille pige, men handler det om et enkelt dødsfald eller et symptom på en generel mislyd i sundhedsvæsnet med for travle børnelæger?

”Helt klart en generel mislyd. Efter at have haft fokus på fødeområdet, har vi fundet ud, at børneområdet også mærker presset. Og tendensen ser ud til at fortsætte. Derfor er løsningerne en ny fødeafdeling med flere børnelæger, men da den først står færdig i 2022, skal vi med analysen kigge på, om flowet til børneafdelingerne er det rigtige.”

Omtanke hos forældrene

Et andet aspekt er ifølge Sophie Hæstorp Andersen, at forældre i dag har en stor forventning om, at deres barn kan blive tilset hele døgnet, alle ugens dage.

”Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt for mange eller de forkerte børn bliver visiteret fra 1813 til hospitalerne, men om at forældrene måske har urealistiske forventninger. Det kan være, at vi skal kigge mod Region Nordjylland, der har gjort meget for en mere korrekt brug af akuttelefonen, og man som region styrker forældrene i selv at kunne klare eksempelvis et feberramt barn. Grundlæggende skal vi have en øget forventningsafstemning med forældre om fordele og ulemper ved at tage barnet på hospitalet en sen aften eller nattetime. Lægerne vil selvfølgelig gøre alt, hvad de kan, men hvis der er mange børn sidst på aftenen til få læger, vil det måske være bedst for barnet at vente til næste dag og søge sin egen læge,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Faktaboks

Flere børn i Hovedstaden: