Regionsrådsformand i offensiven: Nu skal der gøres op med 10 års underfinansiering af sundhedsvæsenet

”Vi har haft et årti med underfinansiering af sundhedsvæsenet, og så er det naturligvis svært oven i det at skulle spare år efter år og derudover skulle finde yderligere otte procent i effektivisering. Dertil kommer, at vi har måttet finde milliard kroner til flytning og ibrugtagning, og så er der jo yderligere de to procents produktivitetskrav. Med den cocktail er der jo ikke noget at sige til, at vi nu står med en ret så skrækkelig situation i Skejby”, siger regionsrådsformanden.

Han peger på, at budgetloven yderligere gør det svært at håndtere situationen, fordi det med denne lov ikke er muligt at læge penge til side fra gode år.

”Så der er kun én vej: At få budgettet i balance gennem besparelser”, siger Anders Kühnau.

For ham at se er det nu på tide at få gjort endeligt op med underfinansieringen og at sikre en situation, hvor folketinget igen giver sundhedsvæsenet en vækstrate, der mere svarer til det, vi havde i nullerne:

”Det ulykkelige er jo, at hele ideen med effektiviseringen er ødelagt. Tanken med de otte procent var jo, at de skulle gå til nye aktiviteter, men fakta er, at de vil blive brugt til at dække et hul i kassen på grund af underfinansieringen. Gevinsten ved synergier, opnået ved at flytte fra flere matrikler til én, skulle have været brugt til at klæde os på til fremtiden. Vi skulle i stedet for besparelser og personalereduktioner have fået bedre økonomi til de aktiviteter, vi ved bliver nødvendige for at kunne klare fremtiden med mange flere patienter og dyre behandlinger. At vi ikke får disse muligheder, er næsten det mest ulykkelige ved situationen”, siger formanden for Region Midtjylland.

Færre senge

På AUH er det plejegruppen, der betaler den højeste pris, når det handler om færre stillinger. Der forventes således et skulle være 67 færre sygeplejersker på AUH fremover, mens antallet af læger reduceres med 14. Administrativt personale, blandt andet lægesekretærer og ansatte i staben vil blive reduceret med 42.

Handleplanen omfatter besparelser på 109 millioner kroner, som afdelingerne har peget på, og som allerede er under implementering. Derudover er der tværgående besparelser og totalt udgiftsstof på udvalgte områder.

Og hvad er det så, der umiddelbart kan spares på afdelingerne? Her peges der på rigtig mange muligheder, og det følgende er kun eksempler: Akutafdelingen vil reducere antallet af kliniske analyser og røntgenundersøgelser. Intensiv vil spare på stillinger, en seng i weekender og kurser. Blodsygdomme vil lukke to senge og reducere i antallet af stillinger. Hjertesygdomme skal spare over 13 millioner og vil blandt andet gøre det ved lukning af en enkelt seng, reduktion af stillinger og en række utensiliebesparelser. Kræftafdelingen vil spare på arbejdsgange, stillinger, vikarer og fuld finansieret forskning. Bedøvelse og Operation vil gennemføre kirurgiske reduktioner i OP-aktivitet, nedlægge stillinger og spare på vagtberedskabet. Hjerte- Lunge og Karkirurgi vil en ledig overlægestilling ikke blive besat, og Lever-, Mave- og Tarmsygdomme vil nedsætte udgifterne til materialer og aktiviteter, kurser, vikarer mv.

Mange andre eksempler kunne nævnes. Generelt vil der blive lavere personalenormeringer i alle afdelinger, ligesom der skal spares på ledelse, administration og kurser.

Hospitalsledelsen har fra starten sagt, at besparelserne ikke må kompromittere patientsikkerhed og faglig standard, modvirke AUH som højtspecialiseret hospital eller flytte udgifter over på andre afdelinger eller hospitaler. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt det kan udgås at gå ud over den faglige standard, når der skal spares så meget, som tilfældet er. Og både lægerne og de øvrige faggrupper har advaret imod yderligere pres på et i forvejen meget presset arbejdsmiljø.

Også besparelser de kommende år

Oprindeligt var der tale om besparelser på 325 millioner kroner af allerede i år, men det blev fra både personale og ledelse på AUH betegnet som helt urealistisk. Regionens hospitalsudvalg besluttede derfor en fordeling over flere år. Det betyder, at sparekravet i år er nedbragt til 150 mio. kroner, og at resten op til de 425 mio. kroner, som er det reelle underskud, skal findes de følgende år. Det betyder, at der i 2020 skal spares 85 millioner kroner, i 2021 skal der spares 115 millioner og i 2022 vil sparekravet være 75 millioner kroner.

I disse beløb er der ikke taget højde for et eventuelt merforbrug de kommende år, og med hele udviklingen i sundhedsvæsenet er der ingen forventninger om, at et sådant merforbrug kan undgås.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland har på den baggrund udtrykt forventning om, at ’der i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien sikres en økonomisk realistisk løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet’.

Også fra lægeside er der på AUH de seneste måneder slået kraftigt på, at der nu må gøres op med flere års underfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor der ikke er taget højde for stigningen i antallet af patienter og dyrere behandlinger. En underfinansiering, der har gjort AUH ekstra sårbar over for udgifter i forbindelse med dobbeltdrift, flytning og effektiviseringskrav.

LÆS OGSÅ

Hospitalsledelse på AUH: Udgifterne er løbet løbsk, vi skal spare yderligere 38 mio. kr. i år

Region Midtjylland fastholder AUH-krav om effektivisering på otte procent

Tillidsvalgte på AUH står sammen: ”Sæt besparelser i bero og annuller fyringer”

Aarhus slog ring om sit hospital: Overlægerådet har "en god fornemmelse"

Overlægerådet i Aarhus: Skal vi ofres på det politiske alter?

Overlæger i Aarhus: Vores status som universitetshospital er i fare

”Det her er jo en kæmpe udfordring for alle de nye supersygehuse”

Ledende overlæge om prikkerunde: ”Det er den sværeste arbejdsdag, jeg har haft”