Skip to main content

Rekrutteringen til almen medicin begynder på studiet

Hvis der skal uddannes flere almenmedicinere, skal de medicinstuderende på flere klinikophold i almen praksis, mener professorer i faget. På Aalborg Universitet har undervisningen i almen medicin ude i almen praksis og flere ugelange klinikophold gjort en forskel.

Medicinstuderende fra Aalborg Universitet er til eksamen. Det foregår ude i almen praksis. Foto: Lars Horn/Baghuset.
Medicinstuderende fra Aalborg Universitet er til eksamen. Det foregår ude i almen praksis. Foto: Lars Horn/Baghuset.

Dorte R. Jungersen, doj@dadl.dk

29. jun. 2018
8 min.

Det var sød musik i almen praksis’ ører, da sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for nylig præsenterede sin plan for, hvordan der uddannes flere almenmedicinere de kommende år.

Men der manglede noget ’slagtøj’. For alle de præsenterede initiativer var rettet mod tiden efter overstået embedseksamen.

”Det her regeringoplæg rummer mange postgraduate tiltag, men understøtter ikke, at flere vælger det almenmedicinske speciale. Og uden en faglig stærk primær sektor drukner sekundærsektoren i noget, som de betragter som bagateller”.

Sådan lyder det fra John Brodersen, professor i almen medicin på Københavns Universitet (KU).

Han ser gerne, at de studerende hyppigere end i dag og tidligere på studiet stifter bekendtskab med almen medicin.

”Det er et problem, at der er fire helt forskellige curricula på de fire universiteter, og at forholdene er vidt forskellige.

På KU er der et enkelt ophold på sidste semester – det klinikophold som af samtlige opnår den højeste evaluering. Men de studerende er inden blevet formet til en hospitalskarriere, hvor 90 pct. af samtlige klinikophold foregår. Modsat er der på Aalborg Universitet meget klinik (i almen praksis, red.)”, siger John Brodersen.

På 7. og 8. semester ’flytter’ Aalborg Universitet (AAU) de studerende til Thy-Mors, hvor de både bliver undervist og har deres praksisklinikophold. De er indkvarteret hos eventuel familie i nærheden – ellers på patienthotellet på sygehuset i Thisted. Rationalet er, at flere får en ’aha-oplevelse’, der giver dem smag for faget almen medicin. Og naturligvis også området, således at de anspores til at udfærdige deres forskningsopgave på 11. semester i Thy eller på Mors og få deres KBU-ophold og specialuddannelse i den del af regionen.

Niels Bentzen, nu professor emeritus, blev i 2014 ansat på AAU som klinisk professor for at booste almen medicin på den nordjyske lægeuddannelse og har tidligere udtalt til Ugeskriftet, at ”vi har lovet regeringen, at halvdelen af vores kandidater bliver meget glade for almen medicin”.

Da det kun er to år siden, de første kandidater blev færdige, er det fortsat uvist, om den profeti holder, men noget peger i den retning:

Der er desværre alt for megen tro på, at medicinske kandidater efter seks år - hvor de mestendels har lært biomedicin og det, de ikke får brug for i almen medicin - kan resocialiseres til at blive praktiserende læger. Søren Kæseler Andersen, praktiserende læge i Thisted

Klinikopholdet gjorde forskellen

Janni Stuhr, 12. semester studerende på Aalborg Universitets lægeuddannelse, troede længe, at hun skille være neurolog. Men efter to ugers klinikophold på 7. og 8. semester i en praksis i Thy, ændrede hun kurs, og går nu efter at blive almenmediciner.

”På bachelordelen støder vi ikke rigtig på specialet, og det meste af undervisningen foregår på og er målrettet et virke på hospitalet. Men da vi var på klinikophold hos nogle virkelig dygtige og engagerede læger, der formåede at sælge specialet godt og præsentere os for livet som praktiserende læge, var det noget, der rykkede. Ikke bare hos mig, men hos flere af mine medstuderende, der også går efter at blive praktiserende læge”, siger Janni Stuhr, der her på sidste semester har været på en uges klinikophold i en praksis i Nibe, hvor oplevelsen ligeledes var positiv.

Janni Stuhr er desuden sekretær i Aalborg-afdelingen af SAMS (Studerendes Almen Medicinske Selskab) og er her med til at udbrede kendskabet til det almen medicinske speciale:

"Da jeg meldte mig ind, var vi yderst få medlemmer – siden er der kommet en del flere til” siger Janni Stuhr.

Kandidat fra 2017, Regitze Johnsen Høy, der lige nu er i KBU-forløb, påbegynder til november en introstilling i almen medicin.

Interessen for specialet blev vakt under de tre ugelange praksisklinikophold og undervisning i Thy, mens hun var medicinstuderende på Aalborg Universitet.

”De praktiserende læger var gode til at sælge specialet, så også de af mine medstuderende, der ikke troede, at det var den vej, de skulle gå, fik interesse for almen medicin. Af min årgang på cirka 50 har cirka halvdelen valgt at snuse mere til specialet ved at vælge et KBU-forløb med almen medicin”, siger Regitze Johnsen Høy og fortsætter:

”Det ville have været noget helt andet, såfremt vi blev undervist i faget via forelæsninger. Under de kliniske ophold erfarer vi, at det vi lærer på studiet ikke altid præsenterer sig på den måde i mødet med patienterne. Så det har været helt afgørende med undervisning og klinikophold i almen praksis. Lægerne bruger ikke lokkemad, men formår at gøre specialet attraktivt og meningsfuldt. Selv faldt jeg for kontinuiteten i patientforløbene og udsigten til at kunne blive familielæge”.

Den store forskel

Regitze Johnsen Høys oplevelse er i tråd med universitetets kliniske professors erfaring for, hvad der virker.

”Vi kan se, at det er mødet med patienten ude i almen praksis, der gør den store forskel. Modsat uddannelsens store fokus på et virke i hospitalsverdenen, møder de studerende i almen praksis ikke bare en patient som et nummer i rækken, men det hele menneske”, siger Jette Kolding Kristensen, Niels Bentzens efterfølger som klinisk professor i almen medicin på AAU.

”Vi er meget bevidste om, at almen medicin er ligeværdig med kirurgi og medicin. Der er en tendens til at tænke meget i søjler – sygehus og almen praksis. I stedet skal vi bestræbe os på at tænke i patientpopulationer”, siger Jette Kolding Kristensen, der mener, at det faktum at 80 pct. af kandidaterne får deres KBU i Nordjylland er et potentiale, der skal udnyttes i almen praksis’ favør.

Som noget særligt på lægeuddannelsen i Aalborg foregår den afsluttende medicinske embedseksamen væk fra universitet og ude i en almen praksis, hvor de studerende møder en rigtig patient udvalgt samme morgen. Rationalet er, at alt det stof, de har været igennem de foregående seks år flyder sammen i almen medicin og skal stå sin prøve i mødet med den uvisiterede patient. Og står det til Jette Kolding Kristensen, skal også de studerende på bachelordelen ud i almen praksis, for at faget synliggøres så tidligt som muligt.

”Vi ved, at det er de specialer, de studerende eksponeres for under uddannelsen, de senere vælger. Så vil vi have flere til at vælge almen medicin, er den tidlige kontakt med specialet alfa og omega”, lyder det fra Jette Kolding Kristensen.

Charme og faglighed

En af de nordjyske praksislæger, der forsøger at folde faget ud og ’sælge’ almen medicin til de studerende, er Søren Kæseler Andersen, der har solopraksis i behandlerhuset Dokken i Thisted.

”Vi kunne godt nøjes med alene at tage ind på universitetet og undervise dér. Men vi trækker dem ud lokalt, da undervisningen i almen medicin er meget anderledes end i kirurgi og medicin. Studieordningen i Aalborg peger i den rigtige retning for almen medicin, men den lokale forankring er vores primære styrke i forhold til at rekruttere til faget. Det er afgørende, at vi tilbringer tid med de studerende og viser interesse for dem", siger han.

"Hvis man som praktiserende læge ser sig selv som en truet art, udtrykker man næppe håb for fremtiden og svækker vel dermed mulighederne for at rekruttere unge til faget. Så når de kommer ud til os, viser vi charmen ved vores fag frem. Som for eksempel at man godt kan have et meningsfuldt og fagligt udfordrende lægeliv - og bidrage til forskning og faglig udvikling - i Nordvestjylland. Derudover har vi faglige arrangementer med efterfølgende spisning, ligesom vi tager dem med i Nationalparken og viser området frem. Vi afkræfter deres eventuelle fordomme, og vi formår at vise dem noget, de ikke forventede at ville se i almen praksis. Men vi bekræfter selvfølgelig også fordomme om, at man møder sine patienter, når man har fri. For det gør man, til forskel fra hvis man er i klinik i Lyngby og bor på Nørrebro. Mange studerende kan godt lide den rebelskhed i vores tilgang, som gør op med mere konforme studieordninge".

Søren Kæseler Andersen slutter af med en opsang til systemet:

”Der er desværre alt for megen tro på, at medicinske kandidater efter seks år - hvor de mestendels har lært biomedicin og det, de ikke får brug for i almen medicin - kan resocialiseres til at blive praktiserende læger. Da har man spildt mange chancer undervejs. Og derfor er det alfa og omega, at systemet lægger sig i selen, og at der sættes ind prægraduat. Jeg glæder mig til den dag, hvor studenterne møder patienter hos mig, følger dem gennem deres forløb i sygehussektoren og tager med dem tilbage til opfølgning i almen praksis”.

Ny finansieringsmodel

John Brodersen på KU hæfter sig ved, at studerende i andre lande generelt får mere prægraduat undervisning i almen medicin, ligesom de er mere ude i praksisklinikken.

”På universitetet i Tromsø i Nordnorge har man henlagt et helt semester på kandidatdelen til det nordligste fylke, Finmarken, der mangler praktiserende læger. Det burde vi tage ved lære af – det er ikke rocket science”, siger John Brodersen.

Netop erfaringerne fra universitetet i Tromsø blev af AAU brugt som argument for i sin tid at få lov til at oprette en lægeuddannelse. Således virker op til 75 pct. af de lægeuddannede som læger i området op til ti år efter deres embedseksamen.

Men der er yderligere en knast, der skal væk for at opprioritere almen praksis på studiet.

Således efterlyser John Brodersen en anden finansieringsmodel for klinikophold i almen praksis.

”Universiteterne siger, det er dyrt. Imidlertid er klinikophold i almen praksis ikke dyrere end klinikophold på hospitalerne. Men til forskel fra sidstnævnte bliver almen praksis betalt via universiteternes budget. Universitetet skal have pungen frem – det skal de ikke ved ophold på sygehusene. Så den finansieringsmodel må vi have lavet om på. Og her må regionerne på banen”, siger John Brodersen.

Læs også: Regeringen opretter 30 ekstra uddannelsesstillinger i almen medicin

Læs også: "Da eksaminator sagde, at der var et minut tilbage, gik jeg i panik"