Skip to main content

Bente Klarlund taler ud

Østre Landsret har omstødt afgørelsen fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) om, at Bente Klarlund Pedersen har begået videnskabelig uredelighed i en række artikler forfattet sammen med bl.a. Milena Penkowa. Nu skal UVVU reformeres.

Bente Klarlunds skrivebord flyder over med vin og blomster - alt sammen lykønskninger i forbindelse med hendes sejr over UVVU ved Østre Landsret. Foto: Claus Boesen.
Bente Klarlunds skrivebord flyder over med vin og blomster - alt sammen lykønskninger i forbindelse med hendes sejr over UVVU ved Østre Landsret. Foto: Claus Boesen.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

24. feb. 2015
13 min.

Over døren til Bente Klarlund Pedersens kontor hænger en guirlande af sølvpapir. På gulvet står en trækasse med to flasker vin, og på skrivebordet står endnu en kasse med tre flasker Barbera d’Alba, ligesom to kæmpebuketter i glade røde, gule og orange farvetoner fylder det meste af bordet. Der er grund til fejring.

Ugeskrift for Læger aflægger besøg hos professor, overlæge, dr. med. og brevkasseredaktør på Politiken Bente Klarlund Pedersen få dage efter, at Østre Landsret slog fast, at hun er en redelig forsker.

Selve sagen var anlagt af Bente Klarlund selv. Sagsøgte var UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, nærmere betegnet udvalget for sundhedsvidenskabelig forskning), som havde erklæret Bente Klarlund uredelig i forbindelse med en række artikler, som hun har forfattet sammen med bl.a. den svindeldømte Milena Penkowa – se ”Sagerne kort”. Kort sagt gik Bente Klarlunds brøde ifølge UVVU ud på, at hun havde overset snyd med et billede, som Milena Penkowa havde stået for. Ergo var Bente Klarlund i UVVUs optik selv uredelig. Derudover blev hun kendt uredelig for manglende krydsreferencer.

Jeg har spurgt mig selv og andre, om der er et eneste tilfælde, hvor UVVU afgørende har bidraget til at fremme dansk forsknings troværdighed, og ingen har fundet et eneste eksempel.

Bente Klarlund mente, at man ikke er uredelig, alene fordi man har overset, at en anden er det. Resolut lagde hun sag an, og onsdag 18. februar afgjorde Østre Landsret, at hun havde vundet.

Faktaboks

Fakta

Bente Klarlund befandt sig på sin advokats kontor, da nyheden kom, og dagene efter var tydeligvis fornøjelige.

”Det er svært ikke at smile i dag, og folk er så søde – det er helt utroligt”, siger hun.

Det er næppe lige så fornøjeligt at være UVVU-medlem. Udvalget for sundhedsvidenskabelig forskning står forpjusket tilbage med et svært beskadiget – måske ligefrem ødelagt – ry. Og det kan blive værre endnu. Allerede kort inden dommen havde Minister for Forskning og Uddannelse, Sofie Carsten Nielsen (R) bebudet, at UVVU skal gås efter i sømmene.

Bente Klarlund vs UVVU har uden tvivl bidraget til ministerbeslutningen om at lade UVVU kvalitetstjekke, og hun har selvsagt ikke megen tiltro til udvalget:

”Jeg har spurgt mig selv og andre, om der er et eneste tilfælde, hvor UVVU afgørende har bidraget til at fremme dansk forsknings troværdighed, og ingen har fundet et eneste eksempel. I mine sager kan man få det indtryk, at de har vendt argumenter imod mig. De har selv fastsat regler for god forskningspraksis, ændret disse regler og argumentationerne for dem flere gange og anvendt dem med tilbagevirkende kraft. Det er uforståeligt, at de har fastholdt deres anklage på trods af bl.a. en videnskabelig artikel i Ugeskrift for Retsvæsen (”Et videnskabsetisk justitsmord” af fhv. advokat med møderet for Højesteret, dr. phil. Jens Ravnkilde, red.).

”Hvis man i fremtiden vil have et UVVU, så skal det være med et uredelighedsbegreb, der er magen til det amerikanske, fordi det til syvende og sidst er USA, der dominerer medicinsk forskning. Der hedder det ”dishonest” – og det betyder, at man har haft svigs hensigt; at man er et uredeligt menneske; at man f.eks. har snydt eller stjålet. Det passer ind i alle menneskers retsbevidsthed”.

I Bente Klarlunds sager er UVVU gået langt videre.

”Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet beskyldt for at have snydt men for at have overset en andens snyd. Og så er jeg blevet beskyldt for at have anvendt en forkert forskningspraksis, som UVVU mener, at det er deres opgave at kigge på. Men UVVU bør ikke beskæftige sig med forskningspraksis. Det må man diskutere i faglige miljøer. Forskningspraksis udvikles over tid, og der er ikke altid enighed. Hvis videnskabelig praksis virkelig er dårlig, får man ikke publiceret i de gode tidsskrifter og bliver ikke citeret, og så dør det ud”, siger Bente Klarlund.

Synes du, at UVVU bør have flere sanktionsmuligheder, f.eks. i tilfælde af, at de finder noget, der er tvivlsomt, selv om det ikke er decideret uredeligt?

”Nej, bestemt ikke! Min sag har tydeligt vist, at danske forskeres retsstilling er truet, når andre forskere kan gøre sig til overdommere. Vi har ikke brug for et statsligt udvalg til at sidde og se på, om medlemmerne personligt synes, at noget forskning er godt eller dårligt, eller om en forskningspraksis er god eller dårlig. Skal vi overhovedet have et UVVU, så skal det udelukkende beskæftige sig med uredelig forskning i den internationale betydning af ordet, og alt andet må afhandles i faglige miljøer. Vi har jo også de universitære udvalg som f.eks. praksisudvalget (på Københavns Universitet, red.), der f.eks. kan afgøre tvister mellem forskere. Man kan spørge, om vi overhovedet behøver et UVVU. Hvis der er en Penkowa sag, så flyver man alligevel et hold ind for at kulegrave forskningen”.

Hvad med dig selv?

”Jeg er en internationalt anerkendt forsker. Hvis nogen skal kulegrave min forskning, så skal det være nogen, der er på mit eget niveau og forstår den forskning, vi bedriver”.

Hvilke konsekvenser har sagerne haft for dig undervejs?

”Jeg er fuld af taknemmelighed over den store opbakning, jeg har fået fra utallige forskere i ind- og udland. I starten var der nogle forfærdelige skriverier, men så kom der hurtigt en meget stærk opbakning blandt de folk, jeg selv synes, det er værd at have med at gøre. En kollega sagde, at dem med store hjerner og store hjerter støttede op fra starten. Internationalt var der også folk, der kendte mig rigtigt godt, og var hovedrystende over for, at man i Danmark kunne blive uredelighedsdømt på den måde, man gjorde her”.

Har sagerne haft konsekvenser for din forskning?

”Der er 3.000 mennesker, der citerer mig hvert år. Så mange kender jeg jo ikke. De kender heller ikke mig og ved ikke, om de kan stole på mig. Så når de ser, at jeg er dømt ”dishonest” – og det har stået alle vegne – så er det klart, at det har været et stort problem. Man kan ikke få EU midler, og det er en stor del af vores forskningsmidler. Jeg er meget brugt som foredragsholder og keynote speaker internationalt – her har jeg tre gange oplevet, at invitationer er blevet trukket tilbage på grund af UVVU-dommen. Det har været rigtigt ubehageligt, men vi har stadig publiceret i anerkendte tidsskrifter. Så selvfølgelig har det kostet, men det er vigtigt for mig at sige, at mens jeg var anklaget men ikke dømt fik jeg en stor bevilling på 40 mio. kroner fra Trygfonden, og jeg har ikke oplevet på noget tidspunkt, at de har rystet på hånden. Både efter anklagen og efter, at jeg blev dømt, oplevede jeg også stadig, at jeg havde Danmarks Grundforskningsfonds tillid. Danmarks Grundforskningsfond har evalueret os hvert år, og vi ligger stadig i top. Jeg har fået penge hele tiden, og folk i mit center har også søgt individuelt. Det samlede forskningsbudget er ikke faldet”.

Hvad har konsekvenserne været for dig selv?

”Det, man føler som person ved at blive kaldt uredelig, og den effekt det har på en international forskningskarriere – jeg kan slet ikke beskrive, hvor forfærdeligt det er. Det er sådan noget, der kaster mennesker ud i en depression. Det er en potentielt livsfarlig situation. Jeg går ud fra, at UVVU-medlemmerne ikke har haft ondt i sinde, men de har næppe gjort sig klart, hvad en uredelighedsdom betyder. Det er en livsvarig straf, som kunne have undermineret mit virke, mit livsværk og min troværdighed som forsker og forskningsformidler, hvis jeg ikke var blevet renset i landsretten”.

Tror du, at dine sager har konsekvenser for forskning generelt?

”UVVU-sagen har reelt har været et fuldtidsjob i fire år. Som konsekvens af en sådan sag, kan man ende med at blive utroligt bange for at gøre fejl. Hvis man er bange for at lave fejl, kan man ikke være kreativ. Så risikoen kan være, at man ender med, at frygten for at fejle er blevet selve fejlen. Dommen i landsretten var vigtig for mig, men også for dansk forskning generelt".

Det er dog sjældent, at to forskere indklager en anden forsker for UVVU – har du nemt ved at få fjender, eller er topforskning bare sådan?

”Der er ingen tvivl om, at det er en personfejde. Men det vil jeg ikke udtale mig om derudover. Nu vil jeg bare koncentrere mig om at være glad”.

Du er ikke bitter?

”Jeg har faktisk spurgt mig selv mange gange, om jeg er hævngerrig, men den følelse kan jeg ikke finde. Det kan jeg sige med et ærligt hjerte. Men jeg vil gerne være med til at forebygge, at andre bliver udsat for det samme som mig. Jeg er ikke ligeglad. UVVU må ikke kunne anvendes som et værktøj til akademisk mobning".

Læs også: Klarlund-sagen præger UVVU’s årsberetning

Læs også: Klarlunds kritikere indklages for fusk

Læs også: Klarlund har en fremtid

Læs også: Klarlund efter dom: Afgørelsen om uredelighed støder mig

Læs også: Dansk Vancouver-medlem: UVVU har misforstået noget

Læs også: Sjusk eller fusk? Hvad med læserne?

Læs også: »Giv UVVU dets fulde mandat tilbage«