Retningslinjer, som gør en forskel for patienterne

Nationale kliniske retningslinjer er ikke et begreb, som umiddelbart skaber interessante og medrivende billeder på nethinden hos ret mange. Desværre. For den lidt tekniske term dækker over et vigtigt værktøj til sikring af, at patienter ikke behandles for alkoholafhængighed eller diabetes 2 på én måde i Thisted og på en anden i Næstved. Det er retningslinjer, som omsætter den nyeste viden til handling og sikrer en bedre behandling. Mon ikke de ligefrem redder liv?

Derfor er det også glædeligt, at Sundhedsstyrelsen siden 2012 har stået i spidsen for at udarbejde 47 nationale kliniske retningslinjer. Men det er naturligvis langtfra nok til sikre, at alle patientgrupper er omfattet af retningslinjer, der sikrer dem behandling på et ensartet højt niveau, uanset hvor de bor. De nationale kliniske retningslinjer giver også mulighed for at rense ud i overflødige og forældede behandlingsmetoder og dermed bidrage til, at sundhedsvæsenets ressourcer bruges rigtigt.

Men lige nu står arbejdet med nationale kliniske retningslinjer i et vadested. Pengene er ved at slippe op. De i alt 80 millioner kroner, som blev bevilget til formålet, løber ud i år, og derefter er de nationale kliniske retningslinjers skæbne uvis. I værste fald er højt kvalificeret arbejde gennem de seneste fire år spildt. Ajourføres retningslinjerne ikke, mister de hurtigt værdi. Dertil kommer, at et visionært og fagligt rigtigt projekt, der har til formål at basere diagnostik og behandling på den til enhver tid bedste kvalitet, falder til jorden. Det vil være uendelig trist.

Ud over at fortsætte det nuværende arbejde med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer er det også afgørende, at Sundhedsstyrelsen har ledelsen i at få de omkring 700 retningslinjer, som ildsjæle i de lægevidenskabelige selskaber gennem tiden har udarbejdet, styrket og udbredt. Nogle af disse har et format, som matcher de nationale kliniske retningslinjer, mens andre ikke har. Under alle omstændigheder udgør de en bank af viden og hårdt arbejde, som skal bringes i spil. Måden at gøre det på er at styrke mulighederne for, at videnskabelige selskaber kan opgradere eksisterende kliniske retningslinjer og få dem godkendt i Sundhedsstyrelsen som nationale kliniske retningslinjer.

Det er afgørende, at man i retningslinjerne tager højde for, hvordan arbejdet tilrettelægges i den virkelige verden En vigtig opgave for Sundhedsstyrelsen bliver fortsat at sidde for bordenden, når der skal arbejdes på tværs af specialer, faggrupper og sektorer i sundhedsvæsenet. Det bliver tiltagende vigtigt, at nationale kliniske retningslinjer favner alle sektorer, alle specialer og mange faggrupper. Styrelsen har også en nøglerolle i at sikre, at retningslinjerne og arbejdet i det nye Medicinråd koordineres.

Af mange grunde er det helt afgørende, at arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer fortsætter i årene fremover. Det behøver ikke koste mere, end det gør i dag. Derfor har vi også tillid til, at der er politisk opbakning til at give Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber mulighed for at fortsætte deres meget grundige arbejde. Det gør en forskel for patienterne.