Revolutionens datter

Che Guevara, den melankolske kriger med blikket skuende drømmerisk mod en fjern men smukkere fremtid, var oprindeligt uddannet læge. Efter at have befriet Cuba sammen med Fidel Castro blev han en af regeringens betroede ministre. Umiddelbart efter revolutionen giftede han sig med Aleida March, og sammen fik de fire børn: Aleida, Camilo, Celia og Ernesto. Men det stille liv og de bonede gulve passede ikke krigeren. I 1965 drog han til Congo og siden Bolivia for at støtte flere revolutioner. »Il Che« blev myrdet i Bolivia i 1967.

Aleida Guevara March, den ældste af Che Guevaras børn med Aleida March, blev født i 1960 og er i dag børnelæge i Havanna med speciale i allergier. Ved siden af lægegerningen er hun aktivist for en bedre verden. Hun skriver bøger og rejser verden rundt for at fortælle om USA's boykot af Cuba og som fortaler for Den Tredje Verden. Sidste weekend var hun gæst ved det Sociale Forum i København. Global Sundhed fangede hende i det travle program i en lejlighed i Valby, hvor hun var privat indkvarteret. Trind og smilende kunne hun ligne en omsorgsfuld pædagog.

Din far Che Guevara var læge. Inspirerede det dig i valget af lægegerningen?

»Da jeg var lille, ja. Der så jeg op til min far som læge. Men jeg så min far for sidste gang, da jeg bare var fem år. Og for mig er han mere defineret som politiker og leder end som læge. Så mit valg af lægestudiet senere var helt mit eget.

Men min far har inspireret mig på en anden, mere indirekte måde. Som datter af Cubas store helt har jeg altid modtaget meget varme fra cubanerne. Jeg ville gerne give noget af al den kærlighed og varme, jeg har modtaget, tilbage. Og jeg syntes, at den bedste måde at gøre det på var at blive læge.«

Har læger et ansvar for at bidrage til en bedre verden?

»Ja. Det var også en vigtig grund for mig til at blive læge. I min egenskab af datter af Che blev jeg inviteret på besøg i Ecuador. Som svar på invitationen sagde jeg: ,Ja tak, jeg kommer, men ikke kun som gæst. Jeg vil bede om at få lov til at arbejde som læge i jeres land i en uge. Jeg vil ikke kun tale om Che. Jeg vil optræde som en læge for mit land. Så bliver det nemmere for dem, jeg møder at forstå, hvem jeg er. Jeg demonstrerer det ved at gøre noget for dem og med dem`.

Lægens rolle i et samfund kan sammenlignes med præstens. Med hver sit afsæt bidrager de begge til kulturen og til befolkningens velvære og velfærd.«

Hvad synes du danske læger bør gøre for en bedre verden?

»Jeg vil ikke give danske læger gode råd. Det synes jeg ikke, jeg har forudsætninger for. Men hvis læger har de menneskelige kvaliteter, jeg synes, de skal have, så er vi på linje med hinanden. Så vil vi det samme, og så er der ikke behov for at give dem råd.«

Har du en vision for en bedre verden?

»Ja, endda en meget klar en. Det vigtigste er respekten for andre mennesker og andre kulturer. Der er så meget vi ikke forstår om hinanden. Og når vi ikke forstår til bunds, har vi ingen ret til at være dommere over hinanden.

Jeg vil gerne give et eksempel på, hvad jeg mener med at respektere hinanden. I Paris mødte jeg en kvindelig journalist, som spurgte, hvad jeg syntes om, at arabiske kvinder bar slør. Jeg svarede hende: ,Det har jeg simpelt hen ikke nogen mening om. Jeg kommer selv fra en anden kultur. Der bruger vi ikke slør. Arabiske kvinder må selv bestemme, om de vil bruge slør. Det er deres beslutning. Det har jeg simpelt hen ingen ret til at mene noget om.`

Jeg accepterer ikke at den rige verdens ret til at blande sig i Den Tredje Verden. Hvem har bestemt, at der skal findes herremennesker og undermennesker? Det er helt nødvendigt at gøre op med den mentalitet. Ellers kan vi ikke skabe en mere retfærdig verden.

Jeg synes det er påtrængende nødvendigt med en mere retfærdig handel mellem den fattige og den rige verden. Der er en kolossal ulighed. Stormagterne fra den vestlige verden trænger ind i Latinamerika og Afrika og stjæler fra de samfund. De betaler ikke det de burde, for de værdier de henter. Og firmaerne tager til disse lande og driver fabrikker som de ikke må i deres hjemland, fordi de forurener for meget.«

Du har valgt en anderledes måde at kæmpe for en bedre verden end din far?

»Dengang revolutionen udfoldede sig, var det min far, der kæmpede. Men det afhænger af tiden og situationen.

Det er også forskelligt fra menneske til menneske. Jeg har ikke militæruddannelse, men jeg er faktisk helt god til at skyde. Så hvis Cuba bliver angrebet, og det bliver nødvendigt, så vil jeg kæmpe, ligesom min far gjorde det.

Ellers bruger jeg det som jeg kan. Jeg er tilhænger af at folkeflertallet bestemmer. Og jeg kan deltage i diskussioner og på den måde fremme, at det er de rigtige beslutninger, der bliver taget. Og hvis min lægeuddannelse kan være til nytte, er jeg selvfølgelig til disposition.«

Hvad er den vigtigste ting, verden bør huske din far for?

»At han var et menneske, som evnede at elske. Han sagde engang: ,Med fare for at lyde lidt latterlig, så lad mig sige, at den sande revolutionære er et meget romantisk menneske. Hvis ikke man formår at elske, er man ikke i stand til at hengive sig til kampen for en bedre verden`.«