Skip to main content

Rigsrevision kritiserer Region Syd: Fax i stedet for manglende e-journal

Svar er blevet forsinkede, fordi de måtte faxes mellem sygehusene.
Svar er blevet forsinkede, fordi de måtte faxes mellem sygehusene.
8. dec. 2014
1 min.

Som landets eneste region har Region Syddanmark endnu ikke etableret én fælles elektronisk patientjournal. Og det høster regionen nu en skarp kritik for fra Rigsrevisionen, skriver jv.dk.

Systemet skulle være færdigt med udgangen af 2013, men blev dengang ændret til november i år. Nu skubbes det til november 2015.

Jyske Vestkysten nævner eksempler på, at f.eks. vigtige prøvesvar er blevet forsinkede, fordi de måtte faxes mellem sygehusene.

Også de praktiserende læger oplever, at informationer udebliver:

”Ofte kommer patienten og referer sin behandling. Men da vi ikke har modtaget noget fra sygehuset, bliver vi ofte nødt til selv at kontakte dem. Det giver mange frustrerende kontakter med patienterne”, siger konstitueret formand for PLO Syddanmark Jørgen Skadborg.

Jydske Vestkysten: ”Sygehuse faxer journaler rundt efter it-forsinkelse” (bag login)