Rigsrevisionen: Sygehuse overholder ikke udredningsretten

Hvad fejler patienten? Ja, det skal være fastslået 30 dage efter at sygehusene har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge. I hvert fald i de tilfælde, hvor patienten ikke er henvist under en kræft- eller hjertepakke. For dem gælder andre, kortere frister.

Men de øvrige patienter skal altså ifølge loven højst vente 30 dage. Men ifølge Rigsrevisionens nye rapport kniber det med at efterkomme lovens bogstav. Mellem 10 og 20 pct. af patienterne venter længere end de 30 dage, måske er endnu flere, lyder der fra Rigsrevisionen. Den har lavet stikprøvekontroller af 322 patientforløb på 14 forskellige sygehuse og fundet ud af, der ikke er en fælles forståelse af, hvornår udredningsretten er overholdt.

Det kan ledende overlæge Sten Larsen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital tale med om.

”I mange tilfælde kan vi allerede første gang, vi ser patienten, afgøre om der skal opereres eller ej. Men ikke altid. Ofte er der ikke et clean cut. Derfor har vi har haft mange diskussioner om, hvornår en patient er udredt”, siger han.

Fortolkning

Ifølge Rigsrevisionen er der ikke en fælles forståelse af lovens bogstav. Loven er i praksis sig fuld af gråzoner og uklarheder, når den konfronteres med virkeligheden i de forskellige specialer. Således også inden for ortopædkirurgien. På Sten Larsens afdeling har de foretaget deres egen fortolkning af loven, siger Sten Larsen.

”Vi har lavet en formulering af, hvad vores forståelse af loven er, så de mennesker, der sidder med det i hverdagen, forstår det. Det er ikke en forkromet retningslinje, men vi har holdt en masse møder om det og vi har orienteret meget om det.”

Som eksempel nævner Sten Larsen patienten, der bliver henvist med smerter i knæet.

”Vi ser patienten inden for 30 dage, og vi vil hyppigt antage, at patienten nok skal opereres, men vi vil have en mr-scanning, før vi tager endelig stilling. Hvis patienten ikke allerede er i smertebehandling på dette tidspunkt, sætter vi det i gang. Spørgsmålet er, om det så er der, behandlingen begynder? Eller er det først, når mr-scanningen foreligger?”

På denne afdeling har man valgt at sige at det er det sidste, altså ved mr-scanningen.

”Men vi kunne lige så godt have valgt det andet. Når vi gør det sådan, er det først og fremmest fordi det giver mest mening for patienten. For der er altså ingen, der forstår dette - patienten gør det ikke, vi gør det knap nok selv. Men dette giver mest mening.”

Også overgange skal tolkes:

”Diskussionen hos os går på, hvornår en patient er i udredningsforløb og hvornår en patient er overgået til et ambulant kontrolforløb. Det kan fx være en patient, som har rygsmerter og vi ved ikke helt, om operation er bedst. Vi vil derfor gerne vente i tre måneder, for at se om det er mere klart til den tid. Her vil vi normalt sige, at patienten overgår til et ambulant kontrolforløb. Men egentlig er patienten ikke færdigudredt, for vi ved jo ikke endeligt, hvad vi vil gøre ved patienten. Så det er en gråzone, og igen en tolkning.”

Uden faglig mening

Helt overordnet om de 30 dage siger han:

”Set med faglige briller er det ikke meningsfuldt. Men det er det med, med politiske briller og derfor er det en lovgivning, som vi skal forholde os til, og vi forsøger at leve op til den. Det betyder, at hvis vi ikke kan håndtere den på vores egen afdeling, så skal patienten have et alternativt tilbud. Det informerer vi rutinemæssigt patienten om.”

Afdelingen overholder ”stort set udredningsretten”, men må som universitetshospital, der skal tage sig af de højt specialiserede behandlinger, sende patienter til udredning og behandling på hovedfunktionsniveau til andre hospitaler, oplyser Sten Larsen.

Tung at administrere

Udredningsretten kræver ret meget administration – der skal registreres for at kunne trække data, der skal bruges til overvågning og det beskæftiger mange sekretærer, siger Sten Larsen.

”Det er tungt at administrere, det kræver en indsats at registrere det og det kræver manpower at holde øje med det – for vi har da fejlregistreringer”.

Sten Larsen tilføjer:

”Og har det betydning for patienterne? Nej det har det faktisk ikke. For der er ikke et fagligt grundlag for at sige 30 dage. Vi har patienter, der næsten bliver forskrækkede, når de bliver tilbudt en tidlig operation – de er ikke forberedt på, at vi kan gøre det så hurtigt. Så jeg vil sige, at i mange tilfælde er det ikke patienternes ønske.”

”Vi laver meget store rygoperationer, som i yderste konsekvens kan være ekstremt invaliderende for patienten i værste fald. Der er vi nødt til at forberede patienten meget grundigt på, hvilke risici operationen indebærer. Det kræver nøje overvejelser hos patienten og derfor beder vi nogle patienten om at tænke sig om en ekstra gang.”

Dermed overholder i ikke 30 dages retten?

”Det kan man godt sige, for patienten er ikke klar til at blive opereret, før han eller hun har overvejet det en ekstra gang. Så det er en diskussion: Hvor meget skal vi forsøge at overholde rettigheden og hvor meget skal vi forsøge at få pt til at træffe den rigtige beslutning.”

Sten Larsen har dog ikke kun betænkeligheder ved udrednings- og behandlingsrettigheder.

”Vi skal enten gå tilbage til den tidligere ordning, hvor det var to måneders udrednings- og behandlingsret eller have mere plads til den faglige prioritering. Så ville der for nogle patienter være mere tid til at nå at tænke sig om en ekstra gang inden de lod sig operere.”

Læs Rigsrevisionens beretning her.