Rigsrevisionens tal er ufuldstændige

De Praktiserende Lægers Organisation har ved flere lejligheder - eksempelvis på Lægemødet i Bella Center forrige uge - fastslået, at udgiftsvæksten til de praktiserende læger i perioden 2001-2011 har været på 13,4 pct. med kildehenvisning til Rigsrevisionens beretning fra august.

Mod en vækst på 29,5 pct. på hospitalerne ifølge et ministersvar til Folketingets Sundhedsvalg.

Problemet er bare, at tallet - de 13,4 procent - ikke dækker over regionernes totale udgifter til de praktiserende læger. Det erkender Rigsrevisionen over for Ugeskrift for Læger.

Rigsrevisionens tal dækker primært over honorarudgifter, mens flere andre af regionernes udgifter til de praktiserende læger ikke indgår.

Regioner: PLO's argumentation falder sammen

»PLO har bygget hele argumentationen på, at de har haft en lavere vækst end sygehusene. Det er jo kerneargumentet i den produktivitetsdiskussion, som vi har haft ved forhandlingerne, hvor vi har bedt de praktiserende læger om at yde mere for de samme penge, som vi også kræver af det øvrige sundhedspersonale. Men det har de afvist«, siger Jens Stenbæk (V) formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn og fortsætter:

»Derfor er det også interessant, hvad der er ret og vrang i denne talkrig. For når vi nu kan vise, at der har været en parallel vækst hos de praktiserende læger og på hospitalerne, bortfalder PLO's argumentation jo«.

28 pct. er ifølge Danske Regioner det korrekte tal for stigningen i samfundets samlede udgifter til praktiserende læger i perioden 2001-2011. Dog fraregnet profylakseaftalen, altså lægeundersøgelser af gravide, børneundersøgelser og vaccinationer, der stammer fra en særskilt aftale, ikke lovgivning.

PLO's kilde er Rigsrevisionen

Hvorfor har PLO så fortalt, at væksten »kun« skulle have været på 13,4 pct. - hvis det primært er regionernes honorarudgifter?

Fordi tallet stammer fra Rigsrevisionens meget omdiskuterede beretning, der har været et centralt punkt i overenskomststriden. Ifølge Rigsrevisionens beretning er udgifterne til de alment praktiserende læger steget med ca. 849 mio. kr. i perioden 2001-2011. Rapporten oplyser ingen absolutte tal, men dem har PLO siden indhentet og er dermed nået frem til de 13,4 pct.

PLO sender derfor »aben« videre til Rigsrevisionen:

»Vi har sådan set bare benyttet os af de mest valide oplysninger, som vi har troet, at vi kunne finde: Rigsrevisionen. Danske Regioner har jo over for os præsenteret denne rapport som sandheden på vores område, som vi skulle rette os efter. Og når vi så har brugt Rigsrevisions tal, siger regionerne, at vi er uvederhæftige. Det her er fuldstændigt bizart«, siger Henrik Dibbern, PLO-formand og fortsætter:

»Uanset hvor fejlen ligger, er det tal fra Rigsrevisionen, som vi har brugt, og ikke vores egne. Rigsrevisionen og Danske Regioner må nu finde ud af, hvad der er op og ned og forklare sig«.

Rigsrevisor fastholder tal

Efter »talkrigen« mellem PLO og Danske Regioner er brudt ud, er det ifølge rigsrevisor Lone Strøm gået op for Rigsrevisionen, at noget har været galt.

Efter dialog med Finansministeriet har Rigsrevisionen fået oplyst, at regionernes udgifter til eksempelvis efteruddannelse og it nok ikke var en del af ministeriets tal.

Alligevel fastholder Lone Strøm Rigsrevisionens brug af tallene, som stammer fra Finans- og Sundhedsministeriet:

»Vi står inde for tallene i rapporten - ud fra de opgørelser, som vi har fået«, siger hun.

»Vores beretning har været i høring i begge ministerier, og de står inde for tal i den beretning. Så forskelle kan vi kun gisne om. Men vi går ikke ind i forskelle, da vi mener, at vores tal bygger på et solidt grundlag«, siger hun og fortsætter:

»Alt efter hvilke udgiftstyper, du indregner, kan man nå til forskellige resultater. Hvis det kun er de rene takster for leverede ydelser, er det ét tal. Hvis du indregner efteruddannelse og it-udgifter til praksis, er det et andet tal«.

Rigsrevisor: Udgifter har ikke været vores fokusområde

Lone Strøm fastslår, at hun har været mest interesseret i honorardelen, som Rigsrevisionens tal angiveligt primært dækker over.

Hun medgiver, at det »set med samfundsøjne« er væsentligt, om væksten har været på 13 eller 28 pct. Det har bare ikke været formålet med undersøgelsen.

Den store taldiskussion er ifølge Lone Strøm netop argumentet for, at området trænger til et kærligt eftersyn:

»Når der kan være så megen diskussion om, hvordan vi opgør udgifter til sundhed til praksissektoren, viser det netop, at der er behov for noget her, som vi peger på. Hvordan styrer vi denne sektor? Hvilke tal ligger til grund for det, når man forhandler«, spørger hun.

Kan du forstå, at nogen kan sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af jeres rapport?

»Jeg kan godt forstå, at nogen har en interesse i at problematisere vores rapport og de konklusioner, der er heri. Jeg kan godt forstå, at lægerne ikke bryder sig om den. Ligesom der er delelementer, som regionerne og ministeriet ikke bryder sig om. Sådan er det, når Rigsrevisionen kommer med rapporter, så klapper ikke alle i hænderne«.

Professor: Tallet er samfundsrelevant

Professor, sundhedsøkonom og KORA-direktør Jes Søgaard har for Ugeskrift for Læger lavet et længere notat, hvori han fastslår, at udgiftsvæksten til de praktiserende læger i perioden 2000-2011 har ligget på 29,5-30,5 pct.

»Måske virker det ligegyldigt for nogen, om væksten til de praktiserende læger har været 13, 34 eller 28 pct. Men det er det ikke. Det er efter min bedste overbevisning samfundsrelevant. For begge parter står lige midt i en overenskomststrid, hvor fronterne er kraftigt polariseret«, siger han og fortsætter:

»Men uanset hvad, er sandheden om regionernes udgifter til PLO, at der har været en vækst på omkring de 30 pct. Og ikke de 13 pct, som de sagde på Lægedage og ved andre lejligheder. Det håber jeg, at alle nu kan være enige om. Så de kan forhandle videre på et oplyst grundlag«.

Henrik Dibbern kalder det »meget, meget skuffende«, at Rigsrevisionens tal er ufuldstændige:

»Når nu tallene viser sig at være diskutable, synes jeg, at hele denne rapport er en ommer. Jeg troede jo, at tal var deres spidskompetence, altså økonomien i sektoren. Så det er både skuffende og bekymrende«, siger Henrik Dibbern.

Læs professor Jes Søgaards notat, et længere interview med Rigsrevisor Lone Strøm samt Rigsrevisionens beretning på Ugeskriftet.dk.

FAKTA OM TALSTRID

PLO har sagt, at udgifterne til de praktiserende læger er steget med 13,4 pct. i perioden 2001-2011. Sammenholdt med, at samfundets udgifter til hospitaler har været mere end dobbelt så stor.

Tallet stammer fra Rigsrevisionens beretning fra august. Der står på s. 5, at de alment praktiserende læger har haft en u dgiftsstigning på 849 mio. kr. I beretningen står de absolutte udgiftstal for henholdsvis 2001 og 2011 ikke. Dem har PLO siden indhentet fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har sit 2001-tal fra Finansministeriets Budgetredegørelse 2010, s. 175. Omregnet til 2011-tal var regionernes udgifter 6.315 mia. kr. Rigsrevisionen har indhentet 2011-tal fra Sundhedsministeriet, der har oplyst, at udgifterne i 2011 var på 7.164 mia. kr. En stigning på 849 mio. kr. Eller de 13,4 pct, som PLO fremfører.

Tallene fra Rigsrevisionen er dog ikke fuldstændigt dækkende for de samlede udgifter, som regionerne har haft til de praktiserende læger, erkender Rigsrevisionen, efter at talstriden er opstået. Hvilke udgiftskomponenter, der mangler i ministeriernes tal, er endnu uvist.

Ifølge Danske Regioner var samfundets totale udgifter til praktiserende læger i 2001 på 6,44 mia. kr. (i 2011-kroner). Og de er steget til 8,45 mia. kr. i 2011. En stigning på 28 pct. Fraregnet lægeundersøgelser af gravide, børneundersøgelser og vaccinationer.

Professor, sundhedsøkonom og direktør i KORA, Jes Søgaard, fremhævede under debatten på Lægemødet, at udgiftsstigningen til de praktiserende læger har været på 35 pct. Han har nu udarbejdet et notat og når frem til, at væksten i perioden 2000-2011 har været på 29,5-31,5% og på 27% for 2001-2011. Se hele notatet på Ugeskriftets hjemmeside. Han fortalte desuden, at praksissektoren har bidraget relativt mest til stigningen i sundhedsudgifterne.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) oplyste til Folketingets Sundhedsudvalg den 2. november, at udgiftsvæksten i sygehusvæsenet i perioden 2001-2011 har været på 29,5%.

Kilde: Finansministeriet, Danske Regioner, Rigsrevisionen, Jes Søgaard.