Skip to main content

Rigsrevisor: »Man kan godt bygge intelligente kontroller«

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. nov. 2012
3 min.

Rigsrevisor Lone Strøm, hvorfor lige almen praksis?

Vi kunne se, at dette her område var et sted, hvor udgifterne steg ret meget. Og derfor er det altid interessant, hvordan man styrer det.

Stigningen skyldes vel, at almen praksis har fået flere opgaver?

Der er ingen tvivl om, at almen praksis har fået flere opgaver. Men det er jo også forhandlet ind i overenskomsterne. Når man får nye opgaver, bliver der forhandlet flere penge.

De nye opgaver har også givet lægerne flere udgifter, til personale f.eks. Så deres indtjening er faktisk faldet. Det har I ikke set på?

Nej, det er jo deres virksomhed. Det må vi ikke gå ind i. Men hvis indtjeningen falder, kan man jo så overveje, om de skulle ansætte det personale, eller om de skulle lade være.

Hvis lægerne nu fyrer alle sygeplejerskerne, så kan almen praksis ikke tage så mange patienter. De skal så henvises til sygehusene, og det bliver meget dyrere for samfundet. Er det ikke en svaghed, at den sammenhæng ikke er med?

Det mener jeg ikke, det er i denne sammenhæng. Vi valgte at prøve at se isoleret på denne sektor og har afgrænset os fra den anden del. Men vi laver en gang imellem rapporter, der går på tværs.

I anbefaler øget styring og kontrol med udgifterne. Hvordan kunne det foregå?

En af statsrevisorerne sagde på et tidspunkt, at det kunne være, at vi skulle overveje en ordning ligesom hos tandlægen, hvor man får en regning med Sygesikringens andel og patientens. Hos de praktiserende læger er det hele jo det offentliges andel, men på den måde kan borgeren se, hvad det egentlig er, han eller hun har fået leveret. Det kunne faktisk have været en af vores anbefalinger, hvis vi selv havde fået tanken. Det er en måde at lave noget forebyggende, uden at det bliver kontrollerende. Man kan godt bygge intelligente kontroller, uden at det behøver at blive en kæmpe administrativ byrde. Og det er ikke for at fange snyd. Snyd er en forsvindende lille del af dette her.

I beskæftiger jer også meget med produktivitetsstigninger?

Almen praksis er et af de store udgiftsområder, hvor effektiviseringsgevinsten ikke kommer tilbage til skatteborgerne. Der er flere opgaver, og man får flere patienter igennem, men den produktivitetsstigning er ikke kommet tilbage eller tænkt ind i nye opgaver. Mange andre steder på det offentlige område henter man enten pengene tilbage ved at reducere taksterne, eller man siger, at nu får I nye opgaver, men I får ikke flere penge. Her har man holdt taksterne - de er i hvert fald fulgt med pris- og lønstigningstakten - og samtidig er der blevet forhandlet nye takster, hver gang der er kommet nye opgaver til.

I følger op på jeres rapporter, indtil der er taget hånd om de ting, I påpeger. Hvad forventer du at se, når I om f.eks. et år følger op på almen praksis-rapporten?

Vi ser bl.a. på, hvordan overenskomsten er faldet ud. Er nogle af disse her ting tænkt ind? Men det er et overenskomstbelagt område. Vi kan ikke gå ind og sige, hvordan det skal gøres, men vi kan komme med input til, hvordan det bør være. Men om det ender sådan, beror på en forhandling.

PLO opfatter tydeligt jeres rapport som, at I har leveret indspark til modparten?

Det er forkert. For det kunne lige så godt være indspark til lægerne. Vi ser ikke på, hvem en rapport falder ud til fordel for.

Uanset om I vil eller ej, sætter I jo nogle ideer ind i hovedet på folk?

Effekten kan være, at man implementerer alle vores forslag. Det ville jeg nu være lidt bekymret for. Ikke på den måde, at vi ikke kan stå inde for forslagene, men der skal jo træffes nogle valg både på det administrative og det politiske plan, hvor man måske går en anden vej og måske finder en endnu bedre løsning. Men så har vi været med til at skubbe til det. Det nemmeste i verden er at sætte sig ned og sige, at dette her dur bare ikke.