Skip to main content

Rygeforbud får hver fjerde til at stoppe

Aarhus Kommunes forbud mod rygning har fået hver fjerde af kommunens sundhedsmedarbejdere til at lægge tobaksvanen væk.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
23. feb. 2016
1 min.

Aarhus Kommunes rygeforbud, som blev indført i marts 2013, har fået hver fjerde sundhedsmedarbejder til at stoppe med at ryge. Det viser en undersøgelse, kommunen har foretaget, skriver jyllands-posten.dk.

Ikke blot kommunen selv men også Kræftens Bekæmpelse er begejstrede for resultatet.

"Det er utroligt positivt, at så mange medarbejdere i Aarhus Kommune har grebet chancen og er blevet røgfri. Røgfri arbejdstid betyder, at ingen udsættes for tobaksrøg på arbejdspladsen, færre begynder at ryge, og det støtter de medarbejdere, der ønsker at leve røgfrit", siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.