Skip to main content

Rygepolitikere, lyt til befolkningen

Formand for lægeforeningens forebyggelsespolitiske styregruppe Jette Dam-Hansen

12. mar. 2010
3 min.

Der findes tilsyneladende områder, hvor befolkningen viser vejen, mens politikerne slæber på fødderne. Et sådant område er rygepolitikken. Der har de senere år været et veritabelt skred i befolkningens holdning til rygning og accept af rygning i det offentlige rum. En rekordstor andel af den danske befolkning er i dag ikke-rygere. Alligevel viger politikerne nu tilbage for at gennemføre en stramning af loven om røgfri miljøer, der er hullet som en si, og i øvrigt også fra andre stramninger, der yderligere kunne nedbringe volumen af røg i Danmark, ikke mindst blandt de unge.

De gode nyheder om danskernes rygevaner fremgår af en undersøgelse, gennemført af Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der blev offentliggjort lige efter nytår. Med forbehold for, at den har en lidt skæv profil mod bedre uddannede, så viser den, at det i dag er under en fjerdedel (23%) af danskerne, der ryger dagligt. Den viser også, at tre ud af fire har et ønske om at holde op. 68 procent af disse har konkrete planer om at kvitte tobakken, og denne undersøgelse er altså lavet før nytårsforsætternes tid.

Den stærkeste motivationsfaktor er ikke overraskende sygdom. Næsten halvdelen af rygerne siger, de ville stoppe ved alvorlig sygdom. Lidt sent kunne man sige. Men næststørste motivationsfaktor er altså »doctors order«, 28 procent siger, at de ville stoppe, hvis lægen sagde, at de skulle gøre det. Vi skal som læger ikke undervurdere opgaven med at tage rygningen op med patienterne, når det er relevant. Det er banalt, men det kan ikke siges for ofte. Hvad undersøgelsen også viser er, at befolkningen har overhalet politikernes ambitioner i tobaksforebyggelsen. Et klart flertal i befolkningen støtter flere forebyggelses tiltag, som f.eks. forøgede afgifter på tobaksvarer og forbud mod synlig markedsføring i butikkerne. 71 procent går ind for dette. Når det drejer sig om forbud mod rygning i nærheden af børn og på deres uddannelsessteder, så går 84 procent ind for dette.

Man må håbe, at dette momentum, som er skabt i befolkningen omkring rygning, vil fortsætte med at vokse af sig selv. Men det ville sandt for dyden være klædeligt, hvis politikerne medvirkede, hvad der ikke er mange tegn på vil ske. Jo, der er sket en stramning i adgangen for unge til at købe tobak, og afgiften er hævet med tre kroner per pakke cigaretter. Men Forebyg-gelseskommissionen mener, at der er plads til en pris på 50 kroner pakken, før grænsehandlen spiser sundhedsgevinsten. Vi ved, at prisen er en afgørende faktor for de unges eventuelle rygestart, og det er forebyggelse på den lange bane at forhindre, at unge bliver rygere. Så tiden må være inde til handling.

Når det drejer sig om loven om røgfri miljøer, der skal revideres i løbet af foråret, så har den brede kreds af forligspartier meldt ud, at det godt kan vente et par år. Nu er det set før i politik, at et flertal ændrer holdning Det kan vi også håbe på i denne sag. De nuværende undtagelsesbestemmelser i loven om røgfrit miljø benyttes i for stort omfang til skade for borgernes sundhed. Tallene viser således, at 13 procent af uddannelsesinstitutionerne har indrettet indendørs rygerum, og der ryges i næsten alle værtshuse, der holder grænsen under de 40 kvadratmetre. Vi kender ikke omfanget af rygning på enkeltmandskontor eller i venterum, men samlet set skaber det sundhedsmæssige gener for alt for mange medborgere. Det er tiden at tage næste skridt, og målingerne her viser, at befolkningen er med - politikerne halter efter.