Skip to main content

”Rygevaner i de bedre Klasser”

Ugeskriftet for 100 år siden - Også for 100 år siden var læger optaget af tobakkens skadevirkninger. Eller måske rettere: mulige skadevirkninger.

I første halvdel af 1900-tallet optrådte læger ofte som garanter for tobaksvarernes sunde egenskaber. Annonce fra 1931
I første halvdel af 1900-tallet optrådte læger ofte som garanter for tobaksvarernes sunde egenskaber. Annonce fra 1931

Klaus Larsen kll@dadl.dk

26. feb. 2016
3 min.

Ugeskrift for Læger kunne i februar 1916, i en slags statusartikel, fortælle om en undersøgelse over rygevanerne blandt 800 mænd ”i de bedre Klasser”. 69,5 pct. af dem var rygere – cigarrygere, naturligvis. 43 pct. havde et gennemsnitligt dagsforbrug på 4 cigarer, 38 pct. røg 7 cigarer dagligt, mens 14 pct. røg 12 cigarer. 5 pct. klarede en dagsration på 12-15 cigarer.

Kræft var ikke en sygdom, der blev sat i forbindelse med tobak. Det, som interesserede lægevidenskaben i 1916, var tobakkens indhold af giftstoffer: Først og fremmest nikotin, , men derudover også ”en Del indifferente Forbrændingsprodukter”, pyridinbaser, blåsyre og kulilte i ubetydelige mængder.

”Man har beregnet, at Rygning af 20 Cigarer i et vel lukket Rum paa 64 kbm. Bevirker, at Kulilteprocenten bliver 1 promille” – langt under den dødelige mængde.

Nikotinen derimod er giftig. Ved en række fantasifulde forsøg har en K.B. Lehmann beregnet, at der for hvert gram cigar, man ryger, absorberes 3,5 – 6,8 mg nikotin – i øvrigt langt mere, end ved cigaretrygning.

”Sygelige Symptomer”

Hærdede rygere kunne tåle at indtage 5-10 mg nikotin i vand i løbet af en halv time. ”Øgedes derimod Mængden til 15 mgm eller derover, saa optraadte Brækninger”.

Mere foruroligende lyder et forsøg, som medførte ”dødelig Forgiftning hos en 6 Aars Pige, der fik et Klyster på ½ Liter Vand, hvori 4-5 Gram Tobak var infunderet. Der indtraadte hurtigt Kramper, og Død efter ½ Time”.

Så gik det mere fredeligt for sig med de førnævnte cigarrygere. Kun en tredjedel af dem klagede over ”sygelige Symptomer, som ofte kunne henføres til Tobaksforbruget”. I de fleste tilfælde drejede det sig om hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, hukommelsessvækkelse og halskatar. Men der var også tilfælde med neurologiske symptomer: ”Hemipareser og Hemianopsi … Pupildifferens og træg Pupilreaktion ligesom Muskelsvækkelse og Tremor manuum”.

Det var ifølge artiklen ”utvivlsomt, at Tobaksforbrug er en af Aarsagerne til den tidlige Optræden af Aareforkalkning. De typiske Symptomer fra Hjærtets Side er Hjærtebanken, Aandenød, Angst og Smerter i Hjærteegnen”.

På den anden side er der alle de gavnlige virkninger af at ryge: En forsker har ”ved Hjælp af Mosso’s Ergograf” anstillet forsøg over tobakkens indvirkning på arbejdsevnen. ”Det viste sig, at Rygningen af 4-8 Cigaretter bevirkede en tydelig Tiltagen af Arbejdet. Dette passer med den almindelige Erfaring, at Tobakken giver en større Udholdenhed for legemlige og intellektuelle Strabadser”, konstateret forfatteren.

Men tobak har andre gavnlige virkninger, som lægevidenskaben også gjorde til genstand for indgående undersøgelser. For at undersøge tobaksrøgens desinficerende egenskaber havde man opfundet et apparat med ”saa vidt muligt analoge Forhold som i Mundhulen”.

Desværre findes der ingen billeder af apparatet, så man må bruge sin fantasi og forestille sig en række forsøg med kolera, tyfus, miltbrand og tuberkelbaciller. ”Det viste sig, at Røgen virkede hæmmende paa Udviklingen af Bacillekolonierne”, og derfor anbefaler en læge ved navn Cavallero tobak ”som et Munddesinficiens af energisk, baktericid Virkning”.

Tidens tobaksreklamer fremhæver da også produkternes helbredsfremmende virkning: Man kunne købe astmacigaretter og slankecigaretter, og cigarer blev blandt andet fremhævet for deres beroligende virkning.

Den danske forfatter tilføjer dog, at tobakkens gavnlige virkninger ”dog vel ikke (kan) opveje dennes skadelige Virkninger ved overdreven Brug”.

Som en slags eftertanke nævner dr. Olsen, at Cræmer har ”anstillet Forsøg over Nikotinens Indvirkning paa Mavefunktionerne”: Ved at tilsætte nikotin til et glas med mavesaft og en skive kogt æggehvide kunne han konstatere, at ”jo mere Nikotin eller Tobaksekstrakt han tilsatte, des langsommere skete Fordøjelsen af Æggehviden”.

”Camel – lægens foretrukne” – tv-reklame 1949 (filmklip)

”Lægen anbefaler …” 100 års tobaksannoncer.