Sådan bliver du en god forsker

Fundamentet under den gode forsker er god, gammeldags mesterlære. Det mener klinisk professor, overlæge, dr.med. Jens Lundgren fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

»Jeg og andre vejledere kan lære de yngre forskere tingene, der gør dem i stand til at forske. Men skal de blive gode forskere, skal de være drevet af nysgerrighed og have lysten til at bruge tid på at finde frem til nye ting«, siger Jens Lundgren.

Med mesterlæren kan de nye forskere angribe det faktum, at medicinstuderende generelt bliver klædt dårligt på til forskning.

»De har eksempelvis svært ved at holde styr på data og datakvalitet, og de kan ikke formulere deres forskningsspørgsmål«, siger Jens Lundgren, der gennem 30 år har vejledt ph.d.-studerende.

Af samme grund er valget af vejleder vigtigt.

»De bedste vejledere er meget engagerede i deres forskning, og de er ofte aktive på kongresser og i videnskabelige selskaber. Derfor er den bedste måde at finde den gode vejleder på at følge forskningen på det område, hvor man vil arbejde«, siger Tor Biering-Sørensen, research fellow på Brighams and Women’s Hospital, Harvard Medical School.

Jens Lundgren supplerer:

»Du skal finde stedet, hvor du passer ind. At være forsker er meget intenst, og det kræver god stemning, for du arbejder tæt sammen med dine kolleger«.

Penge i kassen

Ifølge Lundgren og Biering-Sørensen er vejlederen mere end en mentor. Vejlederen er en bølgebryder – ikke mindst, når det handler om finansiering af forskningen.

»Som ung forsker søger du de fleste af fondene sammen med din vejleder i din vejleders navn. At du kan bruge din vejleder er godt, for da du sjældent har meget på dit eget cv, giver vejlederens navn projektet tyngde«, siger Tor Biering-Sørensen.

Samtidig skal forskningsspørgsmålet og hypotesen være innovative, og ansøgningen skal forklare, hvorfor projektet er værd at bruge penge på.

»Måske er litteraturen på området ufuldstændig, eller også kan forskningsspørgsmålet give perspektiv og føre til noget, vi ikke ved«, siger Jens Lundgren.

Arbejdet med ansøgningen begynder med forskningsspørgsmålet og hypotesen.

»De skal være fokuserede og afgrænsede. Med dem på plads kan den nye forsker få hjælp fra folk, der har prøvet det før eller blive vejledt på ph.d.-skolen. Kan du ikke få hjælp fra din vejleder, skal du overveje, om du har fat i den rigtige«, siger Jens Lundgren.

Ned i sub stansen

Den vigtigste del af forskningen er timerne i laboratoriet og analysen af data. For at skabe et godt produkt bør forskeren stå på skuldrene af giganter.

»At tage kurser er fint nok, men det er ikke der, du lærer god forskning. Du lærer ved at have et projekt med data, hvor du forbinder X og Y på en måde, som du ikke tidligere har set«, siger Jens Lundgren.

Derfor skal forskeren bygge videre på fortiden.

»Selvfølgelig skal man bidrage, men der er en balance mellem at lære fra sig og lytte til mere erfarne folk og have en holdning om, at man kun laver ting, man selv finder på og kan mestre. Uden vægt fra forskningsmiljøet bliver projektet studentikost. Den gode nye forsker er ydmyg, stiller spørgsmål og er kritisk«, siger Jens Lundgren.

Verdens vigtigste artikel

For mange står publiceringen af forskningsartiklerne som det saliggørende. »Men det er ikke artiklerne, der er interessante. De er bare produktet, der viser resultaterne«, siger Jens Lundgren.

Som forsker publicerer du i videnskabelige magasiner, hvor dine artikler bliver peer reviewed – dvs. evalueret af forskere inden for dit eget felt.

»At få sin artikel publiceret i de bedste tidskrifter handler om at have skrevet en god og vigtig artikel, men også om at have held med at få nogle gode reviewere, der synes, at dit forskningsspørgsmål er lige så vigtigt, som du selv gør«, siger Tor Biering-Sørensen.

På Brighams and Women’s Hospital på Harvard Medical School forsker Tor Biering-Sørensen med nogle af verdens bedste kardiologer. Det udnytter Biering-Sørensen.

»Jeg får de mere erfarne til at læse mine artikler og vise mig svagheder og styrker«, siger han.

Tor Biering-Sørensen opfordrer samtidig nye forskere til at få skrevet en masse frem for at bruge mange år på én artikel. Og fra tid til anden sænke ambitionerne og sigte efter lidt mindre prestigefyldte publikationer.

Jens Lundgren anbefaler også, at forskerne bruger hinanden.

»Om du bliver publiceret i et tidsskrift med høj eller lav impact handler meget om dit forskningsspørgsmål – er det innovativt eller ej? Jeg anbefaler, at folk sender abstrakter til konferencer, så der kommer andre øjne på deres forskning. De nye øjne kan måske påpege svagheder, der skal med i artiklen«, siger Jens Lundgren.

Med det skrevet: »Det, der skaber en god forsker, er det gode videnskabelige spørgsmål og den indre motivation til at finde svaret. Alt det andet er staffage«, siger Jens Lundgren.

Se videoer om læger og forsknng her på Ugeskriftet.dk under Se og Lyt