Ny rapport viser, hvad sundhedspersonalet gør for at sikre sig selv eller deres pårørende den bedst mulige behandling. Kulturændring er nødvendig, siger Danske Regioner.
Direkte kontakt til det relevante personale, smutveje til ledige undersøgelser eller adgang til prøvesvar via journal eller kollegaer.
Sådan navigerer læger og andet sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen, når de selv eller deres pårørende er patienter.
Det viser i undersøgelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, der i juni og august 2014 gennemførte fire fokusgruppeinterviews med personale på de tre sygehuse Hvidovre Hospital, Sygehus Lillebælt og Aalborg Universitetshospital.
Faktaboks
Og undersøgelsen viser, at læger og andre sundhedsansatte drager fordele af deres insiderviden, når de eller pårørende bliver patienter.
En deltager i undersøgelsen var efter et akut forløb med knoglebrud blevet sendt hjem med en tid til ambulant kontrol 10 dage efter. Allerede efter 2-3 dage havde han dog mange uafklarede spørgsmål omkring sin tilstand. Han fik derfor via sygehusets interne telefonbog fat i en person, der kunne besvare spørgsmålene med det samme.
”Jeg snoede mig, for jeg vidste at man jo skal have en kontaktlæge. Jeg kunne få fat i nogle. Og det gjorde jeg jo så også til sidst.”
En anden deltager fortæller i undersøgelsen, hvordan en kollega hjalp hende i en frokostpause.
”Jeg har selv ringet til en ortopædkirurg, fordi jeg havde noget med min skulder, hvor jeg spurgte, har du tid til at se mig i en frokostpause? Jamen, han skulle nok lige finde et hul en af dagene, nu vidste han jo, at jeg var der, så kunne han lige ringe.”
Jeg har selv ringet til en ortopædkirurg, fordi jeg havde noget med min skulder, hvor jeg spurgte, har du tid til at se mig i en frokostpause? Jamen, han skulle nok lige finde et hul en af dagene, nu vidste han jo, at jeg var der, så kunne han lige ringe. Anonym deltager i undersøgelse om, hvad sundhedspersonalet gør for at sikre sig selv eller deres pårørende den bedst mulige behandling
Men kittel eller ej, så skal behandlingsforløbet skal være ens for alle, og der skal ske en kulturændring, så alle patienter får den viden, og dermed får større indflydelse på eget behandlingsforløb, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
”Der er behov for, at både ledelserne ude på sygehusene og den enkelte medarbejder sikrer og tager ansvar for, at alle patienter får gavn af den viden, som medarbejderne har om at komme bedst og hurtigst igennem et behandlingsforløb. Og vi skal have skabt en kultur i sundhedsvæsenet, hvor patienterne opfordres til at stille de spørgsmål til behandlingen, de måtte have,” siger Ulla Astman og fortsætter:
”Rapportens resultater er på en række områder en øjenåbner og bør give anledning til selvransagelse i sundhedsvæsenet. Metoden i rapporten kan bruges til at identificere, hvor svaghederne i ens organisation er. Men det er vigtigt, at medarbejdernes insiderviden bruges til læring og ikke til kritik af enkeltpersoner,” siger Ulla Astman.
