Danske Regioner har udarbejdet effektmål for fem behandlingsområder som led i en ny måde at styre hospitalerne på. Patienternes selvoplevede og -rapporterede effekt af behandlingen sættes i hovedsædet.
Danske Regioner har offentliggjort såkaldte effektmål for fem områder - hofte-knæ alloplastik, apopleksi, prostatakræft, epilepsi og angst/depression – et første skridt mod en anden måde at måle kvalitet i sundhedsvæsenet på og dermed styre indsatsen efter.
I et længere perspektiv er udviklingen tænkt som afløser for den produktivitetsfikserede DRG-styring på hospitalerne.
”Effektmål er det første, meget håndgribelige skridt på vejen til at lade hospitalerne fokusere mere på, hvad hver enkelt patient får ud af mødet med hospitalet”, siger Danske Regioners formand Bent Hansen (S) til regioner.dk.
Spørgsmålet er, hvad det betyder i praksis.
Regionerne bringer selv et eksempel på deres hjemmeside:
”En stor gruppe patienter behandles for prostatakræft, og sundhedsvæsenets indsats over for patienterne skal måles. Det sker blandt andet ved at se på patienternes overlevelse, smerter, psykisk og fysisk velbefindende og eventuelle komplikationer ved kemoterapi. Samtidig spørges patienterne for eksempel om appetit, problemer med dagligdags gøremål og eventuelle rejsningsproblemer”.
Region Midtjylland har haft forsøg med den nye metode, bl.a. på Øre-næse-halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor ledende overlæge Karin Lambertsen i august sidste år forklarede til ugeskriftet, at det var en lettelse at slippe for DRG-fikseringen.
»Vi har kunnet lave nogle supergode patientforløb ud fra patientens præmisser. Det giver en enormt stor frihed, at vi ikke behøver at tænke over, om en af vores læger tilser en patient på en anden afdeling. Før syntes vi, at vi afgav noget til den anden afdeling, fordi vores læge ikke skabte DRG-værdi hos os. Men det tænker vi slet ikke på længere«, sagde hun bla.
Vi bakker helt op om, at regionerne prøver at indkredse nye modeller, som prioriterer kvalitet for patienterne i stedet for antallet af behandlinger. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Også lægernes repræsentanter er positivt indstillede over for værdibaseret styring som afløser for DRG-systemet.
”Det er rigtigt positivt, at Danske Regioner har et kritisk blik for den måde, som sygehusene styres på i dag. Læger og andre sundhedsprofessionelle arbejder i dag under et 2 procents produktivitetskrav, som ikke længere giver mening. Vi er enige med Danske Regioner i, at nu skal det krav væk, og vi bakker helt op om, at regionerne prøver at indkredse nye modeller, som prioriterer kvalitet for patienterne i stedet for antallet af behandlinger", siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
"Man kan kun håbe, at det også gør indtryk på Christiansborg, at sundhedsvæsenets driftsherrer nu melder så klart ud, at det skal ske et skifte, som betyder, at produktivitetskravet bliver droppet”.
Samme melding kommer fra overlægerne:
”Alle er enige om, at sygehusene skal levere behandling, som gavner patienterne. Alligevel er vi underlagt produktivitetskrav, som ikke handler om kvaliteten for patienterne, men alene om aktivitet og antallet af behandlinger. Derfor er Danske Regioners udspil en milepæl, fordi det for første gang opstiller en systematisk model for, hvordan patienternes vurdering kan bruges til at styre sygehusenes indsats,” siger Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen.
”Vi kan ikke blive ved med at fokusere på at øge antallet af behandlinger og samtidig sige, at patientens behov skal i centrum. Vi hører igen og igen fra overlæger i hele landet, at kravet om øget aktivitet spærrer for at give patienterne højere kvalitet i behandlingen. Så hvis Danske Regioners nye model skal lykkes, bliver regeringen nødt til at se på produktivitetskravet ved de kommende økonomiforhandlinger for sygehusene".
At spørgsmålet bliver centralt ved de kommende økonomiforhandlinger er Danske Regioner også overbevist om.
"Når regionerne og regeringen senere på foråret skal forhandle om regionernes økonomi for 2018, vil en ændret styring af regionerne blive drøftet. En ny styring skal skabe rammerne for mere værdibaseret styring", som der står på regioner.dk.
”Hvis staten ændrer sin styring af regionerne, kan regionerne bedre udvikle modeller for, hvordan opgaverne løses bedst på hospitalerne. Og inden for den ramme kan regionerne så udvikle modeller for, hvordan vi styrer og finansierer hospitalerne – med mere fokus på værdi for patienten, siger Bent Hansen.
Der findes imidlertid også kritik af værdibaseret styring.
Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, pegede i en kronik i ugeskriftet i februar på, at udenlandske erfaringer med styringsformen ikke var entydigt positive.
Erfaringerne kommer f.eks. fra et af Sveriges velanskrevne universitetshospitaler.
"Karolinska Universitetssjukhuset har taget mange af idéerne til sig, men i november måned 2016 kom der markante meldinger fra lægeside og øvrige fagforeninger om at stoppe indførelsen", skrev Kjeld Møller Pedersen bl.a.
Han konkluderede, at systemet ikke er fuldt flyvefærdigt og måske ikke så revolutionerende, som det fremføres.
"Hvad er værdibaseret afregning, og er det så veludviklet, at det kan afløse DRG/DAGS-systemet? Det korte svar på det sidste er nej, og svaret på det første er, at det ved nærmere eftersyn ikke er så nyt endda og på ingen måde færdigudviklet", som han skrev.
Læs også: Overlæge: ”Uden DRG har vi fået større frihed”.
Læs også: Region vil styre hospitaler efter kvalitet – og ikke kvantitet
Læs også: Er værdibaseret styring fremtiden?
