Skip to main content

Sammen er vi stærke

formand for Yngre Læger Camilla Rathcke

26. nov. 2018
3 min.

2018 blev et kampår. Et år, hvor vi måtte slås for løn, frokostpause og den danske model – alt sammen i regi af overenskomstforhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne er, hvis nogen er i tvivl, grundstenen for en fagforening. Vi har kurser og rådgivning og meget andet på hylderne, men når alt kommer til alt, er en fagforening som Yngre Læger sat i verden for at sikre medlemmerne de bedst mulige arbejdsforhold, den højest mulige løn samt trygge pensionsforhold – og det gør vi ved at forhandle overenskomst.

Nogle gange går det hårdere for sig end andre gange – i år var en af de mere barske.

Når det alligevel endte med et endog rigtig godt resultat, hænger det sammen med, at vi ikke stod alene. Vi genopdagede et fællesskab med over 100 andre faglige organisationer. Det gjorde os mærkbart stærkere, end hvis vi havde stået alene. Nu var vi sammen med soldater og sygeplejersker, pædagoger og portører, djøf’ere og mange flere – vi stod sammen, og vi vandt sammen!

Nu kommer så den svære øvelse: Nu skal det fællesskab bære os igennem en travl hverdag med arbejdsmiljøproblemer og udfordringer af overenskomsten. Et fællesskab på tværs af yngre læger, af alle læger og på tværs af faggrupper. For står vi ikke sammen, udnytter vi ikke fællesskabets potentiale.

Det er nu, vi skal vise, at fællesskabet fra forårets overenskomstforhandlinger også består ude i klinikken – om morgenen, når vi mødes, i kantinen, når vi står i kø ved kiosken, i cykelkælderen. Også tværfagligt på afdelingerne ift. arbejdsmiljøet. Og ikke mindst overfor ledelsen.

For selvom vi har forhandlet os til en god overenskomst, vil den hele tiden være under pres – man vil forsøge at få os til at arbejde bare lidt mere eller længere, til at påtage os opgaver, som plejer at ligge på overlægernes bord, til at udskyde efteruddannelsen. Og til at acceptere et dårligt arbejdsmiljø som en præmis. Men vi har indgået de kompromisser, der skal indgås. Og derfor er det vigtigt, at vi står sammen – ikke bare med os selv, når overenskomsten udfordres, men også med de andre faggrupper, som ofte har lignende udfordringer med arbejdsmiljøet.

Det er gennem stærke fællesskaber, vi skaber ordentlige resultater – i det store og i det små.

Det fællesskab og sammenhold – mellem de samme eller på tværs af de forskellige – skal være redskabet til at løse dagligdagens udfordringer. I den travle hverdag, som kan gøre ondt på kvalitet, uddannelse, arbejdsmiljø eller noget helt fjerde, men hvor løsningen også skal findes. Vi skal være et fællesskab, der står sammen, og som også solidariserer os med de andre faggrupper, som vi arbejder sammen med i det daglige.

I sygehussamarbejdet, hvor Yngre Læger står sammen med Sundhedskartellet, FOA, HK/Danske Lægesekretærer og Overlægeforeningen, søger vi også løsninger på de fælles udfordringer. Afskaffelsen af produktivitetskravet var ikke sket, hvis vi ikke have sagt fra i fællesskab på vegne af de mere end 110.000 medarbejdere, vi repræsenterer. Lige nu venter vi på en bebudet reform af sundhedsvæsnet – også her har vi brugt fællesskabet mellem organisationerne til at gøre vores indflydelse gældende. Det er nemlig gennem stærke fællesskaber, vi skaber ordentlige resultater – i det store og i det små. Det bliver min slutreplik – tak for nu og god vind til jer alle!