Skip to main content

Sammenbruddet set udefra

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

16. nov. 2012
4 min.


Henning Jørgensen, du er arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet - hvad er det egentlig, der foregår?

Dette her er en anden slags forhandling end de almindelige, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler. Her er der ikke en traditionel interessekonflikt på samme måde, hvor man så at sige kan konflikte hinanden ihjel. Parterne må forhandle kontraktlige forhold for deres samspil. Herunder tage hensyn til, hvad regeringen synes er rimelige betingelser.

De praktiserende læger synes, deres model som

selvstændige næringsdrivende er under pres?

Jeg er sikker på, at der er meget om det i deres oplevelse. Sådan føler de det. Omvendt vil regionerne og kommunerne [i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN), hvor begge har sæde, red.] sige, at de er sat i bindelås af staten, så de er nødt til at handle, som de gør. De skal have budgettet til at balancere. Kommuner og regioner kan ikke have underskud, som staten kan. Det er det, der er problemet med statslige bindelåse - de væltes over på dem, der sidder i sidste led i implementeringskæden. Der er ikke andre til at tage byrden.

Så du mener ikke, at der finder noget anslag sted mod almen praksis' model?

Ikke en dyt. Det er en helt traditionel konflikt mellem to interesseorganisationer, der spiller deres spil i en tid med underskud og finansieringskrise. Det er klart, at tendenser i samfundet generelt gør, at der er en mere aggressiv tone. Det er økonomien, som de [RLTN, red.] bruger til at diktere en aggressiv politik.

Lægerne protesterer også over kravet om øget produktivitet - er det et rimeligt krav at komme med

til en gruppe, der ikke er lønmodtagere?

Alle, der skal lave noget for skatteborgerpenge, er i klemme og vil komme til at mærke kravet om produktivitetsforøgelser. Der er ligefrem nedsat en kommission, der skal kigge på produktiviteten i det offentlige. Regionerne tager forskud på det pres, der kommer, om at alle skal levere mere for mindre.

Hvis du nu var praktiserende læge - hvad ville du så tænke om en konflikt?

Jeg ville tænke mig om mange gange. Jeg tror, det bliver meget svært at komme igennem med ret meget i øjeblikket.

Kurt Jacobsen, Professor på CBS og dr.phil. - du har beskæftiget dig meget med de samfundsmæssige aspekter af sundhedsvæsenets udvikling - hvad sker der nu?

Effektivitet, best practice, servicemål - alt det, der er regnet ned over den offentlige sektor, skal nu regne over almen praksis. Men man skal se konflikten i lyset af det underliggende pres, som almen praksis har været underlagt de senere år, mod at etablere store lægehuse, hvor du får nogle enheder af en kvantitativ størrelse med mangesidede funktioner, hvor det bliver muligt at indføre rationaliseringsgevinster, lean, just-in-time og den slags, som slet ikke kan spille ind i en enkeltmandsvirksomhed. De bliver en form for små virksomheder med professionel ledelse, og der er på sigt åbnet for lægehuse som aktieselskaber evt. med institutionelle investorer såsom forsikringsselskaber.

En af lægernes helt store knaster er regionernes krav om styring af sektoren?

Ønsket om ophævelse af pariteten er yderligere et trin i det, du kan kalde lønmodtagergørelsen af almen praksis, samtidig med, at man forsøger at opretholde skæret af, at det er et liberalt erhverv.

Men regionerne vil jo ikke ansætte lægerne?

De ved jo godt, hvad det vil fremkalde af reaktioner - de er tvunget til at opretholde skinnet af, at almen praksis er et liberalt erhverv, samtidig med, at det funktionelt, organisatorisk og reelt bliver inkorporeret i den offentlige sektor på vilkår, som det offentlige i stigende grad fastlægger.

Skatteborgerne kunne måske synes, at det var en god ide?

Skatteborgere er også patienter. Det handler om, hvad vi vil betale, men også om hvordan vi vil behandles.

Hvad betyder lønmodtagergørelsen for lægerne?

Nogle læger ønsker ansættelse og ønsker at være en del af større enheder. Men der er en dybt forankret bevidsthed og identitet omkring almen praksis' selvopfattelse som liberalt erhverv - selv om lægerne har været indkapslet gennem regulering og aftaler i et fundamentalt offentligt sundhedsvæsen, hvor de ikke engang har en markedsrelation til kunderne. Så regionerne støder ind i en mental barriere her.