Skip to main content

Sammenhæng i sundhedsforskningen

Michael Dall

3. sep. 2008
3 min.



Umiddelbart før sommerferien udsendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den store rapport om dansk sundhedsforskning. Konklusionerne peger bl.a. på, at der skal skabes entydighed i ansvaret for denne forskning, og at der skal sikres flere offentlige resurser. Men denne rapport og andre, der er kommet inden for de seneste måneder, peger også på, at vi gør klogt i at se på organiseringen af sundhedsforskningen og skabe en overordnet plan, så resurserne - de menneskelige og de økonomiske - udnyttes bedst muligt.

Rapporten er lavet sammen med Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, og den etablerer en slags konsensus om, hvilken resurse vi har i dansk sundhedsforskning, og hvor vigtig denne forskning er for det danske samfund. Vi er ikke blandt dem, der bruger flest penge på sundhedsforskning. Til gengæld er produktionen af videnskabelige artikler pr. indbygger blandt de højeste i verden. Det vidner om en høj forskningsproduktivitet. Så penge investeret i sundhedsforskning er givet godt ud. Desuden er det en investering i fremtidens arbejdspladser og vores velstand. Vi vil glide yderligere ned på velstandsstigen, hvis vi ikke finder områder, hvor vi kan skabe ny vækst.

Lægeforeningen har flere gange påpeget logikken i, at der sker en centralisering af det overordnede ansvar for sundhedsforskningen i ét ministerium. Men med den nye sundhedslov er ansvaret for sundhedsforskningen lagt i regionerne, og der er derved sket en yderligere decentralisering af ansvaret. Regionerne skal naturligvis have lov til at vise, at de tager denne opgave alvorligt, og Region Hovedstaden har vist vejen ved at etablere et råd og et sekretariat for forskningen.

Men det efterlader alligevel et behov for, at der skabes et nationalt overblik. Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler, at der for dansk sundhedsvidenskabelig forskning, inklusive forskning i forebyggelse udarbejdes en national strategi, der indeholder en samlet plan med konkrete handlinger og ansvarsplacering. Regionernes og kommunernes nye ansvar for forskning og udvikling bør understøttes ved, at nye forskningsaktiviteter kobles til miljøer, der besidder et højt niveau af forskningskompetence, dvs. universiteter og universitetshospitaler. Dette gælder især forskning i forebyggelse, hvor der er behov for at knytte kommunerne til miljøer med forskningserfaring.

Så skal vi gøre mere for at uddanne og fastholde forskere. Det skal være lettere at kombinere den travle kliniske hverdag med forskning, f.eks. i form af de såkaldte delestillinger. I disse år, hvor der er et skrigende behov for arbejdskraften til patientbehandling, vil forskningen typisk blive nedprioriteret, hvis der ikke er indgået konkrete aftaler om balancen mellem klinikken og laboratoriet. Derefter skal vi være i stand til at fastholde medarbejdere i en forskerkarriere, og det gøres bl.a. ved at skabe sammenhængende karriereveje med tilstrækkeligt rum og fleksibilitet til forskning, så de stærke og attraktive forskningsmiljøer i Danmark fastholdes og styrkes.