Skip to main content

Satellitpraksis skal løse lægemangel i Midt

Landets første satellitpraksis med en praktiserende læge åbner til september i Brande, Region Midtjylland.

23. jul. 2014
1 min.

Brande har i over et halvt års tid manglet to faste praktiserende læger. Regionen derfor haft to læger ansat som vikarer, men den ordning udløber nu.

I stedet vil en større lægepraksis med flere læger i Ikast åbne en praksis i Brande til september, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Her vil der blive tilknyttet en fast læge. Tilknytningen til Ikast betyder, at lægen kan trække på hjælp og faglig support. Ordningen indebærer også, at patienterne fra den nye læge i Brande også kan besøge lægerne i Ikast.

En del borgere i Brande arbejder netop i Ikast-området og kan dermed eventuelt tage til læge i forbindelse med deres arbejdsdag, skriver regionen.