Skip to main content

Screening for tarmkræft: Test af blod kan spare hver fjerde koloskopi

Et dansk pilotprojekt i viser, at en blodprøve sammen med en afføringstest vil kunne spare 25 pct. af koloskopierne. Og på sigt kan blodprøven måske endda erstatte afføringsprøven, mener forskerne bag.

Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk

26. jun. 2017
12 min.

Ikke alt lader sig styre. Det gælder også vinduet på 3. sal i bygning 3 på Hvidovre Hospital. Her sidder professor Hans Jørgen Nielsen og har sit hyr med at få luft ind i det steghede kontor, fordi vinden hele tiden smækker vinduet i.

Han tager det dog med ophøjet ro. Som forsker er professoren vant til, at ikke alt i verden lader sig styre. Og netop i dag har han endnu engang kastet sig ud i et livtag med uforudsigeligheden. Denne gang som led i et stort internationalt forskningsprojekt, han står i spidsen for.

Lige i dag har tarmkræft-screeningscenteret for Region Hovedstaden, som ligger på Bornholm, nemlig sendt breve ud til en stor del af de borgere, som skal inviteres til en koloskopi, fordi der er fundet spor af blod i deres afføringsprøve. Og med brevet er en opfordring fra Hans Jørgen Nielsens forskningsteam om at få taget en blodprøve inden for fire dage. En test af blodprøven skal – når den er færdigudviklet – enten bekræfte, at det er en god ide med en koloskopi, eller vise at koloskopien er unødvendig.

Hele øvelsen handler imidlertid om logistik. Om at få borgerne til at bevæge sig hen til et hospital for at få taget en blodprøve. Og om at få prøven frem til et centralt laboratorium og testet. Alt sammen i kapløb med tiden. For borgerne har ret til en koloskopi inden for fjorten dage efter, at de har fået besked om screeningsresultatet.

»Vi er et af de eneste lande, som har så kort frist i et screeningsprogram. Det er en udfordring, hvordan vi skal få det til at fungere hen over en weekend og helligdage«, siger han.

Øvelsen her gennemføres parallelt med, at selve testen udvikles. For blodprøvetesten er ikke fiks og færdig endnu. Men så snart – og hvis den bliver klar, som forskeren understreger, så skal den også tages i brug.

»Den dag, hvor vi har en blodprøvetest, skal vi også vide, om det rent logistisk kan lade sig gøre at tage den i brug.« Om det lykkes, afhænger nu af postvæsnets effektivitet og borgernes velvilje.

Faktaboks

FAKTA

Målet med en ny test er at få flere til at deltage

Brevet fra Bornholm er en del af sidste fase i forskningsprojektet, hvis mål er en ny model for screening for tarmkræft baseret på biologiske markører i blodprøver.

Ligesom blodsukker kan sladre om diabetes, kan en lang række proteinstoffer sladre om sygdomme. Ingen af markørerne står der »tarmkræft« på, for et forhøjet indhold af et bestemt protein kan skyldes flere sygdomme, men i den rette kombination opnår man en stor sandsynlighed for, at der er kræft, og mistanke nok til at henvise til en koloskopi.

Analyser af 20.000 blodprøver fra bl.a. Australien og Danmark og international forskning igennem mere end 15 år ligger bag projektet, som gennemføres i et tværregionalt samarbejde mellem Region Hovedstadens og Region Midtjyllands hospitaler og screeningssekretariater. Forskerne har nu bl.a. identificeret 18 enkeltproteiner, som hver især er associeret til kræftsygdom.

Antallet skal reduceres til 4-6, som i kombination kan fastslå, om der er en risiko. Med den viden, forskerne har i dag, kan en blodprøve faktisk afsløre en kræftrisiko, men prøven er endnu ikke så god som afføringstesten.

»Afføringsprøven er god. Den er rigtig god. Og det er den bedste test, som er til at betale i øjeblikket. Vores mål er ikke en bedre test, men en blodprøve, der finder det samme som afføringsprøven, men med flere deltagere – lykkes det, så er vi på den grønne gren,« forklarer Hans Jørgen Nielsen.

Omkring 65 pct. deltager i screeningsprogrammet i dag, men forskningsresultater tyder på, at procenten kan komme helt op på 85-90, hvis deltagerne slipper for at fumle med egen afføring og i stedet kan nøjes med at lægge arm til et nålestik.

Endnu arbejder forskerne på højtryk med at teste forskellige kombinationer af biomarkører, for at blodprøven skal give så præcis et svar som muligt. En samarbejdspartner i Amsterdam tester netop i denne måned seks forskellige proteiner i en bestemt kombination, og resultatet vil vise, om forskerne er tæt på målet, eller om der endnu er et stykke vej at gå.

Blodprøven kan gøre hver fjerde koloskopi overflødig

Under alle omstændigheder kniber det med at blive klar med testen i år, sådan som Hans Jørgen Nielsen ellers havde håbet. For fra årsskiftet står screeningsenhederne over for en kolossal udfordring. 2017 er det sidste år af implementeringsperioden, og fra 2018 skal borgerne have tilbud om screening hvert andet år. De 20 koloskopicentre skal tage sig af flere end dobbelt så mange koloskopier fra næste år, når 400.000 mennesker om året skal igennem screeningen.

Der er derfor behov for enten at udvide kapaciteten, begrænse deltagelsen – eller effektivisere screeningen. Og det sidstnævnte kunne blodprøven potentielt være med til. En blodprøve kombineret med en afføringstest kunne være en vej frem til at bremse antallet af koloskopier.

Hele 25 pct. af koloskopierne bliver nemlig overflødige, hvis blodprøven kan sættes ind som triage – det vil sige hurtig og effektiv sortering af deltagerne i screeningsprogrammet. Det viser resultaterne af et pilotprojekt, som forskningsteamet i de to regioner netop har offentliggjort en artikel i Scandinavian Journal of Gastroenterology.

Det kræver en lille omvej at forklare pilotprojektet.

I screeningsprogrammet er indlagt en grænseværdi – også kaldet cuf off – på hvor meget blod, der må være i en afføringsprøve, før borgeren skal have tilbud om en koloskopi. Den ligger i dag på 100 nanogram pr. ml.

En mulighed for at begrænse antallet af koloskopier vil være at hæve grænseværdien. Det har andre lande allerede gjort bl.a. Sverige, Holland og Skotland.

I pilotprojektet har forskerne derfor undersøgt konsekvenserne af at hæve grænseværdien og muligheden for at anvende en blodprøve til triage i kombination med afføringsprøven.

Analysen er baseret på data fra 2014 fra en del af 13.533 screeningsdeltagere, som afgav en blodprøve til forskerne.

Dramatiske konsekvenser af at hæve grænseværdien

I alt 1.977 af deltagerne med positive værdier indgår i pilotprojektet. Og forskerne når frem til, at blot ved at hæve grænseværdien til 200 ville 644 af dem slippe for en koloskopi, men til gengæld ville 11 med kræft i tarmen, 52 med højrisiko- og 90 med mellemrisikoforstadier til tarmkræft fejlagtigt få stemplet »rask«.

Men projektet viser også, at det ville se bedre ud, hvis dem med værdier mellem 100 og 200 fik tilbudt en blodprøvetest som en slags sikkerhedsnet. Blodprøven ville afsløre fem med kræft, 15 med højrisiko og 41 med mellemrisikoforstadier – som ellers ville ryge under radaren ved udelukkende en afføringsprøve med en hævet grænseværdi.

I næste step skal resultaterne fra alle 13.533 deltagere analyseres sammen med data fra 30.000, som har fået et negativt svar med henblik på at finde den optimale grænseværdi. Men en ændring af grænseværdien er måske slet ikke nødvendig.

»En mulighed er jo også at indføre blodprøven sammen med afføringstesten. Det vil også begrænse antallet af koloskopier,« siger Hans Jørgen Nielsen.

Mutationer af kræftceller kan også måles

Forskerteamet er ikke ene om at udvikle nye screeningsmetoder. Et uafhængigt hold forskere under ledelse af professor Claus Andersen på Århus Universitetshospital er på basis af samme blodprøve og datamateriale ved at udvikle en analyse af blodprøver, som sigter på at afsløre tarmkræft ved at identificere mutationer i cancerceller.

Hans Jørgen Nielsen ser et stort potentiale i at kombinere de to testmetoder.

»Her måler de på noget, som kun kan komme fra en tumorcelle. Så hvis vi har rigtig gode proteinmarkører, som vi kan kombinere med noget, som er stort set sikkert, så har vi en virkelig stærk test«, forklarer Hans Jørgen Nielsen.

Og nej – proteinmarkørerne kan ikke undværes, for det er ikke altid, at der er markører for genmutationer i cancerceller, selv om der er cancer. I de tilfælde, hvor genmutationsmarkørerne ikke er at finde, kan proteinmarkørerne slå alarm og indikere, at et eller andet er galt, som kun en koloskopi kan afdække.

»Der er aldrig noget, som er 100 pct. Derfor er det så vigtigt, at vi finder den stærkeste kombination af markører«, forklarer Hans Jørgen Nielsen.

Det uundgåelige spørgsmål »Hvornår?« hænger lige så uroligt i luften, som det klaprende vindue.

»Jeg ville så gerne kunne sige hvornår. Men det kan jeg altså ikke. Selvom du har læst i avisen, at om fem år kan vi teste ikke bare for tarmkræft, men endda for flere kræftformer med en blodprøve, så er der ingen, som ved, om det lykkes – og slet ikke hvornår. Det er ikke noget vi kan styre. Det er forskning«.

Læs også: Tarmkraeftscreening: mange raske får undersøgt tarmen

Referencer

Kilder

Mundtlige kilder

  • Professor på Hvidovre Hospital Hans Jørgen Nielsen

  • Overlæge på Bispebjerg Morten Rasmussen

  • Sundhedsøkonom, Kora, Jacob Kjeldberg

  • Regionrådsformand og formand fra sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astmann

  • Overlæge i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krag

  • Skriftlige kilder

  • Dansk tarmkræftscreeningsdatabase, rapport om de første 22 mdr. dec. 2016

  • https://www.sundhed.dk/content/cms/45/61245_dts%C3%A5rsrapport-2015_final.pdf

  • EU rapport om implementering af screening i EU, 2017

  • https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/major_chronic_diseases/docs/2017_cancerscreening_2ndreportimplementation_en.pdf

  • Div. artikler

  • Dansk gennembrud: Blodprøve kan afsløre tarmkræft, Videnskab.dk nov.2016

  • Hvidovre hospital: Blodprøver afslører kræft, 17.1.2017

  • Hjemmesider

  • http://www.colorectalcancer.dk/

  • https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/screening/tarmkraeftscreening