Læge Mikkel Anthonisen er skipper på båden Oceans of Hope, som de næste 17 måneder sejler jorden rundt med seks danske patienter med multipel sklerose som besætningsmedlemmer.
Torsdag den 19. juni 2014:
00.00
Vi er undervejs fra Ballen på Samsø til Kiel på vores første stræk på jordomrejsen med Sailing Sclerosis projektet Oceans of Hope. Vores 20 meter stålbåd sejler som en drøm i hård vind fra vest med fulde sejl. Stemningen ombord er høj og forventningsfuld. Jeg afløses på min vagt og går til køjs.
03.00
Vækkes til vagt. Vi er fri af Langeland og vinden og søen har taget til. Enkelte er søsyge, men alle ved godt mod. Jeg fik idéen til en jordomsejling med mennesker ramt af sklerose som en del af den aktive besætning for knap to år siden i mødet med en patient, som nedslået efter at være blevet ramt af sklerose, havde opgivet sin plan om at sejle jorden rundt i sin selvbyggede båd. Nu er det en realitet! Vi vil være med til at ændre opfattelsen af en kronisk og invaliderende sygdom. Man kan stadig leve sit liv fuldt ud, hvis bare vi arbejder sammen og hjælper hinanden.
07.00
Vi går ind i Kieler Fjord. Søen bliver rolig og de søsyge sig selv igen. Alle er trætte. Men stoltheden og glæden over at være en del af denne fantastiske rejse overstråler såvel almindelig træthed som den ellers udmarvende sklerosetræthed. Vi skal have sejlene ned og vores bannere op til ære for fotografen, som tager imod os.
08.00
Fast fortøjret i Kiel. Vi skal være her i fire dage i forbindelse med Kielerwoche, en stor sejleruge, der afholdes hvert år, og en god anledning til at gøre opmærksom på vores projekt. Vi vil vise sejlads som en mulighed for mennesker med sklerose. Det har vi gjort i Danmark, hvor rigtig mange med sklerose enten har genoptaget sejlads eller startet for første gang gennem Sailing Sclerosis´ aktiviteter og samarbejde med sejlklubber.
09.00
Dagligt koordinerende morgenmøder med vores hovedsponsor medicinalfirmaet Biogen Idec og vores PR- og eventfirma, som er hyret til at hjælpe med arrangementer og mediedækning i de havne, vi anløber.
10.00
Vi får elektrikere ombord. Vores satellitkommunikation skal installeres. Det er vigtigt for os af sikkerhedshensyn hele tiden at have kontakt med land, også midt ude på Atlanterhavet. Og så skal vi også kunne sende blogs og videoklip hjem til vores hjemmeside.
12.00
Jeg tager mig en lur. Har kun sovet godt to timer i nat.
14.00
Telefonmøder med hjemmekontoret og samarbejdspartnere, blandt andet skleroseforeninger i England og USA.
19.30
Ringer hjem og taler med min kæreste og vores mellemste datter på halvandet år. Jeg forstår ikke et klap af, hvad hun siger (altså datteren, ikke kæresten), men det lyder meget vigtigt. Jeg skal det næste halvandet år arbejde som sømand ca. en måned ude og en måned hjemme. Jeg savner dem. Men de har det godt hjemme. Jeg har aldrig rigtig kunnet affinde mig med et 8-16 job. Det passer mere til min natur at være sømand. Savnet til dem derhjemme bringer mig på en måde tættere på dem.Tingene kommer i perspektiv.
Faktaboks
20.00
Sen aftensmad ombord. Vi har bestilt pizza. Stemningen er helt fantastisk god. Der ryger en del rødvin indenbords. Én spørger mig på et tidspunkt, om man lægeligt kan sige noget om effekten af den livsenergi og gåpåmod, som vi kommer i kontakt med gennem samværet ombord og fællesskabsfølelsen omkring jordomrejsen. Og det kan man nok sige en masse om med styrkelse af immunforsvar, balance i cerebrale signalstoffer og dæmpning af stresshormoner. Men det behøver vi ikke denne aften. Dér ved vi, at livet er fantastisk og fuld af muligheder, og at vi i den grad er i live - trods sklerose.
24.00
Går glad og træt i seng. Der bliver snorket en del ombord den nat.
