Content area

|

Seks af ti overlæger har stresssymptomer: »Det bliver ikke ved med at gå«

Stadigt flere overlæger arbejder under et konstant tidspres, og 60 procent har haft symptomer på stress inden for det seneste år. »Det er et at alvorligt sygdomstegn for hele sundhedsvæsenet«, siger overlægeformand.
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

»Jeg ser granvoksne speciallæger, der bryder grædende sammen. Sygemelder sig, snerrer eller regulært bryder grædende sammen … Erfarne speciallæger. Arbejdsglæden er væk, folk fiser rundt som hovedløse høns, og tingene gøres ikke ordentligt«.

Sådan beskriver en overlæge arbejdsbelastningen på sin afdeling i en undersøgelse, som 1.823 medlemmer af Overlægeforeningen i Danmark har deltaget i.

60 procent af overlægerne svarer, at de har haft symptomer på stress inden for det seneste år. Formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, er dybt bekymret.

»Det, vi ser her, er et alvorligt sygdomstegn for hele sundhedsvæsenet. Vores sundhedsvæsen er bygget på kvalitet og på, at patienten altid kan regne med lægen. Men det går den forkerte vej nu, når vi kan konstatere, at læger nogle gange går på arbejde, selv om vi har symptomer på stress og andre sygdomme. Det bliver ikke ved med at gå«, fastslår hun.

  • I mine øjne er det tudetosset, at lægerne på grund af it har overtaget en masse arbejdsopgaver, som tidligere blev håndteret af andre faggrupper. Produktiviteten ved stuegang er reduceret med en tredjedel.

Anonym overlæge

På flere parametre kan udviklingen sammenlignes med tilsvarende undersøgelser tilbage til 2008. Og det går den forkerte vej.

Andelen af overlæger, der er generet af at arbejde under et konstant tidspres, er for eksempel steget fra 29 procent i 2008 til 45 procent i 2019. Samtidig svarer flere og flere, at de får mindre indflydelse på, hvad de skal lave på deres arbejde.

Det stigende arbejdspres kommer samtidig med, at otte ud af ti overlæger må udføre arbejdsopgaver, som andre arbejdsgrupper lige så godt kunne udføre. Og det er ikke bare et par minutter hist og pist. 60 procent peger på, at de bruger 10-25 procent af deres arbejdstid på opgaver, som andre faggrupper kunne løse. Det drejer sig især om arbejde, som lægesekretærer, sygeplejersker og yngre læger kan udføre.

Manglen på speciallæger er også med til at presse overlægerne. Knap halvdelen svarer således, at der er ubesatte stillinger på deres afdeling.

Alt handler om flere praktiserende læger

Lisbeth Lintz efterlyser på baggrund af undersøgelsen politisk handling, og hun vil derfor tale med den nye sundhedsminister, Magnus Heunicke (S) om uddannelse af flere speciallæger.

»Jeg synes ikke,at politikerne har taget manglen på speciallæger særligt seriøst. Man vil gerne uddanne flere almenmedicinere – og det er der helt sikkert behov for – men det hjælper ikke i hospitalssektoren, hvor vi også mærker manglen dagligt. Det er for eksempel ikke til at opdrive en lungemediciner i Danmark, og der er også mangel på geriatere og neurologer«, siger Lisbeth Lintz.

Hun forklarer, at et mere finmasket net af speciallæger er nødvendigt for at kunne gennemføre det løft, der er behov for i primærsektoren. Der er behov for generalister, men der er også behov for at udbyde flere ydernumre til praktiserende speciallæger i lungemedicin, neurologi og psykiatri.

»Der er 39 specialer, og så er det deprimerende, at de kun kan tale om ét af dem, nemlig at vi skal have flere praktiserende læger«.

Lisbeth Lintz opfordrer til en større gennemgang af alle specialer for at sikre overlægerne bedre tid til at koncentrere sig om de opgaver, som kun de har kompetencerne til.

»Vi skal foretage en systematisk gennemgang af alle specialer for at finde frem til de opgaver, der med fordel kan udføres af andre faggrupper. Det er et arbejde, vi bliver nødt til at gå i gang med«, siger hun.

Hvad forhindrer jer i at gøre det?

»Det er et kæmpearbejde, og – som undersøgelsen også dokumenterer – får vi mindre og mindre tid og energi i vores dagligdag til at udvikle vores specialer og sundhedsvæsenet. Hvis man kun er 2-3 speciallæger i en enhed, hvor der burde være seks, er der jo et massivt pres for overhovedet at kunne klare den daglige produktion«, siger Lisbeth Lintz.

Læger oplever mest arbejdsrelateret stress

Det er ikke første gang, den pressede dagligdag på de danske sygehuse dokumenteres. I den seneste undersøgelse »Arbejdsmiljø og helbred 2018« fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er læger den faggruppe, der topper listen over personer, der oplever arbejdsrelateret stress.

Rasmus Willig, sociolog på RUC, har gennem flere år beskæftiget sig med arbejdsliv og stress. Han hæfter sig især ved, at overlægerne i undersøgelsen fra Overlægeforeningen melder om mindre indflydelse på deres daglige arbejde.

»De senere års forskning viser ganske tydeligt, at noget af det, der især kan udløse stress, er umyndiggørelse – den følelse, man kan opleve, når man ikke længere er herre i eget hus og ikke har reel indflydelse på sit arbejde«.

Rasmus Willig fortæller, at man f.eks. kan opleve, at ens faglige profession kommer under pres, når man skal bruge en stor del af sin arbejdstid på dokumentation i stedet for patientkontakt.

»Når der kommer pres på den reelle kerneydelse, kan det producere det, vi kalder moralsk stress. Det er det, der sker, når en læge er nødt til at tilsidesætte patienten af hensyn til noget, som lægen oplever som mindre vigtigt. Folk får stress, når arbejdet ikke giver mening for dem«.

Har det særlige konsekvenser både personligt og for arbejdspladsen, når det er ledere som f.eks. overlæger, der oplever stress, end når det er menige medarbejdere?

»Det er svært at sige. Men når overlægerne svarer, som de gør, handler det formentlig om, at de føler et stort ansvar – og det har de også. De kan ikke leve op til deres egne forventninger. Det var simpelthen ikke det lægeliv, de havde stillet sig selv i udsigt. Det er mennesker, der gerne vil gøre en forskel, og mange vælger at blive ledere, fordi de tænker, at de kan gøre det bedre. Og så ender de med at bruge deres tid på omkostningsreduktioner og dokumentationsarbejde«, siger Rasmus Willig.

For Lisbeth Lintz er undersøgelsen ikke bare tal og kolonner i et regneark. Hun genkender alt for godt resultaterne fra sin egen hverdag som overlæge på Holbæk Sygehus. Og hun kalder det stigende arbejdspres for »den største ledelsesmæssige udfordring i sundhedsvæsenet i øjeblikket«.

»Der er ingen, der skal blive syge af at gå på arbejde, men det er faktisk det, flere oplever. Folk, som jeg aldrig havde troet skulle blive ramt, fortæller, at de har svært ved at sove om natten, de vågner op og kan ikke sove igen, og de oplever hjertebanken og svimmelhed«, siger Lisbeth Lintz.

Fakta

Undersøgelsen er gennemført af Overlægeforeningen den 16.-29. april 2019 blandt hospitalsansatte medlemmer af foreningen. 29 procent har besvaret spørgeskemaet. Svarene er repræsentative målt på både alder, region og stilling.

LÆS OGSÅ

Fra overlæge i karkirurgi til introlæge i almen praksis: Det føles vildt at trække i nødbremsen

Der er kommet flere læger, men langt færre ansatte på sygehusene

Læge med stress og udmatningssyndrom: »Jeg har indset værdien i at bede om hjælp«

Blad nummer: 

Right side