Skip to main content

Sengepladser skæres hastigt væk

Kåre Kildall Rysgaard, kaare@analystik.dk

30. mar. 2015
1 min.

Hospitalssenge forsvinder hurtigere end planlagt. Da Erik Juhl Udvalget vurderede behovet for somatiske sygehussenge i 2020, var anbefalingen 12.719 sengepladser i Danmark. Det var en nedskæring på 20 pct. i forhold til 2006.

Allerede nu nærmer regionerne sig målet. Forrige år var der 13.296 somatiske sengepladser. Altså er 2.603 senge skåret væk siden 2006, og der mangler nu kun at blive reduceret 577 sengepladser frem til 2020, før anbefalingerne er nået. Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland planlægger endda at skære endnu flere senge bort, end Erik Juhl Udvalget pegede på.

Færre somatiske sengepladser hænger blandt andet sammen med, at folk i dag indlægges i kortere tid. De få sengepladser skyldes også, at en stadig større del af behandlingen sker ambulant.

Forrige år blev over 1,1 mio. patienter behandlet ambulant.

Kilde: Analyse af Lægeforeningen, tal fra Statens Serum Institut og Danmarks Statistik.

Læs også artikel: Hver femte seng nedlagt siden 2006