Skip to main content

Sexchikane – desværre også i lægefaget

Yngre kvindelige læger er trætte af lumre bemærkninger, klamme befamlinger og bøvede bagvagter. »Uprofessionelt« og »ødelæggende for selvtilliden« siger flere yngre, kvindelige læger.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

8. mar. 2018
9 min.

På hjemmesiden »udentavshedspligt.com« og en tilhørende Facebookgruppe har især yngre, kvindelige læger siden begyndelsen af februar delt deres oplevelser af uønsket seksuel opmærksomhed.

Her kan man læse historier – ikke om voldtægter og voldsomme overgreb, men om daglige omgangsformer, der er fornedrende og ydmygende, når man som yngre kvinde udsættes for det af en lidt (eller meget) ældre læge, der glemmer rollen som professionel rollemodel og i stedet forvandler sig til en klam onkel.

»Hold kæft, hvor er du klam!«

En overlæge, som ellers var dygtig og empatisk over for patienterne, havde en vane med at optræde småsjofelt og upassende over for yngre, kvindelige ansatte. Men et velanbragt »Hold kæft, hvor er du klam« fik ham faktisk til at besinde sig:

»Han blev meget overrasket og undskyldte med det samme. Han forklarede, at han troede, det bare var sjov, og at han var ked af at have overskredet mine grænser«, skriver en af de anonyme på Facebooksiden »Uden Tavshedspligt«.

Når hun overhovedet turde aflevere dette verbale cirkelspark, skyldtes det formentlig, at hun allerede var på vej til en anden stilling, et andet sted.

Og en ung, usikker læge skal da heller ikke forventes på egen hånd at tage kampen op mod et hierarki med nedarvede normer.

»Snerpet eller hysterisk«

Medicinstuderende Frederikke Madsen er – som medlem af bestyrelsen af Danske Kvindelige Lægers Forening (DKLF) – en af initiativtagerne til »Uden Tavshedspligt«, hvor historierne fortsætter med at dukke op.

I mange tilfælde er der tale om en indgroet kultur, som dens mandlige bærere knap nok er bevidste om, men blot har overtaget, mener hun.

De færreste historier handler om egentlige overgreb – mere om nedværdigende og krænkende adfærd.

»Vi vil gerne have ændret kulturen, så vi ikke skal opleve de her ting, når vi går på arbejde – uanset, om vi bare snakker ’almindelig træls’, eller egentlige overgreb. Vores ultimative mål er, at ingen af delene sker. Men også, at man er tryg ved at tale med sine kolleger om det, eller gå til fagforeningen, hvis man oplever noget grænseoverskridende, og ikke og ikke skal frygte anklager om at være snerpet eller hysterisk«.

Frederikke Madsen mener ikke, at lægefaget er hårdere ramt end andre brancher. Snarere, at lægefaget desværre ikke er nogen undtagelse.

»Jobmæssigt er vi langt heldigere stillet end f.eks. skuespillere og sangere eller folk, der freelancer. Til gengæld har vi en meget hierarkisk struktur, hvor man er særligt sårbar som yngre læge, og nogle specialer, som er meget små, hvor ens personlige rygte bliver ekstra vigtigt. Netop derfor er det vigtigt, at vi tager det op som samlet branche, så skammen kan komme hen hvor den hører til«, siger Frederikke Madsen.

»Sådan er han bare«

Elisabeth Westermann nåede i sin KBU-tid at opleve uønsket seksuel opmærksomhed fra tre bagvagter. En af dem havde ry for at være særligt dygtig til sit fag og havde derfor ret lang snor, husker hun.

»Han havde også ry for at lægge hårdt an på sygeplejerskerne både i dag- og aftentiden og komme med slibrige bemærkninger og kommentere deres udseende.

»En dag kom en sygeplejerske ind på lægekontoret og sagde: ’Nu har han lige lavet slikkebevægelser efter mig’. Da jeg spurgte, om hun ikke ville melde ham for sexchikane, var hun helt afvisende: ’Det er jo bare sådan, han er. Han mener ikke noget med det’. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Dengang«, siger Elisabeth Westermann.

Den samme læge havde en vane med at affeje kvindelige kolleger på f.eks. morgenkonferencen. Ikke med faglige argumenter, men ved at himle med øjnene og sige »kvinder« – og så var diskussionen lukket, fortæller hun.

»Nu skal vi rigtig hygge«

En anden læge – en ekstern bagvagt – havde en ubehagelig vane:

»Når man var på vagt med ham, plejede han at rykke sin stol helt tæt på én og sige ting som ’Nu skal vi rigtig hygge os i nat’, mens han klappede på sædet. En anden forvagt kom ligefrem hen for at advare mig imod at være alene med ham«, fortæller Elisabeth Westermann.

»Hun havde selv oplevet, at han søgte hendes private telefonnummer frem på vagtlisten for at ringe og invitere hende på en fræk aftale. Ikke i biffen eller ud at spise – men en fræk aftale. Selv om han var 20-30 år ældre, og de begge var gift«.

- Hvad ville du råde dit yngre jeg til i en lignende situation?

»Jeg ville tage en tillidsrepræsentant under armen og gå til ledelsen«.

- Der er jo ikke mange historier om egentlige, fysiske overgreb på »Uden Tavshedspligt«. Er det så slemt?

»Der er historier om folk, der har fået nej til en ph.d., fordi de har afvist tilnærmelser. Det er også overgreb. Og det er et overgreb, hvis man ikke kan gå på arbejde uden at tænke over sin personlige sikkerhed. At man ikke behøver være nervøs for, at nogen lægger armen om livet på en eller vil have en på skødet«.

»Det kan også være ødelæggende for ens selvtillid, hvis man tænker, ’Er jeg bare sådan en, som ikke bliver taget seriøst som læge', og de eneste kommentarer, du får, er om dit køn og udseende? Professionalismen skal ind igen«.

»Du kan da også sidde her«

Maja Højgaard valgte KBU på en kirurgisk afdeling – et speciale, hun virkelig gerne ville ind i.

»Inden for de første to måneder oplevede jeg tre gange, at forskellige mandlige, mere seniore læger svarede på henvendelser med ’du kan da også sidde her’, og henviste til deres skød«.

Det undrede især Maja Højgaard, at de lumre tilbud blev fremsat i tre helt forskellige, uforbundne sammenhænge.

»Det var ikke, når der var uddannelsesdag eller på morgenkonferencer. Det skete, når man var på vagt eller ved stuegang – steder, hvor folk arbejder mere selvstændigt«.

»Faktisk blev jeg helt mundlam. Hver gang tænkte jeg bagefter, at jeg skulle have sagt noget, for det var så uprofessionelt. Når man kommer som ung læge eller medicinstuderende og forsøger at leve op til en standard og er i gang med en faglig udvikling, gør man sig selv stor umage for at være professionel. Derfor er det så chokerende, når man bliver udsat for ikkeprofessionel adfærd«.

- Havde det skadet din videre karriere, hvis du havde sagt fra? Eller er det bare noget, du tror?

»Jeg kan jo ikke vide det – for der er ikke nogen, der gør det. Jeg ville heller ikke vide, hvem jeg skulle tale med om det«.

Maja Højgaards jævnaldrende, mandlige kolleger var chokerede, når hun fortalte om sine oplevelser. Sådan havde de slet ikke oplevet forholdene. De syntes da også, at det lød strengt – men hun er ikke meget optimistisk med hensyn til, om lummerheden dør ud med de lidt ældre lægegenerationer. Hun frygter, at den snarere er en adfærd, der bliver videregivet og tilegnet, fordi den opfattes som normal og acceptabel.

Og skal den kultur ændres, er det vigtigt at involvere såvel afdelingsledelser som fagforeninger, mener hun.

Vi klarer det ikke hver for sig

De beretninger, der dukker op på »Uden Tavshedspligt«, er ikke hele historien. Frederikke Madsen har talt med flere medicinstuderende og kvindelige yngre læger, der har haft ubehagelige oplevelser, men som af forskellige årsager ikke har ønsket at give sig til kende med navn – og dermed involvere sig.

Det kan skyldes ulyst til at involvere sig på en lidt forpligtende måde. Det kan også skyldes karriereovervejelser – at man ikke vil være kendt som hende, den hysteriske.

»Der er en kultur, som siger, at det ikke er okay at føle sine grænser overskredet: ’Nå, så trækker du offer-kortet’ Så føler du pludselig, at det er dig, der er noget galt med, ikke din chef, som tog dig på låret. Skam holder mange tilbage fra at dele deres oplevelser, og langt de fleste, der faktisk deler, lægger stor vægt på anonymiteten«, siger Frederikke Madsen.

Faktaboks

Fakta

Ingen, som Ugeskriftet har talt med, tror på, at man enkeltvis – eller for den sags skyld som Facebookaktivister – kan ændre kulturen. Det kræver, at både afdelingsledelser – og faglige organisationer – involverer sig.

»Vi har kontakt med FADL om muligheden for at komme ud på universiteterne og holde foredrag. Men det strander lidt på, at vi kun er os fire græsrødder«, siger Frederikke Madsen, som selv er ved at læse til eksamen. En fjerde græsrod er på vej på barsel.

Teamet har tidligere forsøgt at få Yngre Læger til at involvere sig og har ikke opgivet.

»Camilla Rathcke (YL-formand, red.) har skrevet i Ugeskriftet, at foreningen får så få henvendelser om problemet, at man derfor ikke synes, det er noget, man vil prioritere«, siger Frederikke Madsen og fortsætter:

”Det er naivt at tro at de få henvendelser betyder, at problemet ikke findes. Hvorfor skulle folk henvende sig, hvis de alligevel ikke regner med, at kunne få hjælp”, siger Frederikke Madsen. ”Med de mange eksempler, vi har fået og bliver ved med at få, håber vi, at Yngre Læger vil ændre opfattelse. Vi vil rigtig gerne samarbejde, siger Frederikke Madsen.

YL-formand parat til møde

Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, anerkender, at problemet eksisterer, men fastholder, at indtrykket i foreningen er, at det ikke har et omfang, der gør det til en prioritet at gå aktivt ind i.

»Vi får utroligt få henvendelser om det – knap en håndfuld om året. Holdt op mod en stor medlemsskare er det ikke umiddelbart der, vi ser en stor udfordring«, siger hun.

»Jeg håber, at nogle af de grove forhold, der nævnes, er blevet anmeldt og behandlet lokalt. Men det er ikke noget, der fylder så meget i en kultur- og arbejdsmiljømæssig kontekst, at vi hører om det«.

- Hvis gruppen bag »Uden Tavshedspligt« gerne vil have et møde, er du så parat?

»Selvfølgelig. Jeg kender da også nogle af dem, for de sidder også på tillidsposter i YL. En af dem er regional næstformand. Jeg er altid villig til at snakke med folk, lige som jeg også har haft dialog med #DetKuHaVæretMig-gruppen«, siger Camilla Rathcke.

Læs også kronikken #MeToo: Lægers beretninger om sexisme

Læs også: Camilla Rathckes svar: #MeToo: Det tyder ikke på et omfattende problem

Læs også: Kvindelig Lægeforening vil have overblik over sexisme