Sierra Leone kan snart være fri af ebola
I to uger har der ikke været registreret nye tilfælde af ebola i Sierra Leone, og den sidste patient er netop udskrevet. Landets præsident er klar til at erklære landet for ebola-fri.
I to uger har der ikke været registreret nye tilfælde af ebola i Sierra Leone, og den sidste patient er netop udskrevet. Landets præsident er klar til at erklære landet for ebola-fri.
Lægerne på Makheni Ebola Behandlingscenter har i mandags udskrevet den sidste ebola-patient i Sierra Leone, oplyser WHO. Der har heller ikke været registreret nye tilfælde i nu to uger.
Landets præsident, Ernest Bai Koroma, er klar til at erklære landet for ebola-fri, men myndighederne kan ikke officielt erklære landet for ebola-fri endnu, fordi der først skal gå 42 dage, efter sidste patient er udskrevet.
Derudover er der stadig 28 personer i karantæne, hvilket får sundhedsmyndighederne til at opfordre til, at man opretholder de stramme hygiejneforanstaltninger lidt endnu.