Sjællandske akutbilsfolk: vi savner lægerne

"Personligt savner jeg lægelig backup".

Citatet stammer fra en af de paramedicinere, der bemander Region Sjællands lægeløse akutbiler, og det står at læse på side 64 i en ny undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på Region Sjællands akutberedskab.

Ifølge medarbejderundersøgelsen savner både paramedicinere og ambulancereddere det tætte samarbejde med læger, som de havde dengang, lægerne kørte med i akutbilerne i regionen. De blev fjernet sidste forår.

En ambulancebehandler siger f.eks. således: "Jo større distance eller mangel på fysisk kontrakt, jo mere skaber det barrierer og misforståelser, og det er ærgerligt for hele systemet. Det er et incitament til, at man har dem (lægerne, red.) med ude på landevejen".

I dag oplever redderne - et udtryk, der her dækker over både paramedicinere og de forskellige ambulancefolk - en meget stor forskel på, hvordan de forskellige AMK-læger delegerer og f.eks. giver tilladelse til, at redderne giver patienterne medicin.

AMK-lægerer er anæstesiologer ligesom de tidligere akutbilslæger. Men i stedet for at køre ud i akutbil, sidder de placeret på AMK-centralen, der håndterer de sundhedsmæssige 112-opkald. Her rådgiver de redderne ude på skadestederne telefonisk. De ser altså ikke selv patienterne men må forlade sig på reddernes beskrivelser, og det siger nærmest sig selv, at et sådant samarbejde er nemmere blandt fagfolk, der kender hinanden og er vant til at arbejde sammen.

"Man tør bedre gøre noget, når man kender hinanden", som en overlæge fra et hospital udtrykker det i undersøgelsen.

Rapporten beskriver, hvordan den større afstand mellem reddere og AMK-læger fører til, at redderne simpelt hen går bag ryggen på AMK-lægerne.

"Der eksisterer i et vist omfang en praksis, hvor redderne går udenom AMK og i stedet kontakter sygehuslæger, de kender", som der står. Det kaldes at "shoppe rundt".

I det hele taget tegner undersøgelsen et billede af en kultur, hvor barrierer og misforståelser nærmest er grundpillen. Ikke kun mellem læger og akutbilsfolk men også mellem politiet, det sundhedsfaglige personale på AMK-centralen - der vurderer, hvilken indsats 112-indringere har brug for - og tekniske disponenter, der sørger for, at ambulancer og akutbiler rent faktisk sendes ud.

Læs også: Akutberedskabet halter

Visitation er det største problem

En samspilsramt kultur er ikke det præhospitale Region Sjællands eneste problem. Udfordringen med visitation fylder også rigtig meget.

Ændringer i sygehusplanen har omkalfatret, hvor de forskellige afdelinger ligger i den geografisk vidtstrakte region, og optageområderne er ændret, ligesom visitationsreglerne er det. For eksempel er mange specialer samlet på færre enheder for at sørge for, at antallet af patienter er stort nok til at sikre lægernes ekspertise.

Men det betyder så, at "den præhospitale visitation er en svær og kompleks opgave, samtidig med at det er blevet mere afgørende, at der visiteres korrekt", som der står i rapporten.

Læg dertil patienternes egne ønsker. Ligesom vanskelighederne ikke bliver mindre af, at travlhed på sygehusene ofte fører til, at spørgsmålet om, hvor en patient skal sendes hen, bliver til en forhandling. En forhandling, som den præhospitale patient vel at mærke er vidne til.

Hvor er planens effekt?

Fra lægehold er der tilfredshed med, at regionen - ganske modigt - sender en rapport ud, der i den grad afslører store udfordringer. Men lægerne efterlyser stadig evalueringen af den sundhedsfaglige effekt af den nye præhospitale struktur.

"Det synes vi jo er det allervigtigste. Effekten på borgernes helbred og overlevelsesmuligheder. Det er ikke undersøgt endnu", siger formand for Lægeforeningen i Region Sjælland, Jette Nielsen.

Læs også: Fem døde i akutbilerne.

Hun hæfter sig - naturligvis - ved reddernes efterlysning af læger i akutbilerne og understreger, at lægerne sandelig også er interesserede i at samarbejde med redderne.

"Netop i de meget akutte tilfælde er det vigtigt, at man indgår i et team, hvor man supplerer hinandens kompetencer", siger hun.

Lægeforeningen var en hård kritiker af Region Sjællands beslutning om at fjerne lægerne fra akutbilerne. Og rapportens afsnit om visitation forstærker blot den holdning.

"Det viser jo, at det er ekstra vigtigt, at der for de alvorligt syge og svært tilskadekomne er en læge til stede, der med høj sikkerhed kan foretage visitation og behandling", siger Jette Nielsen.

Og afslutning, kunne man tilføje. For rapporten påpeger også det uhensigtsmæssige i, at reddere ofte må forsøge at genoplive mennesker, der i realiteten er afgået ved døden, og måske køre langt for at få en læge til at se på dem. Det er kun læger, der kan erklære f.eks. en patient med hjertestop for død.

Ingen anæstesilæger

Rapporten giver et indtryk af nogle få, udvalgte medarbejderes indtryk, som er blevet interviewet gruppevis på hver af regionens sygehuse og på AMK-centralen. Men der er slet ingen AMK-læger interviewet.

To var inviteret med men meldte afbud på grund af sygdom, fremgår det. Ifølge rapporten var det ikke muligt at finde nogen afløsere.

To andre læger meldte også afbud, således at der i alt er interviewet ti læger. Fire fra akutafdelinger, en ortopædkirurg, en kardiolog, to fra medicinske afdelinger og to fra pædiatriske afdelinger. Altså så vidt det kan konstateres ingen anæstesilæger, som jo netop er den gruppe læger, som altid kaldes til f.eks. traumer, hjertestop og alvorlige ulykker.

Fra lægeside er fraværet af anæstesiologer i undersøgelsen uforståelig, netop fordi de er centrale i sammenligningen mellem den tidligere situation og det nye set-up med lægeløse akutbiler.

Ingen før-og-efter rapport

Ganske vist gør rapporten opmærksom på, at der ikke er tale om nogen før-og-efter evaluering af, at lægerne blev fjernet fra akutbilerne.

Men interviewerne har alligevel spurgt til emnet. Og det fremgår af rapporten, at der meldes om problemer på tre hospitaler i regionen. Region Sjælland har i alt seks, hvoraf fire er akuthospitaler.

Især et sygehus oplever store problemer.

"...der kommer en overfrekvens af traumekald, som ikke er nødvendige. ....Men så er der 15 mennesker her, der står og venter, det tager to timer, og der kan ikke opereres i den tid. Nogle lørdage har vi haft så mange traumekald, at vi ikke har kunnet operere....", siger en overlæge fra det pågældende hospital.

En akutsygeplejerske på samme hospital mener dog, at belastningen i stedet skyldes, at der i det hele taget kommer flere patienter, bl.a. som følge af, at der nu kun er fire akutsygehuse i regionen.

Et andet problem, som en overlæge fra stedet nævner, er manglende afslutning af patienter i hjemmet, som lægen i akutbilen kunne gøre før.

"Nu kommer de ind i ambulance....Desuden kan patienterne ikke visiteres direkte (fra lægen i bilen). Det blev gjort før. Det handler om forsinkelser i behandlingen. Særligt for neurologisk, thorax og børn", siger den pågældende overlæge.

En overlæge fra et andet sygehus henviser til, at hendes anæstesikolleger "ind imellem" oplever tilfælde, hvor "de siger, at det kunne være anderledes, hvis der havde været en læge med".

Og en overlæge på et tredje sygehus beretter om tilsvarende tilfæl de.

"Jeg har set 1-2 eksempler på hjertestop, hvor et fremmedlegeme først blev fjernet på hospitalet", siger han i rapporten og peger på, at det ikke kun er et behandlings- men også et diagnoseproblem.

"Det er også diagnostikken, der er svær, og der har anæstesilægen andre muligheder", siger overlægen.

Endelig er der eksempler på, at medarbejderne peger på patientgrupper, som de synes, der er udfordringer med, men hvor de ikke kan identificere hvorfor. Om vanskelighederne har deres udspring i ændret specialefordeling, ændrede retningslinjer for visitation, lægernes exit fra akutbilerne eller noget helt andet.

Et eksempel er tonsilblødning - altså blødning hos patienter, der har fået fjernet mandler.

"Tonsilblødning....har jeg set nogle stykker af - mere end tidligere - som har kørt rigtig langt på landevejen, der kunne være hjulpet med lægebehandling", siger en sygeplejerske i undersøgelsen.

Udvalgsformand: vi følger op

Rapporten er en del af Region Sjællands evaluering af det præhospitale system, og der kommer flere rapporter med andre vinkler.

Men hvad angår de ledelsesmæssige udfordringer, samarbejdsproblemerne og de øvrige afdækkede udfordringer, forventes der handling fra politisk hold.

"Jeg tror i virkeligheden mest, man skal se det som begynderproblemer, men de er der til gengæld også", siger Flemming Stenild (SF), der er formand for Udvalget for Fremtidens Sygehuse, som den præhospitale sektor hører under.

Han forventer handling og vil følge op på, om den indfinder sig.

"Når man har disse problemstillinger, så vil der blive fulgt op ledelsesmæssigt og jeg forventer også politisk", siger han.

Der er dog ingen deadline.

"Efter et rimeligt tidsrum. Måske et halvt til et helt år. Så må vil følge op og se, om det er blevet bedre".

Fakta:

Rapporten er lavet af det tidligere Dansk Sundhedsinstitut, der nu er en del af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), på opdrag af Region Sjælland.

I alt er der interviewet 12 reddere, 11 sygeplejersker, ti læger, fem sekretærer, tre fra den sundhedsfaglige visitation på AMK-centralen, to tekniske disponenter samt ledelsen af Præhospitalt Center.