Sjællandske læger og psykiatere i smidigt samarbejde

Praktiserende læge Poul Erik Holst tøver ikke, når han skal give et eksempel på, hvordan Shared Care gør en forskel.

Holbæk-lægen nævner en mandlig patient med alvorlig angst, som hans praksisrådgiver, den psykiatriske sygeplejerske Lisbeth Larsen, så at sige opdagede. Dermed afværgede hun en truende katastrofe for en lille familie.

»Jeg havde ikke opdaget, at hans angst var så alvorlig. Der var også børn i familien, og den var faldet mellem to stole, hvis jeg ikke havde haft praksisrådgiveren,« siger Poul Erik Holst.

Han har siden foråret 2008 deltaget i Region Sjællands Shared Care-projekt. Det indebærer, at Lisbeth Larsen hver torsdag kommer til klinikken for at tage sig af patienter med psykiske problemer som angst, social fobi og depression.

Djævle på skuldrene

Poul Erik Holsts patient var så plaget af angst, at han ikke ville forlade sin lejlighed. Derfor tog praksisrådgiver Lisbeth Larsen, der formelt er ansat i Psykiatriens Distrikt Holbæk, på hjemmebesøg.

»Da hun havde talt med ham, kontaktede hun sine overlæger, og de tog sagen op på konference. De mente, at det lød mærkeligt, og det kun drejede sig om angst. Så de fik hende til at spørge ham om hallucinationer. Det viste sig, at han mente, at han havde djævle siddende på skuldrene - altså en form for psykotisk angst,« siger Poul Erik Holst.

Dermed faldt manden egentlig uden for projektets målgruppe, men situationen var så alvorlig, at lægen og rådgiveren måtte handle. Holst kunne have henvist ham til psykiater eller distriktspsykiatri, men da manden ikke turde forlade sin lejlighed, tog Lisbeth Larsen på ugentlige hjemmebesøg.

»Det er mange ressourcer at bruge, men når der er børn involveret, er det alvorligt. Han tager nu medicin, og for ham var Shared Care helt uovertruffen, fordi samarbejdet var årsag til, at vi opsporede ham og fik startet behandlingen,« siger Poul Erik Holst fra sin solopraksis, som han kører med sin hustru, der er sygeplejerske.

To lægekulturer spiller sammen

Projektet begyndte i 2007, da Region Sjælland fik otte millioner kroner fra Sundhedsministeriets Psykiatripulje til perioden 2007-2010. Starten var hård, fortæller overlæge Jan Stenberg, leder af Kompetencecenter for Shared Care.

Centret i Vordingborg blev oprettet i 2008, efter at det meste af 2007 gik med at udvikle og forhandle modellen for samarbejdet.

»Det tog lang tid med de praktiske detaljer, at få ansat praksisrådgivere og lave aftaler med lægehusene. Man skal gøre sig klart, hvor lang tid det tager, før det færdige set-up kører,« siger Jan Stenberg, der i starten valfartede rundt på Sjælland for at ansætte praksisrådgivere, mødes med praktiserende læger og udvælge lægehuse til projektet.

Senere tog kompetencecentrets to psykologer sig af det arbejde. Samlet har en snes lægehuse med cirka 50 praktiserende læger kontakt med de seks praksisrådgivere, der befinder sig i hver sit geografiske distrikt. Fem af dem er sygeplejersker med erfaring fra distriktspsykiatrien, mens den sidste er psykolog.

For patienterne betyder ordningen, at de kan få samtaler på op til en time ad gangen og hjælp til at tackle depressioner, angst, fobier eller somatiseringstilstande.

Rådgiveren kan foreslå den praktiserende læge at behandle patienten medicinsk, men hun trækker også på sit bagland i psykiatrien. For eksempel, hvis overlæger skal vurdere, om lidelsen er så alvorlig, at patienten skal indlægges eller overgå til distriktspsykiatrisk behandling.

Lægen lærer af sygeplejersken

I Holbæk mener Poul Erik Holst, at ordningen giver fordele, både for ham og hans patienter.

»For mig er det en aflastning, at patienterne kan få kognitiv terapi lige her. Desuden lærer jeg af Lisbeth, som er psykiatrisk sygeplejerske. Jeg har fået et farmakologisk brush up og for eksempel lært at bruge stemningsstabiliserende medicin, og det er betryggende, at hun får supervision af sine overlæger. På den måde virker hun som mit bindeled til psykiatrien,« siger Poul Erik Holst.

Han mener, at patienterne får et mere smidigt forløb.

»Patienter med depression, socialfobi eller tvangstanker hører ikke hjemme på en psykiatrisk afdeling, men i en psykiatrisk speciallægepraksis. Men der er ofte op til et halvt års ventetid, og det er for lang tid. Nu kan de gå hos os.«

Jan Stenberg er enig i, at patienterne bliver tryggere, når de ikke skal skifte system eller vente længe på behandling.

»Patienten slipper for stigmatiseringen i at blive registreret med personnummer i psykiatrien og kan fortsætte hos sin læge. Det bliver nemmere at opspore patienterne, og behandlingen får både et kvantitativt og kvalitativt løft. Lægen bliver dygtigere,« siger Jan Stenberg, der også ser andre nytteeffekter for læger og psykiatere: »Vi får en bedre kontakt og forstår bedre hinandens måder at arbejde på.«

Lad læger starte lokale patientgrupper

Projektet har dog også lært Stenberg, hvad man ikke skal gøre.

»Vi skulle nok have startet i et par distrikter. Shared Care i alle seks distrikter var en for stor mundfuld i forhold til de ressourcer, vi fik,« siger Jan Stenberg, der ud over at lede kompetencecentret samtidig leder Klinik for Selvmordstruede og Klinik for Liaisonpsykiatri.

Desuden mener Stenberg, at depressionsgrupperne, som centrets to psykologer kører i flere distrikter, måske er for arbejdskrævende i forhold til udbyttet. Lægehusene henviser patienter til centret, der visiterer til grupperne.

»Vi kan måske udnytte psykologernes kompetencer bedre. I stedet bør de praktiserende læger være med til at starte grupperne lokalt, og så kan vores psykologer være konsulenter og supervisere,« siger Jan Stenberg, der understreger, at grupperne fortsætter projektperioden ud.

Lokale grupper har Poul Erik Holst og Lisbeth Larsen gode erfaringer med. I al fald, når det gælder unge med lavt selvværd og socialfobi.

De har startet to grupper, hvor Lisbeth Larsen og praksissygeplejersken hjælper 5-6 piger i alderen 17-22 år til at tackle deres lave selvværd eller socialfobi.

»De mødes 8-10 gange og får hjemmeopgaver, hvor de beskriver, hvordan de har det, og hvilke følelser de har. Mange føler, at alt ved dem er forkert, men det hjælper at se, andre kan have det på samme måde, og at følelserne måske ikke bunder i en korrekt opfattelse af virkeligheden,« siger Poul Erik Holst.

Det store spørgsmål er, hvad der sker, når bevillingen ophører med udgangen af 2010, og projektets tilknyttede antropolog afleverer sin evaluering. I dag er der ikke afsat midler til en fortsættelse. Pengene skal først findes, siger formanden for projektets styregruppe og ledende overlæge for regionsfunktioner, Gordon Wildschiødtz.

»Vi vil gerne udvide tilbuddet efter projektperioden, så vi får flere lægehuse i hvert distrikt med, og så tilbuddet bliver regionsdækkende på depressions- og angstområdet. Men det er et spørgsmå l om finansiering, og det skal politikerne i sidste ende tage stilling til,« siger Gordon Wildschiødtz.

Lægen vil have ny livline til hospitalet

Poul Erik Holst håber, at tilbuddet bliver permanent. Men han drømmer også om en helt anden udvidelse.

»En kardiolog kunne komme til os en formiddag hver måned og tage ti patienter. Eller måske en reumatolog og en neurolog? Deres faglige udvikling, deres engagement og nysgerrighed kan vi bruge. Vi er som læger vokset op på sygehuset, men livlinen er kappet, og vi kan ikke følge med i 25 forskellige specialer. Men med speciallæger på besøg vil det være som at gå med på stuegang igen.«

Efter en pause mumler han:

»Men de vil nok helst blive på sygehuset.«

Jyder og fynboer har snuset til shared care

• Region Midtjylland og Region Syddanmark har i længere tid givet patienter nogle få Shared Care-lignende tilbud:

• I Vejle/Kolding er fire psykiatriske sygeplejersker gennem 30 år taget ud til patienter, når praktiserende læger mener, at de har brug for hjælp til depressioner, herunder fødselsdepressioner.

• Lægerne kan trække på rådgivning fra psykiater/sygeplejerske.

• På Fyn findes akutte team på sygehusene i Odense, Middelfart og Svendborg.

• Her henviser praktiserende læger, socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker patienter.

• Region Midtjylland har mobilteams flere steder, hvor en distriktspsykiatrisk sygeplejerske tager på hjemmebesøg.

• I Herning har en praktiserende læge rollen som tovholder, i andre teams refererer sygeplejersken til overlæge på hospitalet.

• De praktiserende læger kan trække på råd fra overlægen.

Kilde: Rapporten Shared Care for ikke psykotiske sygdomme, Danske Regioner, september 2009.

Shared Care tager problemer i opløbet

Merete Lundsteen, speciallæge i almen medicin og medforfatter til Danske Regioners rapport om Shared Care, ser mange fordele:

Patienten

• får let og hurtig adgang til behandling af depression og angst, så det ikke udvikler sig til kroniske tilstande

• får bedre behandling og får mulighed for at blive helbredt

• får færre dage med depression og angst

• undgår sygdommenes negative påvirkning af sociale funktioner og arbejdsevne.

Lægen

• får bedre opsporet patienter med psykiske problemer

• får hjælp og bedre behandling til mange patienter, som er svære at håndtere, og som der ikke tidligere har været behandlingsmuligheder til

• får løbende undervisning i psykologiske fænomener og i behandling af dem.