SKAT kræver moms af hjertelægerne

Momsen i Danmark er på 25 pct, og den skal nu pålægges det kontingent, de danske kardiologer betaler hvert år til deres videnskabelige selskab, Dansk Cardiologisk Selskab. Det mener SKAT - dog kun for den del af kontingentets vedkommende, som ikke har noget med selskabets kursusvirksomhed at gøre.

Det er en mindre del, og da kontingentet i forvejen er af en størrelsesorden, som næppe vil forskrække en højt specialiseret lægelig kapacitet - nemlig 500 kroner om året - så er der tale om rene pebernødder i økonomisk forstand.

Men Dansk Cardiologisk Selskab er vred over SKATs beslutning om at momspålægge dele af kontingentet. For kardiologerne yder en udstrakt grad af rådgivning af f.eks. Sundhedsstyrelsen og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) - helt gratis. Så er det en uforskammethed at pålægge medlemskabet moms, mener selskabet. En manglende påskønnelse af det arbejde, dets medlemmer lægger til almenvellets bedste.

"Det er en absurd tanke, at vi skal betale moms af vores frivillige arbejde", siger selskabets lægelige sekretær, overlæge. Ph.d. Axel Diederichen, Odense Universitetshospital.

Ikke filantropi

Han peger på, at der f.eks. kommer henvendelser flere gange om ugen fra Sundhedsstyrelsen, som medlemmerne så bruger deres fritid på at besvare. Uden at få noget for det.

"Vi giver gerne vores service gratis til myndighederne. Men så synes vi ikke, at myndighederne samtidig skal beskatte det frivillige arbejde, vi laver", siger han.

Selskabet har forsøgt at overbevise SKAT om, at dets aktiviteter falder ind under betegnelsen filantropi - så er man nemlig momsfritaget - men det accepterer SKAT ikke. SKAT mener derimod, at selskabet i en vis udstrækning udøver "økonomisk virksomhed" - som er momspligtig.

Her sigter SKAT især til de møder, selskabet afholder, hvor f.eks. medico-industrien betaler sponsorater, holder udstillinger mm. Men disse aktiviteter er små og i øvrigt i hastig færd med at blive endnu mindre.

Både fordi lægeverdenen i det hele taget lægger afstand til industrien af frygt for at blive beskyldt for at være i lommen på den. Men også fordi lægernes beslutningsdygtighed med hensyn til, f.eks. hvilken medicin, patienterne skal have, bliver undermineret af retningslinjer, anbefalinger mm fra de regionale lægemiddelkomiteer eller RADS. Derfor har industrien ikke samme interesse som førhen i at få lægerne i tale på f.eks. konferencer og kongresser.

Hvad ville der ske, hvis I tog penge for den rådgivning, I nu yder gratis?

"Det er en proces, vi har taget fat på - nogle af opgaverne er enormt store. Det ville blive utroligt omkostningsfuldt. Det kan slet ikke hænge sammen samfundsøkonomisk. De småpenge, det drejer sig om i moms, kan slet ikke stå mål med det", siger Axel Diederichsen.

Lav reglerne om

Efter hans mening bør reglerne ganske enkelt laves om, således at videnskabelige selskaber bliver fritaget for moms på linje med f.eks. fagforeninger og religiøse organisationer.

Spørgsmålet om moms har muligvis bredere rækkevidde end blot kardiologernes selskab. Med ca. 1400 medlemmer er det et af de større videnskabelige selskaber, der for øvrigt ikke blot omfatter læger men også f.eks. sygeplejersker. Dermed er det også et af de selskaber, der har den største aktivitet.

LVS - de videnskabelige selskabers paraplyorganisation - er ved at danne sig et overblik over problematikken.

"Vi har noteret os, at kardiologerne er kommet i klemme. Lige nu kigger vi på, om det er et problem, som kardiologerne specifikt har, eller om det er gældende for flere af de videnskabelige selskaber", siger formanden for LVS, Peter Schwarz.

På et bestyrelsesmøde i går blev det besluttet at henvende sig til alle selskaberne for at få belyst momsspørgsmålet, og først derefter vil LVS beslutte, hvad der videre skal ske.