Skip to main content

Skyld placeret for dødeligt lægemiddelforsøg

25. maj 2016
1 min.

Det portugisiske lægemiddelfirma Bial og det franske laboratorium Biotrial er på flere punkter skyldige i, at et lægemiddelforsøg i Rennes kostede en person livet. Det sagde den franske social– og sundhedsminister i går.

En person døde og yderligere fem forsøgspersoner blev hospitalsindlagt i forbindelse med fase 1-forsøget BIA 10-2474 i januar i Biotrial-laboratoriet i Rennes, Frankrig.

Ifølge den franske social- og sundhedsminister, Marisol Touraine, ligger en stor del af skylden for det fatale forsøg hos Bial og Biotrial. Det fremgår af en rapport fra den franske enhed for inspektioner af sociale og sundhedsmæssige forhold, IGAS.

På en pressekonference erklærede Marisol Touraine, at de to virksomheder dels gav lægemidlet – et middel mod angst - i for store doser, dels var for længe om at underrette myndighederne, da forsøgspersonerne blev syge.

Desuden informerede Bial ikke i tilstrækkelig grad de involverede forsøgspersoner om risikoen og implementerede desuden en fejlbehæftet protokol.

skal rapporten danne udgangspunkt for en drøftelse med de europæiske lægemiddelmyndigheder om at forbedre sikkerheden ved kliniske forsøg.

Ifølge Dagens Medicin