En kommende lovændring vil gøre det muligt for Det Frie Forskningsråd at give forskere karens i op til to år, hvis deres projekter er af for dårlig kvalitet.
Det kan komme til at koste dyrt på både selvfølelsen og karrieren, hvis forskere fremover sender ansøgninger af sted til Det Frie Forskningsråd, der ikke er af topkvalitet.
Ifølge et lovforslag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vil Det Frie Forskningsråd fra næste år kunne give forskere det røde kort, hvis de projekter, de ansøger om støtte til, ikke er gode nok.
I samme ombæring skifter rådet i øvrigt navn til Den Frie Forskningsfond, og ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, ”får den nye fond adgang til at fastsætte en karensperiode for forskere, der har indsendt ansøgninger, som kvalitetsmæssigt er vurderet til at ligge for lavt”.
Det er forskningsrådet selv, der har bedt om muligheden.
”Vi har meget lave succesrater. I 2015 var det 10 pct., og det gør os bekymrede, for vi må afvise selv stærke og gode ansøgninger”, siger rådets formand, professor Peter Munk Christiansen, institutleder ved statskundskab, Aarhus Universitet, som også bliver formand for den nye fond.
En succesrate på 10 pct. vil sige, at rådet imødekommer 10 pct. af de beløb, der bliver søgt om. Inden for området sundhed og sygdom var succesraten i øvrigt på 15 pct. i 2015 – det højeste niveau blandt de områder, som forskningsrådet arbejder med. Men raten skulle gerne højere op, synes rådet.
”Derfor vil vi gerne have, at vi får mulighed for at få færre ansøgninger, hvis det ikke retter sig. Så vi har bedt om at få hjemmel til en karensordning, men vi ved ikke, om vi vil udmønte den, og i givet fald hvordan vi vil udmønte den”, siger Peter Munk Christiansen.
Han er bekymret for, at forskningsstøtten og hele ansøgningssystemet ”kører lidt træt”, som han siger.
”Der er et stærkt pres indefra – det er primært på universiteterne – for at søge penge, og det er ikke blevet mindre efter de seneste nedskæringer på forskningsbevillingerne. Vi vil gerne sende det signal, at man skal ikke bare sende ansøgninger, fordi man skal sende nogen. Det er spild af tid – først og fremmest ansøgernes men også vores tid. Det vil ikke være rart for en ansøger at få at vide, at man i et til to år ikke må søge hos os, så ansøgninger skal tænkes rigtigt godt igennem”, siger Peter Munk Christiansen.
Forskningsrådets formand regner ikke med, at der hersker nogen tvivl om vedtagelsen af ændringerne.
”Nu er der godt nok lige kommet en ny minister (Søren Pind (V), red.), men loven er blevet til på baggrund af en politisk aftale, som samtlige partier har tilsluttet sig", siger han.
Forslaget har netop overstået sin høringsfrist, og ministeriet er i færd med at udarbejde et notat over høringssvarene, som endnu ikke er blevet offentliggjort.
Læs også: Forskere i sundhed og sygdom hitter mest hos Det Frie Forskningsråd
Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav
