Skip to main content

Små pakninger har halveret pille-selvmord

Mindre pakninger med smertestillende håndkøbsmedicin har været en succes: Forbruget er faldet, og der sker færre Panodil-selvmord.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
24. nov. 2014
2 min.

Mindre pakninger med smertestillende håndkøbsmedicin har været en succes: Forbruget er faldet, og der sker færre Panodil-selvmord.

Sidste års ændring af reglerne for salg af håndkøbsmedicin har ført til et fald på 5-10 procent i salget. Samtidig er antallet af selvmord faldet kraftigt, skriver Jyllands-Posten.

Efter af Ugeskriftet i en serie artikler blandt andet havde belyst gode erfaringer fra England, blev reglerne ændret, så de store pakninger med op til 500 tabletter blev fjernet fra håndkøbshylderne. Det skete, efter at der siden 1996 havde været registreret et stigende forbrug.

I år faldt forbruget indtil 1. november med seks pct. i forhold til samme periode sidste år, viser tal fra Apotekerforeningen. Samtidig viser en gennemgang fra Landspatientregisteret, at antallet af indlæggelser på grund af forgiftninger i de første seks måneder af 2014 faldt med 31 pct., og at antallet af selvmord med svage smertestillende midler er faldet med hele 58 pct.

Særligt brugen af Panodil har til eksperternes bekymring været udbredt, fordi paracetamol, som er det aktive stof i Panodil, har den alvorlige bivirkning, at hvis man indtager blot 15-20 piller med hver 500 mg, så ødelægger man sin lever og risikerer en forfærdelig og smertefuld død efter tre-fire dage.

Ugeskriftet.dk: ”Engelsk lovgivning har næsten halveret panodil-selvmord” (link)

Ugeskriftet.dk: ”Hvor har Sundhedsstyrelsen hentet sin evidens henne?” (link)

Ugeskriftet.dk: ”Sundhedsstyrelsen er åben for dialog med fagfolk” (link)