Sundhedsstyrelsen har torsdag fået ny direktør. Det blev speciallæge i gynækologi og obetstrik Søren Brostrøm. Anne-Marie Vangsted skal være direktør i den nye styrelse for patientsikkerhed, og Lisbeth Nielsen bliver direktør for den nye Sundhedsdatastyrelse.
Sundhedsstyrelsen har torsdag fået ny direktør. Det bliver den 50-årige, hidtidige enhedschef for Sygehuse og Beredskab, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søren Brostrøm. Han tiltræder stillingen med øjeblikkelig virkning.
Efter den store omstrukturering, som egentlig først var bebudet med virkning fra 1. januar 2016, blev der etableret – eller genetableret – et antal nye styrelser foruden Sundhedsstyrelsen: Patientsikkerhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samt Sundhedsdatastyrelsen, som alle skulle have direktører og vicedirektører. To af dem fik ligeledes udpeget direktører torsdag.
Anne-Marie Vangsted skal etablere og udvikle den nye Styrelse for Patientsikkerhed, der skabes ved at sammenlægge Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder.
Lisbeth Nielsen bliver ny direktør for Sundhedsdatastyrelsen. Hun kommer fra en ledende stilling på Nordsjællands Hospital og har også ledererfaring fra IBM og Danske Regioner.
Søren Brostrøm har siddet som enhedschef for Sygehuse og Beredskab siden 2011, hvor hans ansvarsområder blandt andet har været udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer, behandling af ansøgninger om eksperimental behandling og højt specialiseret behandling i udlandet.
”Jeg er meget beæret og glæder mig enormt til opgaven”, siger den nytiltrådte direktør til Ugeskriftet.
”Jeg glæder mig, fordi den nye Sundhedsstyrelse bliver mere fokuseret. Det bliver en lidt mindre styrelse, og man kan selvfølgelig være ked af, at vi mister det ben, som hedder Tilsyn. Til gengæld kan vi nu fokusere på det, som i virkeligheden er meget klassiske opgaver for Sundhedsstyrelsen – også historisk set”.
”Vi får nu fokus på forebyggelse, fokus på kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet - og også på ældreområdet, som er et nyt område, der er tilført os – samt på sundhedsberedskab og strålebeskyttelse. Og selvfølgelig specialeplanlægning”.
”Det handler jo ikke kun om planlægning og rammesætning i et specialiseret sundhedsvæsen. Der er i stigende grad også fokus på det borgernære – det primære sundhedsvæsen og sammenhængen mellem sygehus, praksissektor og kommune. Det er også et område, hvor Sundhedsstyrelsen helt klart er i spil”, siger Søren Brostrøm.
Faktaboks
I kølvandet på en længere periode med grimme mediesager, hårde nedskæringer, fyringer af topchefer og organisatorisk uklarhed blev Sundhedsstyrelsen for to måneder siden genstand for en gennemgribende omkalfatring.
Indtil nu har departementet under Sundhedsministeriet (som under denne regering også er udnævnt til Ældreministerium) haft Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet, Statens Serum Institut (som i dag står for både sundhedsdokumentation og infektionsberedskab) samt Sekretariatet for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité under sig.
Men det ændrer sig fra nytår, hvor vi i stedet for én får fire styrelser, nemlig: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen.
Dertil kommer Statens Serum Institut samt Sekretariatet for Etisk Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité.
Formelt er de fire styrelser lige, men Sundhedsstyrelsen bliver formentlig ”lidt mere lige” end de andre, idet den som øverste sundhedsfaglige myndighed får ansvaret for bl.a. sygehus- og specialeplanlægning og sammenhæng og kvalitet på sundhedsområdet.
En nyskabelse er Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge ministeriet etableres den nye styrelse som reaktion på, at Sundhedsstyrelsens tilsyn ikke har været godt nok. Det resulterede i en række skandalesager, der var en væsentlig grund til den tidligere direktør Else Smiths fald. Styrelsen for Patientsikkerhed får også embedslægeinstitutionen under sig.
Den anden nyskabelse, Sundhedsdatastyrelsen, får blandt andet ansvaret for sundhedsdatadokumentation, sundhedsanalyser, forskerservice, dataleverancer & lægemiddelstatistik, standardisering og IT-arkitektur.
Det nye Statens Seruminstitut kan igen koncentrere sig om sine gamle kerneopgaver og skal primært forske, drive biobank, stå for det nationale beredskab, sikre vaccineforsyning og producere vacciner.
Lægemiddelstyrelsen skal ifølge ministeriet have en ”styrket profil” i forhold til industrien. Styrelsen får blandt andet en række enheder med ansvar for ”godkendelse og tilgængelighed” af lægemidler, en afdeling for Lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr, en afdeling for apoteker og medicintilskud samt en for overvågning af lægemiddelvirksomheder og -kvalitet.
