Skip to main content

Speciallæger m/k savnes!

Lægeforeningen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet er enige om, at der er behov for en bedre lægedækning. Alle er enige om, at tvang er dårlige løsninger. Men hvad skal der så til?

En professor i almen medicin kan sagtens bo i København og arbejde i en praksis på Lolland et par dage om ugen. Foto: Colourbox
En professor i almen medicin kan sagtens bo i København og arbejde i en praksis på Lolland et par dage om ugen. Foto: Colourbox

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

17. jun. 2015
10 min.

Mindst 500 fuldtids-speciallægestillinger er ubesatte på landets sygehuse. Det viste en rundspørge, som DR for nylig foretog blandt de fem regioner. Værst ser det ud på de mindre sygehuse i landets yderområder. Dertil kommer, at der på landsplan er 116 ubesatte stillinger i almen praksis.

”Problemet er langt mindre end for nogle år siden, hvor vi manglede 60-70 speciallæger”, siger lægefaglig direktør på Region Midtjyllands Hospitalsenhed Vest, Jens Friis Bak. ”Men problemet eksisterer fortsat, og det er især neurologer, røntgenlæger og patologer, vi mangler”

- Hvad gør I for at tiltrække speciallæger – ud over at slå stillingen op?

”Vi arbejder på mange fronter for at gøre os attraktive. Vi slår meget på, at vores kommende storsygehus i Gødstrup vil blive en stærk tiltrækningskraft, fordi det vil tilbyde en anden måde at arbejde på, hvor alle specialerne er samlet. Men vi rekrutterer også udenlandske speciallæger og har f.eks. netop fået nogle hollandske radiologer”, siger Jens Friis Bak, Hospitalsenhed Vest.

Længere nordpå måtte Sygehus Thy-Mors i maj skride til at fjerne tre læger i Thisted fra kontakt med patienterne.

Faktaboks

FAKTA

Så længe der har været læger i Danmark, har der manglet læger på de kanter, så det er ikke nyt, at man nogle gange har været nødt til at ansætte læger, som næppe havde fundet ansættelse på et universitetshospital.

”Det er tydeligt, at vi skal tænke langsigtet for at gøre det fagligt attraktivt at være på de mindre sygehuse”, siger Henrik Larsen, sygehusdirektør for Sygehus Vendsyssel og siden maj konstitueret for Sygehus Thy-Mors.

Fra Sygehus Sønderjylland fortæller lægelig direktør Søren Aggestrup om de initiativer, man har taget for at trække læger til landsdelen, fra KBU- til speciallæger. Men han vil hverken høre tale om tvang eller løntillæg, som han mener, kun vil sætte gang i en lønspiral. Så hellere gøre Sønderjylland til et godt sted at være.

Alle løsningsforslag skal på bordet, og vi blev enige om at se fordomsfrit på dem Andreas Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen

Ingen vil bruge tvang

Ordet ”tvang” har – i forskellig klædedragt – været hørt i debatten. Der har været talt om ”udkants-værnepligt”, men også om at opslå færre stillinger på de store universitetshospitaler, så speciallægerne på den måde bliver nødt til at løfte blikket mod fjernere horisonter.

”Det ville jo også være en variant af tvang, som vi helst vil undgå”, siger Henrik Larsen.

”Jeg tror mere på at skabe et fagligt attraktivt miljø og gode uddannelsesforhold. Det er ikke kun på højtspecialiserede sygehuse, man kan være specialist. Et basissygehus kræver også god faglighed. Det er også en specialistfunktion at kunne mange ting”, siger Henrik Larsen, som mener, at man skal ophøre med at ”tale de små sygehuse ned”.

Han ser en del af løsningen i at flytte dele af hoveduddannelsesstillingerne ud til mindre sygehuse og har faktisk allerede sendt et diskussionsoplæg til regionsledelsen om det.

”Vi er i en situation, hvor vi på Sygehus Vendsyssel kan lave elektive kirurgiske patientforløb, hvor universitetssygehuset har rigeligt at gøre med de komplicerede kræftpatienter. I hoveduddannelsesstillinger, hvor det gælder om at få oplært sine kirurgiske færdigheder, vil man have god gavn af fokuseret tid på elektive linjer, der ligger uden for kraftcentrene. Det har vi foreslået for gynækologi og urologi, primært i samarbejde mellem Aalborg og Frederikshavn”, siger Henrik Larsen.

”Jeg tror meget på at indtænke de mindre steder i hoveduddannelsesforløbene. Her er det mit indtryk, at en yngre læge får lært meget. Man møder mange forskellige patienter – lidt lige som i FAM. Man får ret hurtigt et bredt kendskab til mange ting, når en del af uddannelsesforløbet ligger på basissygehuset”.

Henrik Larsen peger desuden på muligheden for at oprette delestillinger mellem det store og det lille sted – med så mange måneder ad gangen på det højtspecialiserede sygehus, at man opnår en faglig tilknytning og omvendt også har tid på lokalsygehusene.

Jens Friis Bak, Hospitalsenhed Vest, er heller ingen tilhænger af tvangsmæssige foranstaltninger. Han går lige som Henrik Larsen ind for at lægge en del af alle hoveduddannelsesforløbene på de mindre hospitaler.

”Det vil også øge forståelsen af, hvordan et hospital uden for universitetsbyen fungerer. Til gengæld skal vi så også være et sted, hvor HU-lægerne synes, det er spændende at være”.

Gør små sygehuse attraktive

Også Sygehus Sønderjylland satser på at skabe attraktive forhold, der vil mindske længslen tilbage til universitetsbyen.

”Det drejer sig om at skabe en arbejdsplads, hvor man kan have det godt, har et socialt netværk. Uddannelsen skal være i orden, og der skal være undervisning og forskningsaktiviteter”, siger Søren Aggestrup. Han fortæller om det nyeste initiativ hos Sygehus Sønderjylland: Et forsknings- og læringshus i Aabenraa med simulationstræning og anden uddannelsesaktivitet, og hvor ph.d.-studerende kan arbejde og mødes med deres vejledere.

”Samtidig forsøger vi at gøre det attraktivt for vores KBU-læger. Vi har en ”læge-ghetto”, hvor vi har lejet et stort antal nybyggede lejligheder og huse på langtidskontrakt med i alt 48 boliger ved siden af Aabenraa Sygehus. Og sidste år åbnede vi en døgnåben børneinstitution i forsknings- og læringshuset, hvor både større og mindre børn kan være, når forældrene er på aften- og nattevagt”, siger Søren Aggestrup.

- Har det hjulpet på lægemanglen?

”Vi har i hvert fald mærket det på KBU-forløbene, hvor vi har fuld dækning. Oven i købet kan man se, at det er læger med lave numre, så de har haft muligheden for at vælge frit og aktivt har søgt herned”, siger Søren Aggestrup.

Krisemøde hos ministeren

I maj hasteindkaldte sundhedsminister Nick Hækkerup (S) formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) og Lægeforeningens nye formand, Andreas Rudkjøbing, til et møde i ministeriet. I kølvandet på Thy-Mors-affæren ønskede ministeren en handleplan for at imødegå manglen på speciallæger i landets yderområder.

”Alle løsningsforslag skal på bordet, og vi blev enige om at se fordomsfrit på dem”, sagde Andreas Rudkjøbing efter mødet.

Og så skal der lægges en plan. Men den vil der gå mange år, før man ser resultaterne af. Hvad kan der gøres indtil da?

Andreas Rudkjøbing peger blandt flere muligheder på en øget rekruttering i udlandet, lige som han anerkender de mange initiativer, der gøres for at skabe gode arbejdsvilkår og uddannelsesmiljøer, så læger i højere grad får lyst til at flytte væk fra universitetsbyerne. Men han er heller ikke afvisende over for løsninger, som Lægeforeningen tidligere har set med umilde øjne på:

”Måske kunne man – både regionerne imellem, men også internt i regionerne – fordele lægeresurserne lidt mere solidarisk. For eksempel slå færre narkoselægestillinger op i Aalborg, hvis man mangler dem i Thy-Mors. Det kunne være en regional opgave at rekruttere til et bestemt hospital, så det ikke blot var hospitalets eget hovedpine”, siger Andreas Rudkjøbing.

”Ikke en gratis omgang …”

- Måske vil nogle læger synes, det er en dårlig idé, fordi de hellere vil bo i Aalborg end på Mors?

”Det bliver ikke en gratis omgang for os at gå ind i dette arbejde. Men vi kan heller ikke holde til status quo”, siger Andreas Rudkjøbing.

Også opgaveglidning kan komme på tale – selv om der skal være grænser: Et eksempel, som man har set i Silkeborg, hvor en sygeplejerske foretog mindre kirurgiske indgreb, var ikke acceptabelt, selv om det skete under supervision af læger.

Men en professor i almen medicin kan sagtens bo i København og arbejde i en praksis på Lolland et par dage om ugen, fordi praksissens sekretær og sygeplejersker med godt lokalkendskab har så godt styr på alt det praktiske, at lægen kan have fuldt fokus på selve konsultationen.

”Den lægelige videreuddannelse må ikke blive et rekrutteringsværktøj eller et redskab for andet end uddannelse. Men kan man holde det uddannelsesmæssige niveau, vil der ikke være noget i vejen for det. Det må ikke betyde, at man skal flytte omkring hele tiden. Men man kan godt bo i Aalborg og køre til Hjørring”, siger Andreas Rudkjøbing.

Uddan flere læger

”Der er en stigende efterspørgsel efter lægelige ydelser, og der står jo ikke pludselig 5.000 flere læger klar, når man laver en ventetidsgaranti, og behovet vokser med 20 pct.”, siger Andreas Rudkjøbing.

Da regeringen og et flertal i Folketinget i 2009 besluttede at øge optaget på medicinstudiet med 200 studerende, protesterede Lægeforeningen. Et argument var risikoen for ”flaskehalse” i videreuddannelsen. Men nu peger Andreas Rudkjøbing på muligheden af at uddanne flere læger, begyndende med et øget studieoptag.

”Man har været meget betænkelig ved at uddanne til arbejdsløshed”, forklarer han med henvisning til situationen i 1970’erne og 1980’erne, hvor mange måtte til nabolandene for at videreuddanne sig – og for overhovedet at finde beskæftigelse. Men det er ved at bløde op nu, hvor der ikke er udsigt til et overskud af lægearbejdskraft”, siger Andreas Rudkjøbing.

”I dag er det ikke arbejdsløshed, men derimod stress og udbrændthed på grund af en overvældende arbejdsmængde, som er det største problem for mange læger”, siger han.

Andreas Rudkjøbing er naturligvis helt på linje med de sygehusledere, som over for Ugeskriftet afviser tvang som en farbar vej.

Bent Hansen: Tvang ligger ikke i kortene

Heller ikke formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ser tvang som en god måde at løse problemet med lægemangel: ”Det fører sjældent noget godt med sig, og det ligger ikke i kortene”, siger han.

Bent Hansen vil gerne have hele problemkomplekset bedre belyst, før han kommer med bud på løsninger. Men han peger dog lige som Henrik Larsen på at dele nogle ansættelser mellem store og små sygehuse:

”I vores region (Midtjylland, red.) prøver vi for øjeblikket at dække manglen på kardiologer i Randers og Horsens at lave kombinationsstillinger, så man har to-tre dage hvert sted på henholdsvis universitetshospitalet og det større centralsygehus, hvor det er svært at rekruttere. Der er forskellige modeller, som de enkelte regioner forhåbentlig af sig selv vil tage i brug og godt kunne bruge lidt mere offensivt”, siger han.

”Og så er der de steder, hvor der er en decideret mangel. Der må vi se på, om der er populære specialer med så mange uddannelsesstillinger, at der skal nedlægges nogle – og om der er flaskehalsområder, hvor der skal oprettes flere uddannelsesstillinger”.