Skip to main content

Speciallægers overenskomst godkendt

13. okt. 2014
1 min.

FAPS’ repræsentantskab var 4. oktober 2014 samlet på Hotel Munkebjerg i Vejle. Det vigtigste emne på dagsorden var behandling og godkendelse af forhandlingsresultatet vedr. OK 2014. Bestyrelsen anbefalede overenskomstresultatet og fremhævede især følgende:

  • Fortsat godt vækstpotentiale

  • Mulighed for flere markedsandele

  • Akkreditering i speciallægepraksis

  • Permanent finansiering af eKVIS

  • Fortsat finansiering af to kompetencedage

  • Hurtigere modernisering

  • Styrkelse af de psykiatriske specialer

  • Regionerne anerkender os som deres foretrukne samarbejdspartner vedr. speciallægearbejde.

Der blev fra talerstolen udtrykt anerkendelse af, at forhandlingsaftalen repræsenterer det bedst opnåelige resultat, og aftalen blev godkendt med stort flertal.

Bestyrelsen konstituerede sig efter repræsentantskabsmødet. Carl Johan Erichsen er fortsat formand for FAPS og Peter Tingsgaard fortsætter som næstformand.

Thomas Knutzen og Hans Heindorff er udtrådt af bestyrelsen og modtog fra Carl Johan Erichsen stor tak for deres indsats. Det samme gjaldt Peter Poulsen, som fratrådte sin post som lægelig revisor. Ny lægelig revisor er Erik Obitz.