Skip to main content

Speciallægestoppet på universitetssygehuse er reelt

Antallet af speciallæger på universitetshospitalerne i Aarhus, København og Odense er fastfrosset. Hensigten er at forbedre rekrutteringen på de mindre sygehuse, men den effekt er usikker. Sikkert er det, at det skaber bøvl.
Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, OUH, Peter Sørensen siger, at speciallægeloftet betyder, at afdelingen kører meget stramt. Foto: Heidi Lundsgaard.
Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, OUH, Peter Sørensen siger, at speciallægeloftet betyder, at afdelingen kører meget stramt. Foto: Heidi Lundsgaard.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

12. okt. 2018
7 min.

SPECIALLÆGEMANGEL Det var en slags knibtangsmanøvre, regionerne lavede ved juletid for snart to år siden, som skulle tilgodese flere formål. Den gik ud på, at tre universitetshospitaler fik et loft over, hvor mange speciallæger de måtte ansætte – reelt et ansættelsesstop. Og den anden del var, at speciallæger skal have fem års erfaring, før de kan blive ansat som overlæger. Indtil da skal de ansættes som afdelingslæger – medmindre de kan få dispensation.

Formålene var flere: Speciallæger skulle tvinges ud på de mindre, perifere sygehuse, som har problemer med at tiltrække speciallæger. Antallet af overlæger skulle ned – og antallet af afdelingslæger skulle op – med dertil hørende lavere lønudgifter.

Ved årsskiftet 2017/2018 strammede regionerne reglerne for speciallægeloftet, fordi loftet var sat for højt, og der som følge deraf ikke blev tale om noget stop. Det er der kommet nu. Der er ganske vist kun tal for et halvt år, men hvis de står til troende, ser det ud til at gå i den retning, som regionerne gerne vil.

Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, er tilfreds:

»Det er gået efter planen, som var, at der ikke skulle ansættes flere speciallæger, og det ser ud til at være lykkes. Vi kan se, at universitetshospitalerne har holdt sig under loftet i de første måneder. Og det er vi tilfredse med«.

Bøvl og mangel

Ude i virkeligheden er der bøvl forbundet med loftet. F.eks. på OUH.

Peter Sørensen er ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på OUH. Han anser speciallægestoppet for et problem for hans afdeling. Det har han flere eksempler på.

Han vil, som han siger, gerne understøtte, at speciallægerne på hans afdeling deltager i udviklings- og forskningsprojekter. Derfor bliver flere af dem delvist frikøbt til de formål. Men det er et problem nu:

»I fastfrysningen tæller man hoveder, og det betyder, at speciallæger tæller som hoveder i Onkologisk Afdeling, uanset om de bruger noget af tiden til at forske og udvikle. Der er med andre ord færre speciallægeressourcer til at drive det kliniske arbejde«.

Peter Sørensen peger endvidere på, at afdelingen har en række udviklingsopgaver, som ofte kræver flere læger, eksempelvis har afdelingen lige fået en MR-accelerator.

»Den kræver flere lægeressourcer, som vi nu må tage fra de eksisterende speciallæger«.

På OUH har man indrettet sig sådan, at alle nyansættelser af speciallæger går gennem direktionen. Den skal så sørge for, at fastfrysningen bliver overholdt på hospitalet. Det gør den ved at prioritere de stillinger, der er, så de specialer, der anses for at have størst behov, får lov til at ansætte nye. Og der er Onkologisk Afdeling blevet prioriteret – det skyldes først og fremmest lovkravet om kræftpakker og ventetidsgarantier, der skal overholdes, forklarer Peter Sørensen.

Der er med andre ord færre speciallægeressourcer til at drive det kliniske arbejde Peter Sørensen, ledende overlæge

Men det er, ifølge Peter Sørensen, alligevel stramt.

»Vi har ikke meget luft i hverdagen. Vi er nødt til at lave ekstraordinære aftaler med speciallægerne om at arbejde ekstra på frivillig basis, for at få det til at hænge sammen. Men det slider på arbejdsmiljøet«.

Undtag højtspecialiserede funktioner

Peter Sørensen mener, at speciallægestoppet bør laves om.

»Formålet med fastfrysningen er som bekendt at forbedre rekrutteringen af speciallæger uden for de store universitetsafdelinger. Men når hovedparten af onkologien netop varetages på universitetsafdelingerne, kommer en fastfrysning selv på kort sigt til hæmme udviklingen inden for specialet. Det kan være anderledes inden for andre specialer. Og jeg mener, at modellen skal være mere differentieret«.

Peter Sørensens chef, lægelig direktør på OUH, Michael Dall, er enig:

»Jeg synes, at stoppet skal nuanceres. Man kunne starte med at fritage de højtspecialiserede funktioner. Det giver ingen mening, at f.eks. neurokirurgi og højtspecialiseret hjertekirurgi, som ligger hos os, og som vi betjener hele regionen med, skal underlægges speciallægestop. De har jo ikke brug for dem ude i periferien«.

Anders Kühnau er ikke afvisende over for det forslag:

»Vi lytter gerne til gode forslag. Men jeg vil gerne tilføje, at der jo ikke tale om, at der skal være færre speciallæger, de skal bare holde sig inden for det nuværende antal«.

Faktaboks

Fakta

Men hvordan påvirker speciallægeloftet de unge speciallæger?

David Finsen, der er Fællestillidsrepræsentant på OUH for Yngre Læger siger:

»Fastfrysningen præger os på den måde, at det indirekte kan føre til en forringelse af universitetssygehusene. Hvis en afdeling har haft en læge i uddannelse, som kommer ud lige præcis i dette år og besidder en ekspertise eller bestemte kompetencer, som afdelingen gerne vil gøre brug af, så kan ansættelsesstoppet betyde, at det ikke kan lade sig gøre«.

Tvivlsom effekt på rekruttering

Hele øvelsen handler som nævnt for regionerne først og fremmest om at hjælpe rekrutteringen på de perifere sygehuse. Tanken er, at mange unge læger søger ansættelse på universitetshospitalerne som speciallæge, og hvis de får et nej der, må de nødvendigvis søge ud på sygehusene uden for universitetsbyerne.

Men David Finsen er kritisk over for metoden:

»Jeg fornemmer, at ansættelsesstoppet bekymrer de læger, der målrettet har forsøgt at kvalificere sig til at være en del af OUH fremover. Det kan de ikke regne med på grund af denne ekstra begrænsning. Også det, at et universitetshospital drives ud fra nogle ansættelsestal frem for nogle kvalifikationer undrer mig«, siger han.

Konkret har regionerne endnu ingen dokumentation for, om det virker efter hensigten.

»Vi ved ikke, om det har den ønskede effekt. Men sidst på året evaluerer vi ordningen, og så ser vi også på det«, siger Anders Kühnau.

Om man spørger i vest eller øst er svaret lidt forskelligt, men ingen steder er der begejstring.

I vest, på Hospitalsenheden Vest i Herning siger lægefaglig direktør Jens Friis Bak:

»Vi har stadig betydelige rekrutteringsudfordringer på nogle områder, så der har vi ikke mærket nogen effekt af at universitetshospitaler har skullet ansætte færre speciallæger. Så det korte svar er: nej, det har ikke rigtigt hjulpet på vores rekruttering«.

Hospitalet mangler speciallæger især i specialerne kardiologi, radiologi og lungemedicin, oplyser Jens Friis Bak.

Spørger man i øst, på Holbæk Sygehus, siger lægefaglig direktør Knut Borch-Johnsen:

»Vi oplever ikke nogen drastisk bedre rekrutteringssituation end tidligere. Vi har problemer i de specialer, hvor der generelt er mangel, f.eks. radiologi, lungemedicin og kardiologi – men det er en anden problemstilling«.

Han tilføjer:

»Men der må nødvendigvis være flere speciallæger, der står til rådighed for ikke-universitetssygehusene. Det må give bedre basis for de andre sygehuse«.

Kan I mærke det?

»Ikke på den måde – problemet er, at der skal ske rigtig meget, for at du for alvor mærker det. Det er først, når vi flere gange har haft fem i stedet for to ansøgere til en stilling som speciallæge. Helt der er vi ikke endnu. Omvendt har vi ikke haft problemer med at rekruttere det seneste års tid generelt på speciallægeområdet«.

Læs også: Femårsreglen giver flere afdelingslæger