Spildtid ved pc svarer til en lægestilling

Emnet »Lægers spildtid ved computeren« har i snart nogle år været aktuelt. Men løst er det stadig ikke. Nu har Kardiologisk Afdeling P på Gentofte givet anledning til en brush-up af emnet med en undersøgelse, der har et nok så opsigtsvækkende resultat.

Hvor lang tid bruger vi egentlig på at vente ved pc'erne, spurgte man sig.

20 læger med forskellige arbejdsfunktioner udfyldte hver et skema, hvor de registrerede, hvor meget tid, de brugte på at logge på computeren, starte programmer samt logge sig på dem og taste cpr-nummer ind for at finde patienten i softwaren.

Resultatet af undersøgelsen er, at der er en spildtid på i alt 440 minutter per hverdag. Det svarer til 7,3 lægetimer - nærmest en fuldtidsstilling - per hverdag på en afdeling med 20 læger på arbejde. »Det er den registrerede spildtid fra man sætter sig og til man finder de oplysninger, man skal bruge på patienten. Vi lavede også en test, hvor vi prøvede at logge os på så hurtigt som muligt. Det tog 11 minutter. Dertil kommer, at pc'en automatisk logger en ud efter en halv time. En anden kan have brug for at komme ind på samme pc - og i begge tilfælde skal man starte forfra med password, når man skal på igen,« siger 1. reservelæge Klaus Klausen, der er initiativtager til undersøgelsen.

7-8 programmer

Lægerne har typisk brug for løbende at logge sig ind på syv til otte programmer i løbet af en arbejdsdag på sygehuset. På kardiologisk afdeling er det: login på computer fra windows, blodprøvesvar, røntgensvar, iskæmipatienter epj, generel epj, mikrobiologiske svar, medicinmodul og ekkoprogram (som er ultralyd af hjertet). Lægerne benytter sig af mange forskellige pc'er i løbet af en dag, alt efter hvad de er i gang med - afdeling, operation, ambulatorium m.v.

Klaus Klausen, der også er formand for Lægeforeningens it-netværk vurderer, at ventetiden ikke er et enkeltstående problem:

»Mit indtryk er, at det er et landsdækkende problem. Der er ikke noget sygehus, der har løst det. Generelt vil jeg sige, at det er et ret stort irritationsmoment for læger,« siger han.

Årsagen er først og fremmest teknisk:

»Sagen er, at amterne købte programmerne enkeltvis. Lægen skal logge sig på hvert enkelt program med et nyt password hver gang. Derefter skal man så finde patienten.. Det hænger også sammen med, at programmerne typisk ikke er blevet testet i klinikken af de læger, der skal bruge programmet. Man køber måske et program, som isoleret set kører godt, men man har ikke set på, hvordan det går i samspil med syv andre programmer, på samme skærm. Typisk er det ofte kun testet af primærbrugerne, hvis det er et røntgenprogram for eksempel af røntgenlægerne,« siger Klaus Klausen.

»Det er selvfølgelig ikke godt, at læger bruger så meget af deres arbejdstid på at vente på pc'en - slet ikke i en tid, hvor vi har mangel på kvalificeret arbejdskraft. Med en løsning af logon problemet kunne dele af det problem også løses,« siger Gentofte Hospitals vicedirektør, Erik Jylling. Han tilføjer:

»Det er en højt prioriteret opgave i regionen at udvikle it, så systemerne kan bindes sammen og der derved kan frigøres tid til lægeligt arbejde. Det, jeg kan gøre i den forbindelse, er at sætte fokus på opgaven og sørge for at vi gør, hvad vi kan med den viden, vi har. Og så sikre, at der er menneskelige og økonomiske ressourcer til at det.«

Portal-indgang

Region Hovedstadens Sundheds-IT enhed er i gang med at gøre noget ved problemet, oplyser enhedens chef, Søren Zacariassen. Løsningen hedder portaler. I stedet for at logge sig på hvert enkelt program, skal lægen blot logge sig ind på en portal, der også er adgangen til de programmer, lægen har behov for. Samtidig kan portalen styre, at man ikke overtræder dataloven.

Konkret lægger regionen programmerne ind i portalen et efter et.

»Men der er tekniske begrænsninger. Vi bliver nødt til at tage stilling fra program til program og nogle er så gammeldags, at det ikke kan lade sig gøre at tilpasse dem. Hvis vi vurderer, at der er behov for nye systemer - det er der mange steder - så skal evt. indkøb med i en samlet prioritering på it-området.«

Søren Zachariassen oplyser, at der endnu ikke er lavet et overslag på den samlede pris for nyanskaffelser, fordi alle programmerne endnu ikke er gennemgået. Men alt i alt er der i 2008 afsat 130 millioner kroner til anskaffelser af sundheds-it i Region Hovedstaden.

Søren Zachariassen regner med, at alle regionens sygehuse i løbet af i år vil have portaladgang til laboratoriesystemer - biokemi, mikrobiologi og patologi, til blodinformationssystemet og til de billeddiagnostiske systemer.

»Bagefter kommer så de mere specialespecifikke systemer - som for eksempel systemer til intensiv, kardiologisystemer og diabetessystemer. Men det har længere udsigter,« siger han.

Klaus Klausen kommenterer:

»Det løser ikke det helt store problem, som er, at der mangler koordination mellem programmerne, der kunne give beslutningsstøtte til klinikerne. Vores it er fortsat i langt overvejende grad strøm til papir.«

Se hele undersøgelsen ved at klikke her.

Brobygger mellem klinikken og teknikken

»I mange tilfælde ville problemerne med it ikke være der, hvis vi - lægerne, brugerne - var med, når programmerne bliver lavet. Lægerne må på banen, når der skal indføres ny it, så systemerne passer ind i det daglige arbejde og ikke omvendt.« Det mener overlæge Annabel Lee Krarup, som er ved at tage en master i sundheds-it. Med den kan hun være med til at sikre, at nye programmer og systemer bliver så smidige og brugervenlige som muligt.

Allerede i dag har hun fingrene dybt nede i it-systemerne på Hvidovre Hospital, hvor hun veksler mellem at være overlæge på ortopædkirurgisk afdeling og it-administrator. Det gav hende blod på tanden til at bygge en ekstra uddannelse oven på, der giver teoretisk ekspertise i it-implementering i organisationer, både teknisk og organisatorisk.

For hende er der ingen tvivl om, at vejen ud af de mange frustrationer og spildtid er at tænke i brugerne fra starten.

»Man kan sige, at der skal være tre faser eller principper, når et nyt system skal indføres, som jeg nu bliver rustet til at tage mig af. Jeg kan lave en forundersøgelse, der skal afklare, hvad behovet er og hvad man ønsker, at et nyt system skal bruges til. Så kan jeg være med til at designe det, så det bliver så brugervenligt som muligt. Det skal være smidigt og opbygges logisk i forhold til lægernes daglige arbejdsgang på klinikken. Og det bør afprøves i et miljø, der ligner hverdagen. På toppen af Herlev Sygehus har man for eksempel indrettet et it-eksperimentarium. Det kan man leje og afprøve sit system i autentiske omgivelser. Endelig kan jeg være med til at implementere det, organisatorisk og teknisk.«

Annabel Kra rup pointerer, at it-folk, administratorer og læger ofte har forskellige tilgange til epj.

»Når lægen skal registrere en operation, er det som regel med afkrydsning og med mulighed for en enkelt besked. Krydser er gode, når man skal lave statistikker og kontroller. Men mange læger føler det ensrettende og fagligt unuanceret og savner derfor mulighed for fritekst, hvor de med egne ord kan beskrive, hvad de har gjort i forbindelse med en patientbehandling. Den slags ting mener jeg man bør tage hensyn til, hvorfor der bør være mulighed for fritekst - om det så skal dikteres eller være talegengivelse.«

Som brobygger vil hun også arbejde for, at registreringer forekommer lægerne meningsfulde. De skal være fagligt relevante og tjene et formål. Derfor er hun ikke bare brobygger mellem klinikken og teknikken, men også teknikken og politikken.