SSI-chef: Frygter ringere beredskab

Først blev Statens Serum Institut (SSI) fusioneret med andre enheder i Sundhedsstyrelsen, og en fyringsrunde betød en betydelig nedskæring blandt medarbejderne. Siden meddelte Region Hovedstaden, at den, ligesom Region Sjælland gjorde sidste år, selv ville foretage de fleste af de diagnostiske undersøgelser for almen praksis i stedet for at have SSI til at gøre det. Det ville formentlig føre til fyringer på grund af indtægtstabet, lød bekymringen, ligesom der var frygt for, at visse opgaver, der i dag gøres af SSI, fremover slet ikke vil blive udført, hvis regionerne selv vil klare deres diagnostiske prøver.

Administrerende direktør i SSI Nils Strandberg Pedersen, hvad er det endt med?

»Region Hovedstaden har primært taget praksissektorens prøver hjem, det har de andre regioner allerede gjort. Så det er der ikke så meget mærkeligt i. Men det har betydet et tab i omsætningen på op imod 80 mio. kr. Det betyder, at vi må tilpasse os, og det vil sige reducere - i aktiviteter og mandskab. Lykkeligvis er det mest sket ved naturlig afgang og flytning«.

Og hvad med opgaverne?

»Vi har altid brugt en vis del af omsætningen - 20 pct. faktisk - til forskning og nyudvikling. Ud over de 80 mio. kr. fra Region Hovedstaden taler vi samlet om knap 200 mio. kr., som vi har mistet i omsætning de seneste tre år, fordi regionerne har hjemtaget analyserne. Derfor er vi nødt til at reducere på forskning og udvikling. Når vi har brugt 20 pct. til forskning og udvikling, er det, fordi vi mener, at det er nødvendigt, hvis man skal kunne opretholde et forskningsbaseret beredskab. Ellers kommer vi bagud og vi risikerer at stå i en situation, hvor vi ikke kan klare en epidemi«.

Hvad er det for en forskning?

»Vi laver en betydelig forskning i udvikling af nye diagnostiske metoder. Vi laver analysemetoder til påvisning af nyerkendte infektionssygdomme, for eksempel i tilfældet med SARS eller den nye coronavirus. Eller der er nye problemstillinger, som vi gerne vil forske i og lave diagnostiske metoder til at håndtere. Den nye molekylærbiologiske udvikling, genforskning mv. giver hele tiden nye muligheder for at lave bedre diagnostisk. Vi har hvert år lavet 10-15 nye analyser, men det tempo kan vi ikke opretholde«.

Hvorfor er den forskning så vigtig?

»Fordi de analyser ikke bare kan købes færdige. Jo, måske efter nogle år kunne vi efterfølgende købe dem et andet sted. Men ikke på det tidspunkt, hvor vi laver dem«.

Laver man dem parallelt i flere lande?

»Hvis man står akut med problemet med at skulle diagnosticere f.eks. SARS eller den nye coronavirus, så skal man også kunne løse det akut, og der har vi altid været på forkant i Danmark. Vi har haft et meget, meget højt beredskab på de her ting. Det håber jeg også, vi kan fremover, men det kræver, at vi laver en skarp prioritering«.

Gør dette vores beredskab ringere?

»Ja. Det er i hvert fald det, vi frygter, men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at undgå det. Men vi tror ikke, at vi kan undgå, at vi frem over vil være knap så langt fremme i skoene på alle områder som tidligere. Det er ikke sådan, at vi ikke har et forsvar mod smitsomme sygdomme, vi har stadig et godt beredskab - men ikke så godt som tidligere«.

Når regionerne hjemtager de diagnostiske prøver, er det vel et spørgsmål om økonomi?

»Jo, det er klart, for regionerne kan jo spare den del af det, som vi bruger på forskning ved selv at gøre det. Og regionerne er ved at finde deres ben og har større kapacitet, og så kan de lave den slags ting.«

Har I allerede måttet prioritere skarpere?

»I år mærker vi ikke konsekvenserne i form af nedgang, det bliver først til næste år, så derfor har vi ikke prioriteringerne på plads endnu«.

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut (SSI) sikrer forskningsbaseret sundhedsdokumentation, rationel udnyttelse af it i sundhedsvæsenet og beredskab og forebyggelse i relation til smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser.

SSI varetager:

• Indsamling og formidling af data om befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet.

• Koordinering af it-understøttelsen i sundhedsvæsenet samt drift og udvikling af sundheds-it systemer i ministerområdet.

• Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdommes og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.

• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og genetiske sygdomme.

• Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion eller fremskaffelse.

• Beredskab mod biologisk terrorisme.

• Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for Instituttets aktivitetsområder, herunder drift af Danmarks National Biobank.

SSI skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Samtidig skal Instituttet være en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed.

Kilde: www.ssi.dk