Regeringens lægedækningsudvalg forventes i september at forlade fasen med at definere problemer til at diskutere løsninger. Men hvad siger udkanten selv? Her giver tre sygehusdirektører deres bud på, hvordan lægemanglen kan afhjælpes.
Regeringens lægedækningsudvalg forventes i september at forlade fasen med at definere problemer til at diskutere løsninger. Men hvad siger udkanten selv? Her giver tre sygehusdirektører deres bud på, hvordan lægemanglen kan afhjælpes.
"Vi kan ikke kun have sygehuse der, hvor lægerne vil bo"
”Det er ikke noget, regioner, sygehuse, Lægeforeningen, staten eller kommunerne kan løse alene. Hver har en rolle i det. På sygehusene har vi ansvar for at sørge for, at der er et kvalitetstilbud til vores borgere, som gør, at vores medarbejdere kan være reelt stolte over det, de laver. Så arbejdsmiljøet skal være godt. Jeg mener, at det er mere udfordrende i udkanten. Kommunerne kan bidrage med ting som f.eks. gode børnepasningsordninger.
Så skal vi også være opmærksomme på, at specialisering er god, men den skal udføres med klogskab. Der er Sundhedsstyrelsen med på banen. Jo mere, man udhuler faglige opgaver på sygehusene, jo sværere vil det være at tiltrække nyuddannede speciallæger. Jeg kan godt forestille mig et samarbejde med de store universitetssygehuse, hvor de f.eks. et par gange om ugen har udefunktion i udkanten med nogle mere avancerede behandlinger. Det kan gå begge veje, hvor vi også sender medarbejdere til dem”.
Er der noget i vejen for, at I kan lave sådanne aftaler nu?
”Nej, bortset fra, at Sundhedsstyrelsen har nogle retningslinjer, der skal overholdes. Men jeg kan godt opleve, at vi har for en for stor konkurrencementalitet inden for sygehusvæsenet. Der vil udkanten automatisk tabe. Der mener jeg, at alle – på tværs af regionerne – skal kunne samarbejde. Vi har snakket med vores egen regions sygehuse og er i dialog med Køge om nogle modeller, men vi er ikke nået så langt. Vores problem er også vagtdækningen”.
Du nævnte Lægeforeningen?
”Det er min helt personlige holdning, at både Lægeforeningen, FAS, Yngre Læger og i og for sig også PLO bør være mere solidariske med befolkningen. Læger koster over en million i gratis uddannelse, så det er rimeligt også at være med til at betale tilbage til dem, der har betalt for den. Vi skal ikke tvinge folk ud at arbejde et sted for good and ever. Men at læger nogle gange om måneden eller i en periode bruger en ekstra time på transport, synes jeg, er det mindste, de kan gøre. Vi kan ikke kun have sygehuse der, hvor lægerne vil bo. Det håber jeg sandelig, at Lægeforeningen er enig i”.
Hvad med staten?
”Tag det helt urimelige befordringsfradrag. Hvis du bor i Nykøbing F og arbejder i København, så får du det store befordringsfradrag. Men hvis du gør det omvendte, får du kun det lille fradrag”.
"Man kunne måske indføre et selektivt ansættelsesstop"
”Alle er fuldstændigt med på, at vi skal have et godt rygte blandt uddannelsessøgende læger, det gælder ikke mindst på KBU området. Og så har vi specielle uddannelsesforløb for særligt interesserede, f.eks. delestillinger hvor nyuddannede speciallæger inden for relevante specialer får mulighed for en halv ph.d. stilling og en klinisk stilling med vagtforpligtigelser. De er halvt bagvagt og halvt ph.d. studerende. Vi booster også forskningsstrategien i samarbejde med Aalborg Universitetshospital ved mulighed for delestillinger”.
Med hensyn til lægedækningsudvalget?
”Vi bliver nødt til at se samlet på, hvordan vi bruger vores speciallæger. Det nytter ikke noget, at nogle hospitaler får lov at ansætte tonsvis, mens andre er nødlidende. Den er rigtigt svær, for det er jo et frit land, vi lever i. Man kunne måske indføre et selektivt ansættelsesstop på de afdelinger, hvor der f.eks. er 70 pct. dækning inden for de specialer, hvor der er en generel mangel i Danmark. Sådan at alle skulle have 70 eller måske 60 pct. dækning, før de kunne begynde at ansætte yderligere.
Det med at lokke med penge er skruen uden ende. Men man kunne gøre som f.eks. i Region Midt, hvor de, så vidt jeg ved, har lavet en fast opgradering, jo mere perifert du kommer ud. Centralt får overlægerne ikke noget tillæg, men hvis du kommer til Randers, Viborg, Holstebro osv., får du større og større tillæg. Man kunne generalisere den lønspredningsmodel i hele Danmark”.
Hvad med organiseringen?
”I den regionale organisering kunne man tænke rekruttering mere ind. Vi har f.eks. lavet en aftale om urologi med Aalborg, hvor stort set alt i hovedfunktionsurologi kommer til at foregå i Frederikshavn. Det samme inden for ortopædkirurgi, hvor nogle af de operationer, som ortopædkirurger synes er interessante, ligger på Farsø Sygehus. Regionerne kunne godt være mere fremme i skoene med at presse universitetshospitalerne til at udlægge nogle af regionsfunktionerne decentralt og være med til at bygge spændende faglige miljøer op på regionshospitalerne”.
Og regeringen?
”Jeg er imod at stavnsbinde eller tvangsudskrive læger, og det er jo sådan noget, en minister kan finde på. Fire- og femårsfristen skræmmer. Uden at jeg teknisk er inde i det, så kunne ministeren måske lægge lidt pres på regionerne om at organisere deres sundhedsvæsen, så de tilgodeser de decentrale, faglige miljøer. Jeg hører nogle steder i landet, at den regionale organisering af sundhedsvæsnet hæmmes af for mange interessenter, politiske som faglige, i de forskellige ledelsesfora. Jeg tror ikke, det vil gå ud over det regionale selvstyre, at få nogle gode, lidt mere bindende ”råd” fra ministeren.
Man kunne også foreslå en mere systematisk måde at rekruttere udenlandske læger på. Man kunne kompetenceudvikle dem sammen og fordele dem på universitetshospitalerne og de mere decentralt liggende regionshospitaler – rigtigt mange på afdelingerne er ikke fremmende for rekrutteringen, tror jeg. Man kunne regulere det en lille bitte smule”.
"Jeg er faktisk meget ked af, at man nedlagte internmedicin som speciale"
”Vi har i halvandet år ønsket en skævdeling af, hvordan vi tildeler KBU forløb, så vi fik flere ud i periferien i stedet for ind til Odense. Det har vi nu gennemført, så nu kommer der flere læger ud til os fra universitetet. Vi rammer næsten vores kapacitetsmaksimum, men det går. Vi ved, at jo flere KBU-læger, vi får ud, jo flere bliver her i intro-, forsker- eller HU-stillinger. Det er den langsigtede plan. Vi lokker også med gode boliger og børnepasningsmuligheder.
Vi er også i den situation, at vi har lukket Haderslev sygehus, så en del vagter er forsvundet. Det har hjulpet.
Så I mangler ikke læger længere?
”Vi har mange udenlandske læger, men vi ser nu, at flere danske speciallæger begynder at søge herned. Det gjorde de ikke for tre år siden. Men vi har ikke et overskud af læger. Det, jeg mener har bragt lidt grus i maskineriet er, at der er lukket så meget og så hurtigt op for mange ph.d. forløb. Vi har 300 ph.d. forløb i Region Syddanmark. Det har taget 300 læger ud af den normale uddannelsesvej, hvilket er rigtigt ærgerligt. Det er så nok også dem, der er begyndt at komme ud nu”.
Har du nogle budskaber til lægedækningsudvalget?
”Skal man tvinge flere ud? Det er jeg meget imod. Jeg synes heller ikke om femårsreglen. Drop den. Det handler vel også om almen praksis. Der tror jeg er et større problem”.
Hvad kan regioner og kommuner gøre?
”Vi har et sygehus i Tønder, som er et daghospital kun med medicinske ambulatoriefunktioner - det er nærmest et udvidet sundhedscenter. Man begynder at få en anden holdning til den slags satellitter rundt omkring. Det ville virkelig hjælpe i sundhedshusene, og jeg tror også, det kan være med til at tiltrække læger. Det gør, at man får et meget bedre samarbejde med primærsektoren, ikke bare de praktiserende læger men også kommunerne. Vi er ved at tage hul på diskussionen, om vi måske skal have en kardiolog eller andre speciallæger derud en gang imellem (i Tønder, red.). Man kan sagtens lave meget på distance, så det kun er de rigtigt syge, der indlægges.
Og så kan man gøre meget med brug af telemedicin. Der er rigtigt mange besøg i ambulatorierne, der er overflødige.
Endelig er en af de ting, som diskuteres meget, akutmedicin. Jeg er faktisk meget ked af, at man nedlagde internmedicin som speciale. Det har virkelig været et problem, at de ikke findes længere, for det er dem, der faktisk er behov for på akutmodtagelserne. Vi har en del tyske internmedicinere, men de må så ikke kalde sig speciallæger her”.
