Herlev/Gentofte Hospital skal om et halvt år som det første hospital i Østdanmark rulle et nyt it-system ud, og det betyder store ændringer for lægerne og bedre kvalitet, siger hospitalsdirektør. Lægerne frygter mere registrering.
Den 21. maj næste år – eller om lidt mere end et halvt år – vil et nyt it-system blive det bærende på Herlev/Gentofte Hospital, og det kommer de ansatte til at mærke, siger Anne Gram, vicedirektør på hospitalet.
»Det næste halve år kommer sundhedsplatformen til at fylde meget for alle ansatte. Og lige nu ser vi på, hvordan vi implementerer systemet, uden at det forstyrrer driften i perioden mere end højst nødvendigt«, siger Anne Gram.
Region Hovedstaden og Region Sjælland besluttede allerede i 2012 at lave en fælles elektronisk patientjournal, der skulle give mindre dobbeltarbejde og øget patientsikkerhed, når patienter og ansatte bevæger sig på tværs af de to regioner. Sundhedsplatformen bliver af de to regioner kaldt »det største danske sundheds-it-projekt nogensinde« og vil erstatte op mod 30 forskellige it-systemer.
Herlev/Gentofte Hospital er det første hospital, der skal benytte det nye system, og det betyder, at ca. 6.000 ud af de 6.500 ansatte på hospitalet skal uddannes i systemet. Alle hospitalets 1.200 læger skal ifølge Anne Gram uddannes i systemet i 10-28 timer – afhængigt af lægens funktion. Uddannelsen begynder for de fleste læger syv uger før starten – det vil sige omkring 1. april – mens uddannelsen af superbrugere og ledere begynder yderligere en måned tidligere.
Men for at den omfattende uddannelsesplan kan lykkes, er ledelsen blevet enig med de ansatte om, at al ferie, uddannelses-, konference- og mødeaktivitet som udgangspunkt ikke kan afholdes i perioden fra den 1. marts 2016 til den 21. maj 2016.
»Det betyder nødvendigvis, at de ansatte holder ferie på tidspunkter, hvor vi normalt ikke har ansatte på ferie. Det er afdelingsledernes ansvar at klare det puslespil, men jeg kan ikke afvise, at lægerne får mere travlt i den kommende tid på grund af, at flere holder ferie«, siger Anne Gram.
Hun regner med, at ca. tre ud af lægernes ti årlige efteruddannelsesdage går til uddannelse i sundhedsplatformen.
Den kommende travle tid er dog værd at stå igennem, mener vicedirektøren – for på den anden side venter et mere enkelt og bedre system, der sikrer højere faglig kvalitet.
»Vi har store forventninger til, at den faglige kvalitet bliver øget. Alene fordi systemet erstatter langt de fleste af vores nuværende systemer, bliver det mere overskueligt for lægerne. Desuden er systemet opbygget, så lægen i højere grad bliver understøttet i de rigtige beslutninger. I dag skriver lægerne behandlingsplanen i tekstform i journalen, men det bliver erstattet af en slags skabeloner eller tjeklister, så lægen næsten ikke skal skrive, men mere krydse af bygget op om, hvad der er bedst praksis«, siger Anne Gram.
Den opbygning betyder også, at arbejdsgangen med, at lægen dikterer, hvorefter lægesekretæren skriver ind i journalen bliver afskaffet.
»Noget af det nye er, at lægerne selv skal dokumentere, og at dokumentationen skal ske sammen med patienten. Selvfølgelig vil det tage noget tid, før lægerne bliver eksperter i at bruge systemet, men på længere sigt forventer vi ikke merarbejde for lægerne som følge af den ændrede journalføring«, siger Anne Gram.
Netop fordi det vil tage lægerne og andre ansatte noget tid, før de mestrer systemet, overvejer hospitalets ledelse, om der skal ekstra bemanding på i perioden.
»Vi overvejer også, om de andre akuthospitaler i området skal tage en del af vores patienter i den periode, mod at vi gør det samme, når de skal have implementeret sundhedsplatformen«, siger Anne Gram.
Formand for Overlægerådet på Gentofte Hospital, Holger Mosbech betegner udmeldingen om begrænset mulighed for ferie og efteruddannelse som »kluntet og rigid«, men efter hans opfattelse har ledelsen siden blødt op. Bekymringen gælder i højere grad selve systemet, siger han.
»Ud fra de udgaver af systemet, vi har kunnet se og teste, ser det ud til at være et system, der gør det sværere at få overblik og vil kræve væsentligt mere arbejde ved skærmen for lægerne. Jeg er bange for, at der kommer for meget og unødig registrering set fra en læges vinkel. Det er sikkert godt for en administrator, der skal lave statistik, men ikke for lægerne. Lægernes fokus bliver fjernet fra diagnose og behandlingsplan«, siger Holger Mosbech.
Sygehistorien er ifølge Holger Mosbech baseret på dropdown-menuer og spørgeskemadata fra patienter, og det giver flere problemer, mener han.
Faktaboks
»I mit speciale, allergologi, har vi i mange år brugt spørgeskemaer. De kan bruges til en overordnet indgang til patienten, men ikke til at aflaste lægerne i vores anamneseoptagelse. Hverken lægens eller patientens afkrydningsskemaer kan stå alene, specielt ikke i anamnesetunge specialer med komplekse problemstillinger eller hos ældre patienter med flere lidelser, der skal prioriteres forskelligt. Der skal mange flere og individualiserede oplysninger og et godt overblik til at give det nuancerede billede af patientens problemer, som er nødvendigt for en kvalificeret diagnose og behandling. Det er jo fortsat det, der er den lægelige kerneydelse. Det er meldt ud, at den ‘frie tekst’ kun vil blive en nødløsning. Den skal skrives af lægen selv – og måske endda i et felt med begrænset plads. Vi har efterlyst muligheden for fortsat at kunne diktere og få skrevet væsentlige dele af journalen, og det håber vi meget på kan lade sig gøre«, siger Holger Mosbech.
Som en nyskabelse skal journalen skrives sammen med patienten, men især mange ældre vil slet ikke kunne følge med i alle de felter, som lægerne skal krydse af i, og også af den grund vil journaloptagelsen tage længere tid, mener Holger Mosbech.
»Systemet er i teorien godt, specielt for den utrænede læge, fordi man får husket at spørge om det hele og kan få en vis ‘beslutningsstøtte’. Men dagligdagen er travl på et hospital. Det nye system vil kræve flere lægelige resurser, og det er der desværre ikke lagt op til. Jeg kan ikke se, at andre dele af systemet i væsentlig grad frigør lægetid. Så konklusionen bliver, at vi enten skal løbe hurtigere eller se færre patienter«, siger Holger Mosbech.
Også FAS-tillidsmand og sekretær for Overlægerådet på Herlev Hospital, Merete Vaage-Nilsen, bekymrer sig over potentielt ekstra arbejde til lægerne.
”Der er planlagt reduktion på 25 pct. af lægesekretærgruppen, og det betyder sandsynligvis mere arbejde til lægerne. Vi håber, at systemet bliver mere effektivt, men belært af tidligere erfaring tvivler vi på det, og så ender vi læger reelt med mere administrativt arbejde. Desuden er vi bekymrede over, at startvanskeligheder vil have negativ betydning for patientudredning og behandling, samt medføre stigende ventetider. Lægerne på Herlev har på nuværende tidspunkt fået meget lidt information om systemet, så mange føler sig usikre over, hvad systemet reelt får af betydning. Men ingen kan være i tvivl om, at tiltag som Sundhedsplatformen er både berettiget og stærkt tiltrængt.” siger hun.
For trods bekymringerne hæfter begge læger sig ved enkelte og vigtige lyspunkter:
»Jeg glæder mig til et integreret system, så jeg bliver fri for at logge på og af så mange forskellige systemer. Det er nyt og godt«, siger Holger Mosbech.
