Region Midtjylland skal spare endnu mere end hidtil troet og stopper nu for ansættelser. En stor spareplan sløjfer desuden projekter inden for uddannelse og beskærer bl.a. uddannelsen af almenmedicinere. Kras kritik fra lægeorganisationer.
Der bliver indtil videre ikke ansat flere læger - heller ikke ledere - på Region Midtjyllands hospitaler. Det er resultatet af en spareplan på i alt 540 mio. kroner næste år stigende til 699 mio. kroner i 2019, skriver regionen på sin hjemmeside.
Oprindelig var det meningen, at der "kun" skulle spares 386 mio. kroner i 2016 - det skete i en spareplan, der blev udmeldt tidligere i år.
Regionen har alene for næste år altså fundet yderligere besparelser på 154 mio. kr. i en omfattende ny spareplan, som er sendt i høring i dag.
Planen omfatter bl.a. et øjeblikkeligt stop - dvs. fra 1. maj - for nyansættelser. Det gælder også ledere. I stedet kan der evt. blive tale om omplaceringer, fremgår det af regionens hjemmeside.
Det er ikke forsvarligt, at man forsøger at finde penge til ny, dyr medicin ved at skære ned og kræve, at de ansatte skal løbe endnu hurtigere. Overlægeforeningens formand Anja Mitchell
I en uddybning af planen for bl.a. fælles puljer fremgår det desuden, at spareplanerne går hårdt ud over uddannelsesområdet. En pulje mærket "styrkelse af uddannelsesområdet" andrager i det nuværende budget 14,7 mio. kroner i år, som helt sløjfes.
Uddannelsesinitiativer specifikt inden for akutmedicin beskæres med 1,5 mio. kroner, og hospitalernes deltagelse i uddannelsen af fremtidens almentpraktiserende læger beskæres med seks mio. kroner.
Aarhus Universitetshospital (AUH)har lavet en særskilt beregning af konsekvenserne af regionens spareplan.
Beregningen viser, at AUH rammes for sammenlagt 202,3 mio. kroner fremgår det.
Det vil gå ud over "alle personalegrupper" og "alle afdelinger", skriver hospitalet på sin hjemmeside.
Desuden lægger sparekataloget op til bl.a. flytning af en række behandlinger på hovedfunktionsniveau ud til regionshospitalerne, ligesom Fertilitetsklinikken nedlægges.
Baggrunden for de omfattende besparelser har hele tiden været udsigten til store udgifter til ny medicin. Men også primærsektoren og uddannelsen af speciallæger volder økonomiske kvaler.
"Den seneste gennemgang af regionens økonomi viser, at udgifterne til især hospitalsmedicin, praksissektoren og tilskudsmedicin siden de oprindelige sparemål blev vedtaget i januar er steget mere, end vi havde forventet.
Samtidig forventer vi en væsentlig stigning i antallet af speciallæger under speciallægeuddannelse, hvilket også fører til en udgiftsstigning over årene 2016-2019. Og derfor skal vi nu finde flere penge, end vi oprindeligt havde regnet med", forklarer Region Midtjyllands økonomidirektør Per Grønbech.
Både Yngre Læger og Overlægeforeningen kritiserer Region Midtjyllands sparekatalog kraftigt. F.eks. hæfter Yngre Lægers formand, Camilla Ratchke, sig ved uddannelsen af almenmedicinere, som ifølge sparekataloget skal beskæres hvad angår den del, hospitalerne står for.
"I en virkelighed, hvor vi alle sammen taler om det nære sundhedsvæsen, og at almen praksis er undernormeret og at vi bør have flere almenmedicinere uddannet, så vil jeg mene, det er en forkert vej at gå", siger hun.
"Hvis man reducerer lønudgifterne her, så kan det kun betyde færre mennesker. Det er noget bekymrende. Det er ikke det signal, som både den samlede lægestand og det brede samfund sender".
Hvad med ansættelsesstoppet?
"Det har vi hørt om i anden sammenhæng, og det er naturligvis det første, man hører, når der skal spares. Men vi kan ikke blive ved med at levere samme høje kvalitet med færre medarbejdere. Og vi har diverse rapporter fra Arbejdstilsynet landet over, der viser, at arbejdsmiljøet er svært under pres. Det er den forkerte vej at gå".
Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen, er på samme linje.
”Det er ikke forsvarligt, at man forsøger at finde penge til ny, dyr medicin ved at skære ned og kræve, at de ansatte skal løbe endnu hurtigere. De voldsomme sparekrav understreger, at politikerne nu må på banen og tage ansvar for prioritering i sundhedsvæsenet”, siger hun.
”Sygehusene i Midtjylland har allerede været igennem adskillige hårde sparerunder, og arbejdsmiljøet lider stærkt under disse vilkår. Derfor understreger de nye, voldsomme sparekrav behovet for, at politikerne – også i Folketinget – tager sygehusenes økonomi op til ny vurdering. Ellers må de tage konsekvensen og sige, hvilke behandlinger der ikke er råd til”, siger Anja Mitchell.
