Skip to main content

Stor forskel på fødeafdelingers tilbud til førstegangsfødende

Fødeafdelinger i Nordjylland og Nordsjælland går imod regeringens forslag til førstegangsfødende, mens andre fødeafdelinger er mere positivt stemt.
Fra den 1. februar kan nyfødte sammen med deres forældre blive sendt hjem efter 2-4 timer efter fødslen på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, hvis ellers graviditet og fødsel har været ukompliceret. Foto: Colourbox
Fra den 1. februar kan nyfødte sammen med deres forældre blive sendt hjem efter 2-4 timer efter fødslen på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, hvis ellers graviditet og fødsel har været ukompliceret. Foto: Colourbox

Anders Heissel, ah@dadl.dk, og Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

24. jan. 2019
10 min.

Mens regeringen i sundhedsreformen foreslår, at førstegangsfødende får en garanti til et todagesophold på sygehuset, så er de på vej i en helt anden retning i Nordjylland.

Fra den 1. februar i år indfører Regionshospital Nordjylland begrebet ”hjemmebarsel”, hvor førstegangsfødende, der har haft en normal og ukompliceret fødsel, bliver tilbudt at komme hjem 2-4 timer efter fødslen, siger Lars Burmester, klinikchef på Regionshospital Nordjylland i Hjørring med ansvar for fødeafdelingen.

”Der er ingen tvang, så hvis de nybagte forældre gerne vil blive, så finder vi ud af det. Men vi synes, at vi skal bruge vores begrænsede ressourcer på dem, der har behov. Og derfor begynder vi at sende førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret fødsel, og som er indstillet på det, hjem. Nordjyder er fornuftige mennesker, og de kan godt se, at de ikke skal ligge på sygehuset, hvis ikke de har brug for det”, siger Lars Burmester.

Hospitalet i Hjørring er med ca. 1.300 årlige fødsler et af landets mindste fødesteder, og ca. halvdelen er førstegangsfødende, og af dem er ca. 60 pct. ukomplicerede – det svarer til i alt 390 førstegangsfødende med en ukompliceret fødsel. Lars Burmester forventer, at halvdelen af dem – omkring 200 kvinder - vil tage imod tilbuddet om at komme hjem 2-4 timer efter fødslen. Derfor vil regeringens forslag om en todagesgaranti være en stopklods for det tiltag.

”Målet med tiltaget er at frigive flere sengepladser til dem, der har brug for det, og hvis vi skal til at leve op til en garanti på to dage til alle førstegangsfødende, så skal vi til at åbne flere sengepladser og binde flere sygeplejersker og jordemødre til det. Og det vil efter min mening være spild af penge. Regeringens tiltag er godt, fordi det skaber mere tryghed, men det er ret usædvanligt at udstikke en ret til, at raske mennesker kan lade sig indlægge. Dem, der har haft en svær eller kompliceret fødsel, forbliver i dag jo indlagt. Og hvis en kvinde insisterer på at blive her efter en fødsel, selv om der ikke er lægelig indikation på det, så slæber vi hende ikke ud af afdelingen. Så finder vi ud af det, for tryghed er alfa og omega”, siger Lars Burmester.

Mens Regionshospital Nordjylland i Hjørring er ved at indføre konceptet ”hjemmebarsel” har det eksisteret i næsten to år på Nordsjællands Hospital. Her bliver førstegangsfødende tilbudt at komme hjem 4-6 timer efter fødslen, hvor de får et ekstra hjemmebesøg. Det tager ca. en tredjedel af de førstegangsfødende imod, mens resten bliver en eller to overnatninger, siger Peter Hornnes, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

”Derfor ser jeg ingen sundhedsfaglig eller servicemæssig gevinst i forslaget om en garanti på to overnatninger til førstegangsfødende. Der findes ingen dokumentation for, at det er godt for amningen, eller at barselsforløbene generelt bliver bedre af, at alle førstegangsfødende bliver på hospitalet i to dage. Hvis garantien bliver til virkelighed, skal min afdeling måske have flere senge og mere personale, og så vil afdelingen bruge penge på raske i stedet for på syge. Det er forkert prioritering efter min mening, for samfundet får ikke mere sundhed for de ekstra penge”, siger Peter Hornnes.

Ifølge den ledende overlæge indførte hospitalet "hjemmebarsel" for at opfylde et behov fra de fødende om at komme så hurtigt hjem som muligt, men hvor afdelingen til gengæld bakkede op med et ekstra hjemmebesøg, telefonkontakt, hotline og ekstra samarbejde med den kommunale sundhedshedspleje.

Var det en spareøvelse?

”Det var både en øvelse for at spare, for at udnytte ressourcerne bedst og for at give kvinderne og familierne et godt barselsforløb. Jeg tror, at udviklingen vil gå mod endnu flere ambulante fødsler”, siger Peter Hornnes.

Faktaboks

Fakta om todagesgarantien:

På linje med Rigshospitalet

Sygehus Vendsyssel og Nordsjællands Hospital er dermed på linje med Rigshospitalet, der før jul besluttede at nedlægge barselsafsnittet på Patienthotellet. Heidi Sharif, overlæge og klinikchef på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet, peger på det paradoksale i, at regeringen ønsker at reducere antallet af sengedage, mens den samtidig vil tilbyde indlæggelse i to døgn til de allermest raske på hele hospitalet.

”Man er ikke syg, fordi man føder et barn. Det, der har betydning for familiedannelse og etableringen af amningen er, at familierne føler sig trygge. Det kræver hjælp, støtte og omsorg fra fagprofessionelle, men der er ingen evidens for at den tryghed har sammenhæng med ophold på sygehuset”, siger Heidi Sharif.

Ifølge klinikchefen bliver fødende, der er sårbare eller har brug for hjælp i starten, naturligvis ikke sendt hjem 4-6 timer efter en fødsel. Det er de stærke, raske kvinder, vi taler om, siger hun.

”Vores oplevelse er, at familierne generelt har været tilfredse og trygge ved at blive sendt hjem ambulant efter fødslen med det tilbud, vi har om hjemmebesøg, hvor familien får mulighed for at få rådgivning i deres helt egne omgivelser og af en jordemoder, der koncentrerer sig 100 pct. om familien og de udfordringer, de evt. oplever”, siger hun.

Baggrunden for beslutningen på Rigshospitalet var, at barselsstuerne på Patienthotellet for ofte stod tomme, men Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) har tidligere kaldt det et tegn på, at noget er ”rivravruskende galt”.

”Det er den forkerte retning at gå. Der er vigtigt, at der er gode og rolige rammer til at få amningen og familielivet etableret”, sagde Flemming Møller Mortensen til DR.

Og ifølge Socialdemokratiets sundhedsudspil fra oktober skal nybagte mødre have en ret til at kunne blive på sygehuset to dage efter fødslen. Præcis som det lyder i regeringens sundhedsreform.

Men at udstikke en ret til to døgns indlæggelse for førstegangsfødende går stik imod regeringens intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen, skrev Sidsel Vinge, projektchef i Vive for nylig. Det er problematisk, at regeringen med den ene hånd vil reducere antallet af indlæggelser på sygehusene med 40.000 indlæggelser og med den anden give todagesgarantien til førstegangsfødende, skrev forskeren i et debatindlæg i Altinget.dk.

Og det standpunkt er der flere tilhængere af, blandt andre Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Her har alle førstegangsfødende en mulighed for at blive i op til to døgn, men ca. 40 pct. af de fødende vælger at tage hjem 4-8 timer efter fødslen.

”Det er altid positivt, at der kommer mere fokus på de førstegangsfødende, men jeg ser det som en uheldig måde at føre sundhedspolitik på. Igennem de seneste år har landets fødeafdelinger været presset mere og mere blandt andet med det politiske ønske om, at antallet af ambulante fødsler skal være på 50 pct., og nu skal vi den anden vej. Det er ikke et seriøst forslag, for hvis forslaget bliver en realitet, skal vi til at omorganisere igen med hvad det medfører af problemer med nye senge og nyt personale. Jeg ser mange andre områder bare inden for mit eget speciale gynækologi og obstetrik, der kunne bruge pengene bedre. Hvis en kvinde har haft en en ukompliceret barsel og fødsel og amningen går godt, vil det være bedst for den fødende at komme hjem hurtigt”, siger Bjarne Rønde Kristensen.

Samme holdning har Ann Fogsgaard, chefjordemoder på Hospitalsenheden Vest, hvor førstegangsfødende siden 2016 har haft et valg mellem at tage hjem kort tid efter fødslen med to hjemmebesøg eller efter en nat med et enkelt tilhørende hjemmebesøg. Eller blive på hospitalet i op til to døgn. Og efter de første år med konceptet vælger 43 pct. ikke at blive på hospitalet i to dage, men vil gerne hjem efter relativt kort tid, siger chefjordemoderen.

”Derfor er løsningen individuelle løsninger og ikke en garanti på to døgn. Vi skal give dem tilstrækkelig hjælp, hvis de har brug for det både på hospital og derhjemme, men hvis politikerne hævder en ret, vil det blive styrende for, hvordan familierne tænker. Så vil nogle førstegangsfødende måske tro, at det er det bedste at være på hospitalet i to døgn efter en fødsel. Men det er ikke altid det bedste”, siger Ann Fogsgaard.

Det bør jo ikke være sådan, at tilbuddene er forskellige, afhængigt af hvor familierne bor, og der forsøger politikerne helt rigtigt at gøre noget ved. Charlotte Wilken, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital

Herlev og Hvidovre enige med regeringen

Til gengæld er praksis og holdningerne anderledes hos bl.a. Helle Ejdrup Bredkjær, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Herlev Hospital. Her bliver langt de fleste førstegangsfødende i et eller to døgn, men det skyldes, at mangel på jordemødre har tvunget afdelingen til at droppe hjemmebesøg til førstegangsfødende.

”Jeg synes derfor, at en garanti på 48 timer til førstegangsfødende er både et godt tiltag og et rimeligt tilbud. Selvfølgelig skal man have tilbud om ambulant fødsel, hvis alt er gået godt, og med et jordemoderhjemmebesøg dagen efter eller et tilbud om 1-2 dages indlæggelse på en barselsgang. Men førstegangsfødende skal have ret til de 48 timer efter en lang fødsel, fordi vi mangler jordemødre. Det ideelle er, at der bliver mulighed for at tilpasse tilbuddet til den enkelte nybagte families behov, men indtil vi har nok jordemødre til at kunne klare hjemmebesøgene er en garanti en god tryghed for de førstegangsfødende”, siger Helle Ejdrup Bredkjær.

Også Charlotte Wilken, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, der med ca. 7.000 fødsler årligt er landets største fødested, er enig i det politiske forslag. På Hvidovre Hospital har alle fødende ret til at blive to dage efter fødslen.

”Og det benytter langt de fleste fødende sig af. Det hænger sammen med, at vi ikke har et hjemmetilbud. Hvis de gerne vil hjem hurtigt, får de lov til det, men det gør kun ca. en tiendedel. Selvfølgelig er de fødende nogle af de mest raske, vi har på et sygehus, men de bliver sat i en ny livssituation, når de føder deres første barn, og derfor vi skal give dem stor opbakning. Vi mener, det er dyrere at lave hjemmetilbuddet end at have dem på barselsgang, og de fødende er meget tilfredse med familiestuerne. Det giver dem en stor tryghed”, siger Charlotte Wilken.

Hun mener, at de politiske forslag fra både Socialdemokratiet og regeringen gør op med en uforståelig geografisk forskel i tilbuddene til førstegangsfødende.

”Det bør jo ikke være sådan, at tilbuddene er forskellige, afhængigt af hvor familierne bor, og der forsøger politikerne helt rigtigt at gøre noget ved”.

Til gengæld kan Peter Hornnes, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, ikke se det store problem i, at fødende møder forskellige tilbud, afhængigt af hvor de bor i Danmark.

”Så forskellige er tilbuddene heller ikke. Og den forskel, der er, vil altid være der. Forskellige afdelinger har altid forskellige prioriteringer, og nogle er hurtigere end andre til at komme med på nye tendenser”.

Læs også: DSOG-formand kritisk over for regeringens forslag