Storværk om Steno

Niels Stensen (1638-1686) - eller Nicolaus Steno, som han efter tidens akademiske skik kaldte sig - var på mange måder en moderne videnskabsmand på et tidspunkt, hvor videnskab først var ved at blive opfundet. Han forskede i anatomi i en tid, hvor medicinen var mere voodoo end videnskab, og han blev senere en banebrydende pioner for geologien.

Men selv om han allerede i samtiden var anerkendt som en fremragende forsker, gjorde han også opdagelser og iagttagelser, som man rystede på hovedet ad. I et enkelt tilfælde - nemlig hans teori om musklernes kontraktion - holdt videnskabens hovedrysten først op for få år siden, da moderne computersimulation kunne vise, at han hele tiden havde haft fat i det rigtige. Stensens muskelteori danner i dag grundlag for den biomekaniske forskning.

Nobelinspiration

Tre danske nobelprismodtagere nævner Niels Stensens videnskab som en inspiration for deres arbejde: August Krogh, Niels Bohr og Niels Kaj Jerne. »August Krogh kunne muligvis konkurrere med Stensen om titlen som Danmarks største forsker inden for biologien. Men Krogh udpegede selv Stensen som den, der fortjener titlen«.

Det siger Stenoforskeren, pensioneret læge, dr.med. Troels Kardel, som er redaktør på et murstensværk, der udgives i forbindelse med Niels Stensens forestående 375-års-fødselsdag.

Stensen blev født i det protestantiske Danmark, men tilbragte sit voksenliv i udlandet, hvor han slog sit navn fast som anatom og samarbejdede med tidens vigtigste videnskabsmænd og filosoffer. Senere, i Firenze, var det som geolog, at han gjorde sig gældende. Han rokkede ved selve skabelsesberetningen, da hans undersøgelser gjorde det klart, at Jorden var langt ældre end de 6.000 år, Bibelen opererede med.

Det hindrede dog ikke Stensen i at konvertere til katolicismen, droppe videnskaben og rejse til det protestantiske Nordtyskland som katolsk missionsbiskop.

For Troels Kardel er værket kronen på en Stenoforskning, der har slugt en betragtelig del af fritiden i hans 26-årige virke som praktiserende læge på Amager.

Det 822 sider store, engelsksprogede værk er i tre dele. Første del er en biografi, som tidligere har været udgivet på tysk. Anden del indeholder Stensens videnskabelige arbejder oversat fra latin, fransk og tysk af Paul Maquet. Derved er det muligt at slå op mellem biografi og værk. Tredje del er et webbaseret »vedhæng« med søgbare transskriptioner af de videnskabelige arbejder på originalsprogene.

Stenoeksperter fra flere lande har været involveret i projektet.

Moderne forsker

Niels Stensens tidligste notater er fra studietiden. Under opvæksten i en guldsmedefamilie havde han bl.a. observeret, at forgyldere, som arbejdede med kviksølv, blev syge, og længe før James Lind skrev han, at skørbug kan behandles med citronsaft. Endnu mens Harveys kredsløbslære er stærkt kontroversiel, laver han udkast til en pumpe, der kan assistere kredsløbet - et kunstigt hjerte.

Da han i Amsterdam foretager sin første dissektion på egen hånd, opdager han ørespytkirtlens udførselsgang, i dag kendt som ductus stenonianus. Tidligt begyndte han at beskrive musklernes struktur og slog fast, at hjertet er en muskel - og kun dét.

Helt moderne bliver Niels Stensen, når han i sit hovedværk om palæontologi skriver, at han »ikke har fundet noget, der taler imod« hans observationer og vurderinger, og at han derfor betragter dem som værende »tæt på sandheden« - altså ikke som selve sandheden.

»Det er ellers en videnskabsopfattelse, der først vinder indpas i 1930'erne, da Karl Popper introducerer falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed«, siger Troels Kardel.

Bogen udkommer i forbindelse med Niels Stensens 375-års-fødselsdag den 11. januar. Troels Kardel regner med, at den i begyndelsen af december kan købes som e-bog.

Fakta om bogen

Troels Kardel, Paul Maquet, (red.), »Nicolaus Steno - Biography and Original Papers of a 17th Century Scientist«

Indb., 822 sider

Vejl. pris: 990 kr.

Forlag: Springer-Verlag